Kronik: Datacentre er helte i det danske eventyr

»Over en milliard mennesker i verden har en Facebook-profil. Hver dag bliver der sendt milliarder af iMessages. Dataforbrug er derfor et blivende forbrug, der ikke forsvinder i morgen. Tværtimod tyder alt på, at dataforbruget kun vil stige.

Derfor vil der blive bygget datacentre. Og i modsætning til Ingeniørens leder fredag den 21. oktober ser jeg det som en god nyhed for klimaet, at Apple vælger at lægge et datacenter her, og at Facebook formentlig følger med.«

Det skriver administrerende direktør, Lars Aagaard, Dansk Energi, i en kronik i Ingeniøren.

»For når nu de datacentre alligevel skal bygges, skal vi glæde os over, at det bliver på vores breddegrader. Dels fordi der følger vækst og lokal beskæftigelse med datacentrene, og dels fordi vi i Danmark er i gang med en fuld omstilling af vores elproduktion til vedvarende energi, der betyder, at over halvdelen af vores forbrug allerede i dag kan dækkes af vedvarende energi. I 2020 vil omtrent 80 procent af vores elforbrug blive dækket af vedvarende energi.

Den store bekymring for et øget elforbrug er skudt ved siden af. For hvis vi ser nærmere på vores elforbrug i Danmark, er virkeligheden, at det er faldet de seneste år. Og nu kommer vi jo ind til kernen. For hvordan kan det være farligt for udbygningen af vedvarende energi, at efterspørgslen stiger?

Jeg spørger ikke for at provokere, jeg spørger, fordi det ikke giver mening for mig. Det er svært at se det som en dårlig nyhed for investeringer i den grønne energi, at vi får brug for endnu mere af den fremadrettet. Forestil jer lige det modsatte: intet øget elforbrug. Jamen, så ryger argumenterne da for at udbygge vores vedvarende energi,« skriver direktøren.

»I mine øjne kommer vi ikke udenom, at vi selvfølgelig skal tage imod datacentre med åbne arme. Som repræsentant for energibranchen kan jeg forsikre om, at vi er parate til at udbygge produktionen af vedvarende energi. Så længe vi fastholder den nuværende kurs og fortsætter omstillingen af vores elproduktion frem mod 2050 til vind, sol, biomasse.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare skal bruge løs – og det er med garanti heller ikke i datacenter-ejernes interesse. Enhver stor energiforbrugende virksomhed vil altid gerne minimere sin energiregning. Og hvem ved, måske opstår der nyskabende løsninger i stil med fjernvarme fra dataservere. Eller algoritmer, der optimerer datacentrenes energiforbrug, som Ingeniøren for nylig har beskrevet,« lyder det fra direktøren for Dansk Energi.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
Bent Jensen

Ser det ikke mere ud til at vi støtter mere forurening, og mord?

Kan ikke lige gennemskue hvordan man kun lukker grøn strøm ind til datacentrene, og ikke det kulfyret baseret på blod kul. Det kaldes det, som jeg har forstået det, når producenten bruger lejemordere mod arbejder som gerne vil organisere sig, og ikke vil arbejde for sulteløn.
Og de kan vel ikke sælge min grønne strøm 2-3 gange, som jeg jo selv skal bruge samt har betalt for ?

Bent Jensen

Heller ikke et øget elforbrug, vi laver jo for meget og skal ellers forære det væk, eller betale for at komme af med det.
Men hvis EU og Norge kunne indgå en data aftale, så var det mere gevinst for miljøet ved at lægge datacentrene direkte i Norge, med hensyn til køling.

"måske opstår der nyskabende løsninger i stil med fjernvarme fra dataservere."
Overhovedet ikke nyskabende, men ikke en særlig god foretning, med den afgift politik der er for øjeblikket.
En langt bedre løsning for miljøet og afsætningen af el, vil at være at tillade varmepumper på fjernvarmeanlæg. Det vil miljø og samfundsøkonomisk være bedre end indkøb af kul, og opsætning af Data Center.

Men igen der er strudsepolitik. Vi har fået 2 år af EU til en løsning inden udgangen af 2016 med PSO. Der kommer sikkert kun en halvhjertet lappeløsning 2 dage før nytår, som efter nogen måneder også erklærets uloveligt.

Og ikke en ordentlig løsning på den omstilling som er påtvunget af den nuværende vindmøllepolitik, hvor der kun er tænkt støttekroner i den ene ende, men ikke at der også kommer et tab, når for meget el skal sælges til spotpris til forbruger eller udland. Det bliver kun værre. Især når planlægning af den nuværende infrastruktur er foretaget i et skønmaleri af stadig stigen, og 3-4 gange højere energipriser. Noget som ikke ser ud til at være tilfældet mindst 20-30 år ude i fremtiden, når Tyskerne selv ikke kan komme af med deres strøm sydover.
Desuden vi vindmøllestrøm bliver overhalet af billig Solcellestrøm inden 4-5 år, og inden 10 år vil mange gå helt off.grid. når der kommer billige og holdbare batteri løsninger.

Desuden skal den infrastruktur som skal bruges i 2025-2035 allerede tænkes ind nu. Ligesom 2040 mål allerede nu vil blive belastet af de investeringer der gøres for øjeblikket, i anlæg der har levetider på 30-50 år.

Så inden man bygger og modtager flere datacenter, så bør man lige få styr på PSO, og alt det andet. Det ser meget svært ud, når man kun kan lave aftaler for 5-6 år og ikke engang kan overholde dem.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017