Kunstig intelligens udstyres med bazooka

27. april 2016 kl. 14:492
Kan en computer begå sig i spilklassikeren Doom uden at snyde?
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Kunstig intelligens har allerede slået mennesket i såvel skak som Go, og Google har også haft held med at lære deres DeepMind at spille klassiske Atari-arkadespil samt at finde vej i en digital 3D-labyrint udelukkende ved hjælp af synsindtryk.

Nu er tiden så kommet til at udstyre kunstig intelligens med militært isenkram. Det skriver magasinet Popular Science.

Heldigvis foregår det i det klassiske actionspil Doom, der danner rammen om konkurrencen Visual Doom AI Competition som afvikles i forbindelse med konferencen IEEE Computational Intelligence and Games Conference til september på Santorini i Grækenland.

Målet med konkurrencen er at se, om en kunstig intelligens i praksis er i stand til at spille Doom udelukkende baseret på visuelle input – altså på mere eller mindre lige fod med menneskelige spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deltagerne inviteres til at skrive en AI i C++, Python eller Java, som skal navigere og træffe beslutninger i spillet udelukkende på baggrund af den information, som kan trækkes fra en screen buffer.

Under konkurrencen vil den kunstige intelligens blive afviklet på en maskine med en 3,60 GHz Intel Core i7-4790-processor samt en GTX 960 GPU med fire gigabyte ram, der kører enten Windows eller Linux.

De deltagende AI-systemer kan enten deltage i en såkaldt begrænset Deathmatch, som foregår på en i forvejen kendt bane og udelukkende med bazookaer samt mulighed for at samle ammunition og helbred op undervejs. Eller de kan deltage i den mere krævende disciplin, som foregår på tre ukendte baner og med fuldt våbenudvalg.

Deadline for tilmelding er den 31. maj.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
27. april 2016 kl. 15:59

Mit hjerte sprang lige et par slag over ved den overskrift.

1
27. april 2016 kl. 15:17

Lyder som er sjov og svær udfordring, nok sværere end det vil være i virkeligheden da man her kan operere i det infrarøde spektrum og så i hvert fald være nogen lunde sikker på at man rammer noget levende.

Lidt mærkeligt at man ikke selv kan vælge sprog til løsning af opgaven. Men hvis man laver noget godt, kan de jo selv oversætte det til deres yndlings sprog, burde ikke være udviklerens problem.