Krypto-minere hamstrer grafikkort i danske netbutikker

Illustration: ezphoto/Bigstock
Flere danske onlineforhandlere af grafikkort sætter begrænsninger på salget af grafikkort. Hos Proshop kan du kun købe to grafikkort ad gangen

Kraftige grafikkort der normalt sælges til gamere bliver i disse måneder hamstret af østeuropæiske kryptominere.

Det får flere danske forhandlere til at begrænse salget af grafikkort.

Det skriver Ekstra Bladet.

»Vi siger stop ved to grafikkort. Vi har simpelthen sat en grænse for, hvor mange grafikkort man kan købe. Der skal være nok til alle. Vi har dagligt henvendelser fra udlandet, hvor de vil hamstre grafikkort. Vi har haft en russer, der vil købe 100.000 grafikkort,« siger en medarbejder i kundeservice ved Proshop til Ekstra Bladet.

Både hos Power, Proshop og Føniks Computer oplever man, at de populære grafikkort bliver udsolgt ligeså hurtigt, man kan få dem på lager.

For nyligt har grafikkortgiganten Nvidia opfordret hardware-butikkerne til netop at begrænse salget af grafikkort, for at undgå prisstigninger, og mangel på grafikkort hos almindelige gamere.

Læs også: Nvidia er træt af kryptovaluta-mining og vil gøre grafikkort-køb besværligt

Hos Power har man sat restriktioner på, hvor mange grafikkort hver enkelt kunde kan købe.

»Vi vil hellere sælge 500 grafikkort til 500 glade kunder, der også skal handle ved os i fremtiden, end vi vil sælge 500 grafikkort til en russisk kryptominer. Hvis vi skal vælge mellem dem, vi skal leve af til hverdag, eller en enkelt erhvervskunde, så vælger vi de almindelige kunder,« siger presseansvarlig i Power, Simon Frølich til Ekstra Bladet.

Læs også: Ny kryptovaluta-feber er begyndt: Grafikkort flyves til Island

Grafikkort er på grund af mulighederne for parallel-computing på massiv skala det foretrukne valg til de tunge hash-beregninger bag kryptovaluta-mining

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Hansen

"Grafikkort er på grund af mulighederne for parallel-computing på massiv skala det foretrukne valg til de tunge hash-beregninger bag kryptovaluta-mining"

De er mere fleksible, men det foretrukne, er nu ASICs baserede minere, som f.eks: https://www.bitmain.com/ de er totalt overlegen i forhold til grafikkort i MH vs strømforbrug/perf.

  • 0
  • 0
Tobias Kaptain

Kunne du evt. uddybe denne udmelding lidt?
Din ide om "koben i batch" giver ingen mening, du hentyder tydeligvis til koben bruges til noget ulovligt - ingen i artiklen siger bitcoin mining er ulovligt.
Blot at de foretrækker at gøre deres normale forbrugere glade, kontra 1 glad russer. Hvilket jo giver god mening.

  • 4
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Jeg har lige lavet en bestilling på mere end 2 kort i nævnte shop. Det kan man godt. Bare for at nævne én ting der faktuelt ikke passer.

Det kan jeg ikke fra Proshop lige nu, og det har man ikke kunnet i nogen tid. Hvis jeg lægger en 1080Ti'er i kurven, vil den ikke give mig mere end 2 stk.

Det står endda ret tydeligt med tekst ved hver vare, max. 2 stk. pr. kunde, f.eks. her:

https://www.proshop.dk/Grafikkort/MSI-GeForce-GTX-1080-Ti-GAMING-X-11GB/...

  • 0
  • 0
Per Jeppesen

Jamen så er det jo bevist, at historien fra EB, der citerer anonyme kilder, suppleret med en spandfuld spekulation, og fastholder et stereotypt billede af russere er 100% valid, og at jeg uretmæssigt har stillet spørgsmål til kildekritik og anvendelse af anonyme kilder. Godt at Version2 har læsere, der er kritiske overfor deres læsere

  • 0
  • 4
Tobias Kaptain

Godt at Version2 har læsere, der er kritiske overfor deres læsere


Jeg forstår ikke helt dit endgoal i den her debat.
Du bringer intet faktuelt bevis på banen for din egen påstand: "Jeg har lige lavet en bestilling på mere end 2 kort".

Du nævner intet om hvilket kort, intet link eller kildehenvisning fra din egen side. Altså skal vi antage dine ord er mere sande, end 2 personer som har efterprøvet det og bidraget henvisninger hertil.

Stop being a troll, you're bad at it.

  • 2
  • 0
Tobias Kaptain

Jeg lægger mig fladt ned. Hvad mere vil du ha? Du har rig mulighed for at vende tomlerne nedad i samtlige mine indlæg hr kaptajn


Nu det her ikke ligefrem den mest intelligente debat i verden, men jeg ville bare have præcis det samme du forlanger - faktuelt bevis for din påstand.
Hold nu op med at antage det er et eller andet kæmpe kollektivt angreb på dig, og din såkaldte "kritiske tankegang".

Og hvis du absolut skal lave et sørgeligt forsøg på et personligt angreb, kan du så ikke i det mindste stave mit navn korrekt?

  • 0
  • 0
Per Jeppesen

Nu det her ikke ligefrem den mest intelligente debat i verden


Nej, der er rigtig god mulighed for at dyrke en smartass-attitude. Nu skal jeg egentlig ikke bevise noget i en debat. Du kan selv vælge at tro eller ikke tro på de ting du læser. Unavngivne kilder og spekulation er derimod ikke til debat. Det er et faktum i denne artikel.

Endgøwl. Haha, say no more

  • 0
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize