Kuldsejlet it koster PFA-direktør jobbet

Koncerndirektør i PFA Pension Niels Søbjerg Nielsen er blevet fyret efter kuldsejlet it-projekt.

PFA Pension oplyser, at koncerndirektør Niels Søbjerg Nielsen har valgt at fratræde sin stilling efter gensidig overenskomst, skriver business.dk.

Hverken PFA eller Niels Søbjerg Nielsen selv ønsker at kommentere fratrædelsen, men ifølge Berlingske Business, så er forklaringen på fyringen, at koncernens ledelse har mistet tålmodigheden med et storstilet it-projekt, som for længst skulle have været færdigt.

Niels Søbjerg Nielsen har været koncerndirektør i PFA siden 2002, hvor han kom fra en stilling som adm. direktør for Deloitte Consulting.

Hvad ved du?

PFA er, som det fremgår, ikke videre meddelsomme.

Men måske du har et bud på et eller flere af følgende spørgsmål:

Hvad er der sket med it-projektet?

Hvilke it-systemer drejer det sig om?

Hvilke it-udfordringer har der været?

Deltag i debatten her eller tip redaktionen på redaktion@version2.dk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere