KryptoKillinger overbelaster Ethereum: Seksdoblet antal transaktioner fejler

Foto: Kovbasniuk, BigStock
Verdens næststørste blockchain-netværk, Ethereum, har i øjeblikket store problemer med at håndtere mængden af transaktioner mellem brugere. Problemet skyldes en pludselig interesse for virtuelle killinger.

I løbet af de seneste dage er interessen for CryptoKitties eksploderet. Selvom indpakningen skjuler det, så er det faktisk en spændende historie, da interessen praktisk talt har overbelastet Ethereum-netværket, som kryptokillingernes blockchain kører på.

Det betyder, at der ophober sig massevis af forsinkelser og transaktioner, der fejler, så andelen af transaktioner der ikke bliver gennemført er seksdoblet, skriver Quartz.

Antallet af ugennemførte transaktioner på Ethereum-netværket er seksdoblet i løbet af få dage. Foto: Data: Etherscan - Grafik: Morten Egedal

I virkeligheden er de virtuelle katte med til at vise både styrken og svagheden ved blockchain-arkitektur, da den illustrerer styrken af et decentraliseret system, men samtidig lider under, at der i en blockchain er begrænsning på både hastighed og skalerbarhed.

Sætter prisen op for at holde netværket stabilt

Udviklerne bag CryptoKitties skriver på siden Medium, at:

»Vi vil godt sikre, at CryptoKitties virker godt for alle, og den vigtigste del er, at netværket forbliver stabilt.«

De sætter derfor prisen op på at avle nye killinger på deres platform, da det er den absolut mest komplekse og krævende operation for netværket.

Det blev forværret af, at folk på nettet allerede har udviklet software, der optimerer deres killingers muligheder for avl, så de kan få flere killinger - og mere værdi, hvilket essentielt set kan tolkes som killinge-mining.

Siden Version2 i går nævnte CryptoKitties er salget kun fortsat, og en side, der tracker køb og salg viser da også, at der i løbet af de sidste 24 timer er handlet killinger for over to millioner dollars - bl.a. en killing, der blev solgt for over $90.000 mandag aften.

Den store interesse for de mangefarvede katte betyder dog, at mange må gå forgæves, hvis de vil købe en killing - for selvom markedet er eksploderet, så kan netværket ikke håndtere de mange forespørgsler, der er (muligvis på samme killing).

Ifølge ETH Gas Station, der dækker de seneste 1.500 blocks, så står CryptoKitties for den største andel af de transaktioner, der foregår på Ethereum-netværket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
Carsten Svendsen

Der har på det seneste været mange artikler på både ing og tv2nyhederne omkring alle dem der tjener styrtende på bitcoins. Det er ikke den store dækning der er på det klimamæssige fodtryk mining sætter. Grådigheden og uvidenheden er med til at save i den gren vi alle sidder på og det er kvalmende at se på og læse om.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017