Kubernetes får klynge-api

2 kommentarer.  Hop til debatten
Kubernetes får klynge-api
Illustration: iiievgeniy/Bigstock.
Cluster api 1.0 er klar til at styre klynger af containere.
29. november 2021 kl. 08:22
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Organisationen Cloud Native Computing Foundation (CNCF), som befinder sig under Linux Foundation, har for nylig meddelt at et nyt klynge-api er modent til produktion og har ramt version 1.0. Det skriver Infoq.

Der er tale om et underprojekt til container-teknologien Kubernetes, der byder på deklarative api'er til oprettelse, konfiguration og opdatering af klynger.

Api'et kan understøtte »enhver« infrastruktur, forlyder det, såsom AWS, Azure, Vsphere med videre eller bootstrap-systemer, såsom Kubeadm.

I stil med api'er som kendes fra Kubernetes, benyttes klynge-api'et af platformsoperatører til at automatisere håndteringen af klyngers livscyklus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Infrastruktur, såsom virtuelle maskiner, netværk, loadbalancing, virtuelle private skyer og Kubernetes-klyngekonfiguration, defineres alle på den samme måde som udviklere benytter ved udrulning og håndtering af arbejdsbyrder.

Det betyder, at det er muligt at skabe ensartede og gentagelige udrulninger af klynger på mange forskellige slags infrastruktur-miljøer, skrives der.

En ledende softwareudvikler fra Microsoft Azure, David Justice, udtaler ifølge Infoq:

»I løbet af det seneste år har Azure Containers upstream-team migreret deres upstream Kubernetes-test til økosystemet omkring klynge-api'et, så validering af scenarier for Azure Kubernetes kun bruger open source-værktøjer fra CNCF. Det er en stor gevinst for både miljøet og for Microsoft. Vi er i stand til at validere Kubernetes på Azure med værktøjer, der ejes af miljøet og vedligeholdes i et samarbejde. I den nærmeste fremtid vil alle Kubernetes-valideringstest for Azure blive afviklet ved hjælp af klynge-api'et.«

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
29. november 2021 kl. 09:12

Er det en Red Hat OpenShift installation? ;)