Krypto-børsen Coinrail hacket, kryptovaluta til værdi af 40 mio. dollars er stjålet.

Kryptovaluta-børsen Coinrail er blevet hacket og har fået stjålet forskellige kryptovaluta til en samlet værdi af 40 mio. amerikanske dollars

En koreansk kryptovaluta-børs kaldet Coinrail er blevet hacket. Børsen har fået stjålet forskellige kryptovaluta til en samlet værdi af 40 mio. amerikanske dollars. Det vides ikke om børsen vil kompensere brugerne for tabet.

Det skriver Tech Crunch

Hackerne slap væk med NPXS tokens til en værdi af 19.5 million amerikanske dollars som var øremærket til et betalings-projekt af Pundi X som skulle bruge valutaen til deres egen ICO. Yderligere tokens til en værdi af 19,5 mio. amerikanske dollars er stjålet fra Aston X og Dent, som begge er blockchain projekter som selv har igangværende ICO's.

Det var ikke firmaerne selv der blev hacket, men brugere af Coinrail. Hackerens wallet er identificeret og både Pundi og Aston har fastfrosset de stjålne tokens.

Tidligere tyverier

Tidligere i år blev kryptovaluta til en værdi af 400 mio. stjålet fra den japanske krypto-børs Coincheck. Sidste november mistede Tether tokens svarende til en værdi af 31 mio. amerikanske dollars, og EtherDelta satte sine tjenester på pause i en periode i December, grundet et angreb.

I 2014 blev Mt. Gox hacket. Børsen mistede 744.408 Bitcoins. Dengang var det en værdi af 350 mio. amerikanske dollars, I dag ville den mængde Bitcoins have en værdi af 5.3 mia. amerikanske dollars.

Coinrail-børsen har stadig ikke annonceret, hvorvidt børsen vil kompensere sine kunder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere