Kvinde bag køsystem i skyen vinder iværksætterpris

1 kommentar.  Hop til debatten
Medstifteren af cloud-løsningen Queue-It, Camilla Ley Valentin, er kåret som årets kvindelige iværksætter 2012.
6. december 2012 kl. 11:34
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Camilla Ley Valentin, medstifter af softwarefirmaet Queue-It, blev onsdag kåret som årets kvindelige iværksætter ved uddelingen af Ivækstprisen 2012.

Det skyldes både succesen med virksomheden og hendes engagement for at få andre kvinder ind i it-branchen.

»Camilla har rettet sin opmærksomhed mod at få flere kvinder og unge til at tage springet til at blive it-iværksættere. Derfor bidrager hun med hele sit hjerte i netværksgrupper og på iværksætterkurser og som mentor for yngre iværksætterkvinder,« lyder en del af begrundelsen for hæderen.

Queue-It står bag en cloud-løsning af samme navn, som kort fortalt kan bruges til at aflaste webservere i perioder med spidsbelastning ved at sætte et køsystem op i skyen. Det har eksempelvis Skat benyttet sig af ved frigivelsen af årsopgørelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen er stiftet af IVÆKST, DANA, Google, Visma, Deloitte og Berlingske Business.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. december 2012 kl. 13:01

Ifølge artiklen vinder hun prisen som kvindelig iværksætter, så det er ikke den store sensation at det er en kvinde der vinder prisen... ;-)