Kulfiber-diæt slanker Sony-bærbar til blot 655 gram

Sonys nye businessbærbare kombinerer flash-diske, polymerbatterier og kulfiber til at tvinge vægten ned på 655 gram for en 11 tommer laptop. Batteritiden angives til mageløse 16 timer med et ekstra stort batteri.

Kulfiber bruges i alt lige fra Formel 1-racere til fiskestænger. Kulfiber gør det muligt at lave stærke konstruktioner med lav vægt, og derfor er kulfiber også hovedingrediensen i Sonys Vaio X ultralette bærbare pc, som Sony har skrumpet til en vægt på blot 655 gram.

Sony er ganske vist ikke den første pc-producent, som benytter kulfiber, men hidtil har kulfiber primært været brugt til at forstærke konstruktionen i hårdføre bærbare pc'er.

Sony hævder, at den letteste Vaio X lige nu er verdens letteste bærbare pc med en skærmstørrelse på mere end 10 tommer.

Den letteste udgave er konfigureret med et standardstørrelse lithiumpolymerbatteri og en 128 gigabyte flash-baseret disk, SSD. Vægten på 655 gram er også uden indbygget 3G-modem.

Vaio X har en 11,1 LED-oplyst skærm og et kabinet, som er udført helt i kulfiber, bortset fra en plade af aluminium foran tastaturet til at hvile håndleddene på.

Kombinationen af en lavenergiprocessor fra Intel og den LED-oplyste skærm gør det muligt ifølge Sony at køre syv timer på standardbatteriet eller op til 16 timer på det ekstra store batteri.

Hvis man vil have en større harddisk, indbygget 3G-modem og det store batteri, kommer vægten naturligvis noget højere op end de 655 gram.

Ifølge Sony kommer prisen til at starte ved 12.500 kroner inklusive moms på det danske marked, hvor Vaio X bliver lanceret sidst i oktober.

Det falder sammen med den officielle lancering af Windows 7, som også er det styresystem, der bliver standard på Vaio X.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
NA NA

Ja kritikken var at det ganske vist var noget super fantastisk hardware men at det var meget langsomt fordi det kom med vista og en masse crap software installeret.

Hvor svært er det lige at installere en frisk kopi af xp eller windows 7.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere