Kunstig intelligens forudser, hvornår patienter dør af alvorlige hjertesygdomme

18. januar 2017 kl. 08:226
Ny machine learning-software gør læger i stand til at 'give rette behandling på det rette tidspunkt' ved at udregne, hvor længe en hjertepatient har tilbage at leve i.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Dette er første gang, at computere har aflæst hjertescanninger, så de præcist kan forudsige, hvor længe patienten vil leve. Det kan totalt ændre den måde, doktorer behandler hjertepatienter på,« siger Declan O’Reagen fra MRC London Institute of Medical Sciences (LMS) i en artikel på instituttets hjemmeside.

Han har ledt forskningen, hvor kunstig intelligens har aflæst hjertescanninger og med 80 procent sikkerhed afgjort, om en patient med en alvorlig hjertesygdom vil være i live efter et år.

»En læge udstyret med denne nye hjertevisningsmetode vil være i stand til at tage bedre informerede vurderinger af udfaldet, sammenlignet med hvis de forlod sig på de nuværende metoder til at undersøge patientdata,« siger Declan O’Reagen i artiklen.

Udviklet til uhelbredelig sygdom

Metoden er udviklet på baggrund af 250 patienter med Pulmonary Hypertension, som er en aggressiv hjertesygdom. Den gør arterierne ud til lungerne hårdere, hvilket gør hjertet ringere til at pumpe blod ud til lungerne. En tredjedel af patienter med sygdommen dør mindre end fem år efter, at de er blevet diagnosticeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sygdommen er ikke mulig at kurere.

Derfor er den sidste tid afgørende og ikke mindst, hvor aggressiv en behandling lægen vælger at give patienten.

Softwaren tilgår blodtests og MRI-scanninger af hjertet fra de 250 patienter, som gør den i stand til at skabe et virtuelt 3D-hjerte for hver patient. 3D-modellerne kombinerer softwaren med historiske data fra hundredvis af tidligere patienters journaler, hvilket den bruger til at gennemskue, præcis hvilke karakteristika der indikerer, at patienten dør af hjertesygdommen inden for fem år.

Teknologien skal bruges til mange hjertesygdomme

Analysen er ifølge forskerne overstået på sekunder. Det vil reducere tidsforbruget på at analysere patienter markant sammenlignet med, hvordan man gør i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne håber at teste den kunstige intelligens på hospitaler i London. Indtil videre er den kun blevet testet i forsøg. Derudover håber holdet at sprede teknologien til flere områder.

»Vi vil gerne udvikle teknologien, så den kan bruges til mange hjertesygdomme og supplere læger i tolkningen af resultater i medicinske tests. Målet er at se, om bedre forudsigelser kan guide behandlingen, så mennesker kan leve længere,« siger Tim Dawes, der udviklede LMS’ machine learning-algoritmer, i artiklen på LMS' hjemmeside.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
20. januar 2017 kl. 09:22

Heino Svendsen.

Læger / overlæger mener, at de står udenfor regler. Fx. en mand bliver indlagt på hospitalet. Folk omkring ham siger, at han har livstestamente, men lægen KRÆVER, at han bliver behandlet uden at efterleve livstestamentet, da sagen er "spændende" rent fagligt..

Ja - den situation er lige så forkert, såfremt der faktisk kunne være mulighed for et godt liv. Men man skal lige sikre sig, at den pågældende ikke er deprimeret på det tidspunkt, hvor ønsket om at undvære livsforlængende behandling, fremsættes. Situationen kræver i begge tilfælde meget grundig samtale - og det har lægerne nok typisk ikke tid til - og måske i en del tilfælde heller ikke lyst til. Derfor burde en sådan grundig samtale være en rettighed - evt. med bisidder.

Fremover, når AI vinder frem inden for flere og flere diagnoser, kan man frygte, at beslutningen lægges i hænderne på Dr. Watson. Så kan lægerne sige: " Det er ikke mig, der har besluttet det - det er Dr. Watson - den højeste autoritet og faglige kapacitet på området".

Klaus Birkholm har i dag et meget interessant, ætsende og relevant blogindlæg, der bl.a. handler om dette emne:http://www.klavsbirkholm.dk/2017/01/20/den-anden-oplysningstid/

Et par citater:"I den Anden Oplysningstid handler det om korrelation. Indenfor visse socialvidenskaber ses allerede stærke tendenser til at afstå fra enhver form for forklaring, men alene tegne computergenererede kort over visse forekomsters hyppighed, relationer mellem disse forekomster etc. (ANT: Actor-Network Theory). Det kaldes i forskerkredse “nypositivisme”, men er i virkeligheden en selvpålagt fordummelse. Digital dadaisme kalder Byung-Chul Han det, med henvisning til Tristan Tzara’s dadaistiske manifester, der fremhæver manglen på hoved og hale i alle ting og begivenheder. Videre skriver Han: “Data-isme er nihilisme. Det er at give afkald på enhver meningssammenhæng. Data og tal er additive, ikke narrative. Mening beror tværtimod på et narrativ. Data fylder et meningstomrum.”[6] Digitale data er udelukkende kvantitative; de besidder ikke kvalitet. Alle oplysninger nivelleres til fællesnævneren 0-1-0-0-1-1 etc. Noget nyt eller enestående kan ikke indtræffe. Det anderledes og det uventede undertvinges. Big Data rummer en konformitetstvang."

"I lighed med andre datamarketing-selskaber, rater Acxiom ethvert forbrugende individ i forskellige klasser af “købsparathed”. Laveste klasse er “waste” (spild, affald), højeste klasse er “shooting star” (stjerneskud). Firmaets software-algoritmer indkalkulerer disse kategorier. Det er helt i overensstemmelse med Baumans analyse af “globaliseringens affald”, som er alle dem uden købedygtige bankkort: arbejdsløse, flygtninge, hjemløse. “De er overflødige – med et ord: affald [waste]. Affald er per definition det modsatte af nyttigt [utility]; affald er objekter, der uigenkaldeligt er blevet ubrugbare.” Således skaber det globaliserede forbrugersamfund også et “ban-optikon, hvis hovedformål er at sikre, at affaldet adskilles fra ordentlige produkter og afmærkes til transport til affaldspladsen”.[13]"

Er det det, den pågældende dødsforudseende algoritme gør? Velbekomme, siger jeg bare....

4
20. januar 2017 kl. 07:43

Er vi nået dertil, hvor samfundet beslutter at "skrotte" mennesker, hvis man synes, at de "ikke kan betale sig mere"? Eller er dele af lægestanden bare helt forfaldet til at opfatte sig selv som Vorherres repræsentanter på jord?

Ja, det er vel den situation, vi er i :

Cost/Benefit analyse : Pensionister bidrager for lidt til "den fælles kasse". Ergo, DNR. IT-Brokkehoveder bidrager stadig : Ergo, genopliv skidtet.

Læger / overlæger mener, at de står udenfor regler. Fx. en mand bliver indlagt på hospitalet. Folk omkring ham siger, at han har livstestamente, men lægen KRÆVER, at han bliver behandlet uden at efterleve livstestamentet, da sagen er "spændende" rent fagligt..

3
19. januar 2017 kl. 18:00

Tak for svar, Heino Svendsen.

Det kommer vel meget an på den enkelte person. Nogle vil gerne gå i lykkelig uvidenhed, andre vil gerne forsøge at tage en lidt mere struktureret afsked.

Ja, netop. Jeg kan godt se, at jeg udtrykker mig lidt uklart med mine forbehold overfor dene nyhed. Det, jeg har svært ved at se ud fra artiklen, er, hvilke handlemuligheder og valgmuligheder der faktisk er til rådighed - for patient og læge?

I det nævnte tilfælde, hvor der er tale om en uhelbredelig og dødelig sygdom, og hvor patienten under alle omstændigheder dør på et tidspunkt, som AI så kan forudsige, er der vel kun lindrende og måske en meget begrænset livsforlængende behandling at vælge? På hvad måde ændrer forudsigelsen på det?

Jeg går ud fra, at det AI kan forudsige, er sandsynligt dødstidspunkt uanset om patienten får den bedst mulige behandling? Sådan lyder det i artiklen. Eller forudser AI forskellige tidspunkter med eller uden den bedst mulige behanding, eller med forskellige slags behandlinger? Hvis det er det sidste, kan jeg bedre forstå, at det kan bidrage med noget, hvis formålet er at give pt. den bedst mulige behandling under hensyntagen til evt. gener og bivirkninger. Hvis det er det første, så frygter jeg som du, at der kan være tale om en "spareøvelse" - "Kan det betale sig at behandle på denne patient?"

Som sagt - jeg har svært præcist at sætte fingeren på, hvad det er, der generer mig - det er muligt, at det primært skyldes, at konsekvenserne af denne nye AI-teknologi ikke uddybes i artiklen.

Jeg kommer til at tænke på den ældre mand, som netop i denne uge har været i medierne, og har været dybt ulykkelig over, at der står i hans journal, at han ikke skal genoplives, hvis han får hjertestop. Han virker klar i hovedet, og vil så gerne have lov at leve - selv om der er risiko for en betydelig funktionsnedsættelse fremover. Det forekommer mig hjerteløst og uetisk, at lægerne i en sådan situation tager beslutningen for vedkommende, for det er jo tydeligvis ikke hans interesser, de varetager - han er jo nu dybt ulykkelig. Så hvis interesser er det så? Er vi nået dertil, hvor samfundet beslutter at "skrotte" mennesker, hvis man synes, at de "ikke kan betale sig mere"? Eller er dele af lægestanden bare helt forfaldet til at opfatte sig selv som Vorherres repræsentanter på jord?

Det er noget i den stil, jeg frygter kunne blive konsekvensen af det i artiklen skitserede - men det fremgår ikke tydeligt nok, hvad planerne egentligt er mht. at bruge denne viden i behandlingen. Er det til gavn for patienten, eller for sygehusets og det offentliges budget? Hvis det er det sidste, så skal man ikke pakke det ind som om, der er tale om bedre behandling.

2
19. januar 2017 kl. 07:40

For mig lugter det lidt som om, man forsøger at optimere resourceforbruget. D.v.s. nedsætte tidsforbruget for undersøgelse af testresultater. På godt gammeldags dansk : en spareøvelse.

Det kommer vel meget an på den enkelte person. Nogle vil gerne gå i lykkelig uvidenhed, andre vil gerne forsøge at tage en lidt mere struktureret afsked.

Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at kæde denne artikel sammen med hele debatten om aktiv dødshjælp... Hvis man ( med sikkerhed ) kan sige, at en person ikke overlever, bør denne person have muligheden for at foretage et bevidst valg. Men hvad så, hvis der er fx. en revisor / DJØF, som får lov til at komme med input til beslutningsparametrene?

1
18. januar 2017 kl. 13:39

"Derfor er den sidste tid afgørende og ikke mindst, hvor aggressiv en behandling lægen vælger at give patienten."

På hvilken måde vil denne viden påvirke behandlingen? Vil man behandle mere eller mindre - eller giver man blot folk en ret præcis dødsdom? Ønsker patienterne faktisk at få så præcise forudsigelser, hvis man alligevel ikke kan gøre noget?

Hvis sygdommen ikke kan behandles, så er der vel under alle omstændigheder kun lindrende og minimalt livsforlængende behandling tilbage. Bør en sådan behandling ikke under alle omstændigheder tilbydes alle patienter, der ønsker den?

Kort sagt: Ud fra artiklen har jeg lidt svært ved at se berettigelsen og det menneskevenlige i den type forudsigelser - men måske er det fordi, der mangler mere konkrete oplysninger om, på hvilken måde det kan gavne patienterne. Det håber jeg.

Kan det mon også forudsige hjertedød hos mindre syge eller tilsyneladende raske mennesker? Skal vi til at screene? I givet fald - hvorfor/hvorfor ikke?