Kunstig intelligens skal overvåge patienter med covid-19

Illustration: kentoh, BigStock
Nyt system med kunstig intelligens skal overvåge danske patienter med covid-19. Håbet er, at komplikationer opdages hurtigere, og at fysisk kontakt mellem patienter og personale minimeres.

Læger og forsker har udviklet et måleinstrument med kunstig intelligens, der skal overvåge corona-patienter. Instrumentet hedder Wireless Assesment of Respiratory and circulatory Distress (WARD), og bliver allerede taget i brug på mandag på blandt andet Hvidovre Hospital. Her skal det assistere sygeplejersker med at sikre, at covid-19 patienter får hurtig hjælp.

Det skriver TV2.

Systemet består af et plaster og armbånd, der sidder fast på patientens krop, og konstant overvåger puls, iltmængde, blodtryk, hjerterytme og åndedræt. Dataen sendes herefter til en central computer, hvor den bliver analyseret, og så får sygeplejersker og læger besked, hvis en patient skal have hjælp.

Inden for en måned bliver systemet udviklet yderligere, så det kan sortere falske alarmer fra.

»Helt op til 90 procent af alarmerne på intensivafdelinger er falske alarmer. Derfor ender sundhedspersonalet med at høre dem så ofte, at de nærmest bliver døve overfor dem,« siger Eske K. Aasvang, der en del af forskerteamet bag systemet og forskningsansvarlig overlæge på anæstesiafdelingen ved Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet.

Derudover skal den mindste kontakten mellem sundhedspersonale og patienter og sikre at de får en hurtigere hjælp, når de har brug for den. Til at starte med bliver der taget 65 enheder i brug i hovedstadsområdet, men efter planen kan teknologien udbredes til resten af Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere