Kunderne vender tilbage til pc'er

9. oktober 2014 kl. 13:587
PC-salget stryger derudaf for de største producenter - de mindre bløder. Forbrugerne er ved at vende tilbage til markedet efter længere tid med faldende salgstal.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Selvom pc-salget stadig er faldende, så er der alligevel tale om en god nyhed for de største producenter. Interessen for pc’erne er nemlig på vej tilbage, og de ellers dystre udsigter for markedet ser ud til at lysne en smule op.

Der blev samlet sendt mellem 78,5 og 79,4 mio. pc’er afsted fra juli-september i år, hvilket er et mindre fald på mellem 0,5 og 1,7 pct. i forhold til samme periode sidste år ifølge rapporter fra analyseinstitutterne IDC og Gartner.

PC-markedet blødte ellers heftigt i 2013, hvor salget faldt med 10,1 pct. i forhold til 2012 ifølge IDC.

Den gode nyhed for pc-markedet sker samtidig med, at væksten i tablet-salget begynder at tage af, fordi markedet er ved at være modent ifølge Gartner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faldet i pc-salget er desuden langt mindre end de forventede 4,1 pct. fra IDC’s prognose.

Samtidig fortsætter pc-salget med at koncentrere sig yderligere om de største producenter, der for de fem største af slagsen har oplevet en fremgang på omkring ni pct. i samme periode. Resten af producenterne har fået et slag på salgstallene med en nedgang på mellem 15,5 og 18 pct.

Lenovo er den suverænt største pc-producent, der sidder på 20 pct. af markedet. Derefter kommer HP, Dell, Acer og så enten Apple eller Asus, alt efter hvem der opgør tallene.

Rapporternes resultater afviger en smule fra hinanden, blandt andet optræder Apple på en femteplads over de største producenter hos IDC, mens Asus tager femtepladsen i Gartners opgørelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asus er den producent, der har oplevet størst fremgang med knap 17 pct. flere solgte pc’er i tredje kvartal i år sammenlignet med sidste år ifølge Gartner.

Om der vil komme skub i tablet-markedet igen, kan vise sig efter den 16. oktober i år, hvor Apple forventes at lancere den næste iPad, sandsynligvis under navnet iPad Air 2.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
11. oktober 2014 kl. 12:24

Det ser ud til at de også medregnes i statistikken.

3
10. oktober 2014 kl. 06:46

...at den "pludseligt genopståede" interresse for PC'ere primært drives af at supporten til XP forsvandt.

1
9. oktober 2014 kl. 22:34

Folk skal vel have skiftet deres PC til en nyere og hurtigere model på et eller andet tidspunkt ? At sammenligne tablets med PC'ere er vel bare som at sammenligne æbler og pærer... I min optik er en tablet endnu en del vej fra endeligt at kunne erstatte min PC. Reelt tror jeg ikke det kommer til at ske indenfor de næste mange år...

6
10. oktober 2014 kl. 14:38

Der har i lang tid ikke været den store udvikling i PC-teknologi, så 5-6 år gamle PCer kan sagtens bruges sammen med nyt software (undtagen grafikintensive spil) uden at virke urimeligt langsomme. Derfor "holder" PCer længere, end de gjorde for 10 år siden, så folk har i stdet for at købe en ny PC i stedet købt en tavlecomputer eller en dyr smartphone.

Det er en af årsagerne til, at PC-salget dalede mens salget af smartphones og tavlecomputere steg. Men nu sidder en masse mennesker med en 6+ år gammel PC og ca. et år gamle telefoner og tavlecomputere, så det er naturligt, at det bliver PCen, der udskiftes nu. Specielt er små og lette bærbare kommet ned i pris, så det kan være fristende at skifte sin 15.6", 3kg tunge bærbare ud med en 1.5kg 13.3" bærbar.

2
10. oktober 2014 kl. 00:58

Min bette 11" Dell Venue kunne godt erstatte alt andet end behovet for tunge 3D spil for mig. Jeg havde forleden to 24" skærme koblet på, samt USB hub til keyboard og mus. Til at surfe på nettet og se film kan jeg vitterligt ikke mærke forskel på en Atom Z3740D og min i7 2600k (ved 5GHz). Så er spørgsmålet vel bare om en Venue er en tablet med keyboard, en Laptop eller en hybrid. I øvrigt et marked der RIGTIG vinder frem for tiden!