Kun hver femte dansker gider læse alle cookie-advarsler

Danskerne ved udmærket, hvad en cookie er, men de færreste har valgt at spærre for cookies. Derfor vil e-handelsorganisation have lempet kravene til pop-ups.

24 procent af danskerne klikker blot på ok-knappen uden at læse nogen betingelser, når de får serveret en pop-up for at acceptere brugen af cookies på en hjemmeside, og meget få har gjort noget for at spærre for cookies. Det fremgår af en undersøgelse, som brancheforeningen for e-handel, FDIH, har fået foretaget.

FDIH's medlemmer udgør mange af de virksomheder, som er afhængige af cookies for eksempelvis at kunne huske en bruger, der handler i netbutikken, og derfor er de også pålagt at informere brugeren og bede om accept i henhold til det danske direktiv om cookies.

Ifølge FDIH underbygger undersøgelsen et ønske fra organisationen om at lempe kravene til advarslerne, som har fået form af en tydelig pop-up på hjemmesiderne.

»Efter tre år er cookie-bestemmelsens krav om information til brugerne gennemført på langt de fleste hjemmesider. Så brugerne er velinformerede om deres digitale fodspor, men samtidig hører vi jævnligt fra brugere, der er irriterede over pop-ups og logoer, der fortæller om cookies. Selvfølgelig skal hjemmesideejere fortælle, når de lægger noget på brugeres udstyr, men informationskravet synes efter tre år efter lovens indførelse fortsat at være lidt vel overdimensioneret,« udtaler kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH ifølge en pressemeddelelse.

82 procent af danskerne kender ifølge undersøgelsen til cookies, men blot 29 procent har blokeret cookies i deres browser. De omtalte pop-ups er det blot 20 procent, som i høj eller meget høj grad læser betingelserne, inden de klikker ok.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Gronemann

Årsagen til at vi er i den situation er ikke at advarslerne er overflødige, men at hele modellen er for besværlig for herr og fru Sovs og Kartofler.

Det er ligesom da det norske postvæsen opgav at konkurrere med et momsfritaget Post Danmark, hvor repræsentanter fra Postarbejdernes fagforening udtalte at det blot beviste at Post Danmark var de bedste...

  • 5
  • 0
Børge Truelsen

helt ærlig så tror jeg ikke der er så mange som læser dem. Det er ligesom de forskellige licensen aftaler på software, som jo tage længe tid at læse end at installer programmer.. 99 % af det vi jo tage som en selvfølgelig som bare står i dem

  • 3
  • 0
Torben Jensen

Reelt er det jo tit lige gyldigt om man læser hvad der står. Man får valget mellem at klikke ok (efter at have læst alenlange tekster), og siden virker, eller klikke NejTak. Enten får man så bare en en "tilfældig side", f.eks. google, eller der spørges bare igen (endless loop), eller man får en landing page om at cookies er nødvendige.

Så kan man slå javascript fra helt. Men stort set INGEN sider i dag virker uden javascript.

Alternativt selektivt blokere for netop den sides javascript for popup. Det er vist kun få som evner / gider det. Det er forskelligt for hver eneste side.

Så lidt som med regnvejr lever man bare med det. Der kunne jo stå hvad som helst.

Jeg er enig i at det er totalt absurd at lave sådan noget. Og hvem af her-og-fru kartoffel kan skelne mellem cookie-accept og f.eks. ondsindet malware som ligner ? Alle opdrages jo til at klikke OK til alt. For slet ikke at tale om børn som er på nettet. De kan jo ofte ikke engang læse. Men "OK", det lærer de lynhurtigt at finde ud af.

Suk.

  • 3
  • 0
Adam Tulinius

Hvorfor spilde tid på at læse tekst, der i bedste fald er en undgåelse af sandheden?

Jeg har endnu ikke set nogen skrive "vi bruger cookies for at Google Analytics virker. De opsamler al tænkelig information om dit liv, og bruger det til at tjene penge på, inklusive at sælge informationerne videre".

Ofte er det jo bare "cookies gør oplevelsen på sitet bedre" eller "vi er verdens sødeste mennesker der kun vil dig det bedste, så derfor sætter vi en lille cookie så du får det meste ud af vores besøg med helt uskadelige reklamer".

  • 10
  • 1
Christian Nobel

Man får valget mellem at klikke ok (efter at have læst alenlange tekster), og siden virker, eller klikke NejTak.

Tit og ofte er der jo ikke engang tale om OK eller nej tak, men kun varianter af OK og JA.

Man kan så enten sige JA, eller acceptere siden er ubrugelig i større eller mindre grad, f.eks. et permanent overlay, eller man kan gå igen.

Selv offentlige sider er sovset ind, hvilket er helt utilgiveligt, for det burde være muligt at sige nej tak, og siden skulle stadig virke uden tracking cookies - husk på at det er tilladt at bruge session cookies.

  • 6
  • 0
Finn Aarup Nielsen

Småkagedirektivet bør fjernes. Det besværliggør europæiske webudvikleres arbejde. I mange tilfælde er det ikke muligt at trykke sig til nej, da man blot afvises fra websitet. Selv uden cookies er det med stor præcision muligt at unikt identificere en computer, jvf. https://panopticlick.eff.org: "Your browser fingerprint appears to be unique among the 4,695,809 tested so far."

Som web-bruger bør man installere Ghostery eller tilsvarende, hvor det på web-brugerens computer bestemmes hvad der trackes.

  • 6
  • 0
Jens loggo

Det viser undersøgelsen ikke.

Det der står, er at 16 procent læser dem i høj grad, og 4 procent i meget høj grad.

Hvis de to svarmuligheder skal gruperes, så bør "I lav grad" og "I meget lav grad" også gruperes, og sidestilles med "klikker blot ok".

Jeg finder det dog stadig overraskende at hele 20% skulle læse cookie advarslerne overhovedet. Jeg havde regnet med få procent.

De 29% har i øvrigt blokeret cookies helt, men har blot begrænset accept. Igen er det stadig et meget højere antal end jeg havde regnet med, og jeg undrer mig over, om enten spørgsmålet eller svarende er blevet misforstået.

Hele konceptet med advarslerne er dybt tåbeligt, og gør absolute intet andet end at genere folk, og vænne dem til at klikke ok/ja uden at læse hvad der står.

  • 8
  • 0
Joachim Michaelis

Det er jo heller ikke cookies i sig selv, det her burde handle om, men snarere hvilke regeringer og store firmaer der får lov at spore mig rundt på forskellige sites. Det er dét man som forbruger bør være på vagt overfor. Hvert andet website jeg besøger har facebook knapper - sikkert med javascript tilknyttet. Hvor meget kan FB mon se vha. dem? Et decideret kørende script giver dem vel langt flere muligheder end bare en tracking cookie...

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Selv uden cookies er det med stor præcision muligt at unikt identificere en computer, jvf. https://panopticlick.eff.org: "Your browser fingerprint appears to be unique among the 4,695,809 tested so far."

Småkagedirektivet, aka artikel 5(3) i e-privacy direktivet 2002/58/EF, omhandler enhver lagring eller adgang til oplysninger i dit terminaludstyr. Browser fingerprinting vil således også være omfattet af reglerne.

  • 1
  • 0
Torben Jensen

Jeg er så "uheldig" at have en ældre Windows 7 telefon. Browseren er så tilpas elendig at den ofte ikke viser mobilversioner af websider, OG javascript fungerer naturligvis ikke helt efter hensigten.

Resultatet er at jeg ofte har en større sort bjælke mit over teksten, som følger med når jeg scroller. Bjælken har gerne en mikroskopisk OK knap HELT til højre, hvor jeg af og til ikke kan scrolle ud (siden er jo som altid kun 200 px bred i hovedteksten).

Men hvad, det er da bedre end de sider som løser problemet med et 500x500 px pop-up vindue der også skal lukkes med en knap (jeg ikke kan se).

Suk. Man får lyst til at skrue internettet tilbage til 1997 og starte forfra, lidt klogere.

  • 2
  • 0
Henning Wangerin

Småkagedirektivet, aka artikel 5(3) i e-privacy direktivet 2002/58/EF, omhandler enhver lagring eller adgang til oplysninger i dit terminaludstyr. Browser fingerprinting vil således også være omfattet af reglerne.

Browser fingerprinting gemmes jo netop IKKE på brugerens udstyr.
Som jeg har forstået det er problemet kun når jeg vil skrive en cookie på din maskine. Ikke at jeg gemmer noget på serveren, når du kigger forbi min side.

/Henning

  • 2
  • 0
Jesper Lund

Browser fingerprinting gemmes jo netop IKKE på brugerens udstyr.

Adgang til eksisterende oplysninger på brugerens terminaludstyr er også omfattet.

Se f.eks. dette svar til en MEP fra EU Kommissionen
http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2013-00...

Aflæsning af MAC adressen på din telefon er omfattet. Det er blevet "moderne" visse steder at tracke folk via deres mobiltelefon på denne måde, men hvis det skal være lovligt, kræver det samtykke.

  • 2
  • 0
Jesper Lund

Selvfølgelig skal hjemmesideejere fortælle, når de lægger noget på brugeres udstyr, men informationskravet synes efter tre år efter lovens indførelse fortsat at være lidt vel overdimensioneret, udtaler kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH.

E-privacy direktiv 2002/58/EF, artikel 5.3

2002: Informationskrav om cookies (behøvede ikke at være popup)
2009: Samtykkekrav efter information er givet og før der sættes cookies

Datoerne er for EU-direktiv, så national lovgivning er kommet 1-2 år senere.

Det er selvfølgelig meget fint at FDIH's medlemmer nu er begyndt at overholde de informationskrav som har været gældende i 10 år. Bedre sent end aldrig..

  • 2
  • 0
Finn Aarup Nielsen

Jeg medgiver at Jesper Lund har ret i forbindelse med browserfingerprinting: "...to gain access to information stored in the terminal equipment of a subscriber or user is only allowed ...".

Men jeg gad vide hvilken metode EU forestiller sig at have til at håndhæve dette? Og forestiller EU at hvis websitet læser min user-agent (som har over 10 "bits of identifying information") så skal websitet give mig "clear and comprehensive information in accordance with Directive 95/46/EC, inter alia about the purposes of the processing, and is offered the right to refuse such processing by the data controller."

  • 0
  • 0
Jens Rahbek

Jeg må indrømme, at jeg oftest pr. automatik accepterer cookies.. For hvad sker der ellers? Ofte får du blot at vide, at så kan du ikke tilgå denne side. Og så klikker du allivel OK til cookies.

Det er egentligt meget fint at gøre opmærksomt på, at du nu afleverer oplysninger til sideadministratoren. Men du ved ikke hvor mange oplysninger og til hvem.

Kan man ikke få samme tilgang til et site uden at acceptere cookies? Og vide, at du dermed fraskriver dig systemets (Annoncører på Nettet) oplysninger til dig om deres services ?

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Det besværliggør europæiske webudvikleres arbejde


Det er så tæt på den elendigste grund jeg kan komme i tanker om.

Uanset hvor elendigt Cookie-bestemmelsen er implementeret, så er det et resultat af en overdreven overvågning og registrering fra WEB-branchens side.
Jeg kan ikke komme i tanker om andre forklaringer end grådighed og dovenskab. Ikke ligefrem det, der kan påkalde medlidenhed.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere