Kulturministeren stoler på digital tinglysning - vil destruere papir-tingbøger

10.000 tingbøger fra 1927 og frem skal destrueres, fordi alting nu er gemt digitalt. Dansk Folkeparti vil arkivere dem, men kulturministeren afviser ideen.

Den meget omtalte og længe problemramte digitale tinglysning har gjort de gamle tingbøger i papirform overflødige. Derfor skal de nu destrueres, men det synes Dansk Folkeparti er en dårlig idé.

I et spørgsmål til kulturminister Uffe Elbæk (R) vil Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti gerne vide, hvad ministeren vil gøre for at bevare papirbøgerne.

Men Uffe Elbæk har ikke tænkt sig at ændre beslutningen, fremgår det af hans svar på spørgsmålet.

De 10.000 tingbøger fra 1927 og fremefter kan nemlig ifølge loven kun udleveres til Statens Arkiver, og da alle oplysninger nu er gemt digitalt, er der ingen grund til at bruge arkivplads på tingbøgerne, lyder det fra ministeren.

'Statens Arkiver har vurderet, at bevaringsmæssige hensyn ikke kan retfærdiggøre en dobbelt bevaring af tingbøgernes oplysninger og således heller ikke omkostningerne, der vil være forbundet med at bevare både de fysiske og de digitale dokumenter', skriver Uffe Elbæk.

De 10.000 papirtingbøger fylder i alt omkring én hyldekilometer og rummer alle tinglysninger fra 1927 og frem til 1990’erne, hvor man begyndte at bruge en database til formålet.

Udover tingbøgerne blev der også indscannet andre 75 millioner sider papir, da tinglysningen skulle digitaliseres fuldstændigt med Digital Tinglysning, som blev taget i brug i efteråret 2009. Efterfølgende har der også været klager over scanningsfejl i den scanningsopgave, for eksempel at servitutter er scannet på den forkerte led, så oplysninger er gået tabt, men Domstolsstyrelsen afviser problemer. Alle oplysninger er scannet korrekt ind, og eventuelle fejl er sket i papirdagene, lød svaret, da Version2 behandlede sagen i 2010.

Læs også: Konverteringsfejl i tinglysning vælter frem

Læs også: Tinglysningsretten: Der var ingen problemer med scanningen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Hansen

Der må være bedre ting vi kan bruge samfundets ressourcer til end at opbevare papirkopier.

Hvis man vil af med papiret, er man i sagens natur også nødt til at få det væk.

Brug pengene på uddannelsessystemet eller ældreplejen i stedet for, der er der rent faktisk nogle mennesker der har gavn af dem.

Claus Hillker

Blev selv ramt af et sideopslag der lige var smuttet i scanning for nogle år siden - det hus jeg var ved at købe ejedes iflg. det digitale arkiv ikke af sælger. Da der blev kigget efter i papirarkivet var sagen derimod en anden.
Hvornår mon der er et forsikringsselskab der kommer mod en forsikring mod konsekvenserne af offentlige fejlbeslutninger?- ligesom dem der forsikrer mod konsekvenser af misbrug af nemid..

Jens Jönsson

Enig...
Der er >ikke< fejl i indscanningen, fejlene findes i papirudgaven.

Hvis der er fejl i papirudgaven, hvorfor så smide dem ud ? Så har man da slet ingen muligheder for at fejlsøge. Hvis der er fejl, så kan det være i indscanningen, men det kan også være i papirudgaven.
Det må da være rart at kunne konstatere om der er fejl i indscanningen.

Steen Thomassen

Tingbøgerne har været digitale siden engang i 1990'erne. Det er kun dokumenter og processen med tinglysing som er blevet digitaliseret. Så gamle tingbøgerne har ikke været i brug i mange år.

Men på anden side - selvom statens arkiver siger nej til at modtage dem - så vil jeg også gerne af historiske grunde bevare dem.

Anders S. Johansen

Så er det nu vi skal sikre os en verificeret tingbogsudskrift!

Da min far solgte sin landejendom i 2010, sidst handlet i 1960, var der mindst tre fejl i systemet.

  1. Et pantebrev fra 50'erne der var ejendommen uvedkommende.

  2. En aflyst forpagtningskontrakt fra 60'erne der figurerede som ikke aflyst, selv om den ikke figurerede på en tingogsudskrift fra 70'erne.

  3. Et pantebrev aflyst i 70'erne; der figurerede som "ikke aflyst", selv om vi have orignalen med "aflyst"-stempel.

Alle tre forhold blev dog rettet da man kiggede efter i systemet - hvor vides ikke.

/asj

Grethe Boel

Hvis du i dit daglige arbejde havde kontakt med tinglysningen, ville du nok gerne have bøgerne gemt. Så var der da en mulighed for at forfølge fejl, om det så ville kunne lade sig gøre i praksis må komme an på en prøve.
Der er mange fejl, mange der har siddet og konverteret kendte ikke til tinglysningen som sådan, og skriften har også af og til været svært at tyde.

Michael Deichmann

I forbindelse med overflytningen af centralregisteret for motorkøretøjer til SKAT blev alle de gamle mikrofilm kasseret og destrueret. Forinden var alle de gamle håndskrevne journaler kasseret. Derved gik en kilde til identifikation af køretøjer på billeder tabt.
Nu fortsætter man - og ud over at der burde være en karenstid på i hvert fald 20 år eller lignende (til at finde fejl), så er der i i hvert fald de gamle tingbøger en masse kilder til bl.a. slægtsforskning.
Og arkivloven giver desværre ikke hjemmel til at private kan "overtage" disse arkivalier. Det er enten "Gemmes" eller "Destrueres".

Gert Madsen

Jeg har i anden sammenhæng gået gennem en del tinglysninger.

  • Man samler lokalplaner og servitutter i en fil/et dokument, og kobler det til matrikelnumrene i samme område. Også selvom en eller flere af servitutterne kun gælder få af matriklerne.

  • En del specielle servitutter findes slet ikke i den tilhørende fil/dokument. Og det er uklart hvor man så skal finde det, for den reference, der er i tingbogen findes ikke i filen/dokumentet.

En løs statistik over de 40-50 matrikler jeg har gået igennem siger at ca. hver 5 matrikel er præcis som registreret, og ca. hver 5. matrikel har decideret mangler i registreringen.

Påstanden om at de fejlagtige registreringer skulle stamme fra papirudgaverne, virker mindre end troværdig.
Det er åbenlyst at nogle af fejlene er et resultat af at man ville mindske indsatsen (skære hjørner) under skanning/registrering af papirerne. Det er også ganske klart at en evt. kvalitetssikring af skanningen/registreringen har været ringe.

Så jeg vil bestemt mene at i de tilfælde hvor der mangler dokumenter i den digitale tinglysning, da vil man have gode chancer for at finde det i den gamle papirudgave.

Hans Engmark

http://www.sa.dk/ao/
http://www.sa.dk/ao/andre/Tingboeger.aspx

11/4-2012
Tingbøger på Arkivalieronline

Frem til udgangen af april vil tingbøgerne fra hele landet fra perioden 1927 til 1990?erne løbende blive lagt på Arkivalieronline. 57 ud af i alt 82 retskredse er allerede lagt på, og kan findes under "Andre arkivalier". I tingbøgerne kan du finde oplysninger om køb og salg af fastejendom og se, hvilke lån der har været optaget

Gunver Eriksen

Tvangsdigitalisering hører ikke hjemme i et demokrati. Det er magtmisbrug og en del af det nuværende og kommende Big Brother overvågning. Det er mangel på respekt overfor den del af befolkningen, som ikke bruger computoren og de, der ikke mener, at digitalisering skal bruges til alt. Alt bliver upersonligt. Hvorfor skal historien kasseres? Digitalisering er mangelfuld i forhold til det skrevne. Mange nuancer går tabt. Computoren er upersonlig. Så længe der er fejl i de nuværende digitaliseringssystemer, bør man bevare den oprindelige kilde. Der er ingen systemer, som i længden er sikre mod hackning eller misbrug. Det er det skrevne ord til gengæld. Jeg har svært ved at forstå, at så mange er blændet af digitalisering. Det er nyttigt, ja, men det har bestemt også sine begrænsninger.

Carsten Sonne

Statens Arkiver har vurderet, at bevaringsmæssige hensyn ikke kan retfærdiggøre en dobbelt bevaring af tingbøgernes oplysninger og således heller ikke omkostningerne, der vil være forbundet med at bevare både de fysiske og de digitale dokumenter

Dansk kulturarv står antageligvis ikke i særlig høj kurs - og det er sikkert også svært at retfærdiggøre omkostningerne til arkivering. Tvivlsomt er det dog om eftertidens generationer vil have samme opfattelse, som den i tiden gældende. Et lille regnestykke kunne vise hvordan en deponering blot ville optage 50 - 75 m3 (alt efter aktuel størrelse på bøgerne).

Jeg syntes det er tragisk.

Log ind eller Opret konto for at kommentere