Kritiseret it-system svækker stadig Rigshospitalet

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Efter fire uger med det udskældte it-system Sundhedsplatformen er Righospitalet stadig ikke oppe i samme omdrejninger som før, systemet blev indført. Overlæge tror ikke, niveauet bliver det samme igen.

Det var hensigten, at Rigshospitalet skulle bruge fire uger på at komme tilbage på samme antal patientbehandlinger, efter at det nye it-system Sundhedsplatformen blev indført. Fire uger, hvor hospitalets læger skulle vænne sig til at bruge systemet og ‘køre på lavt blus’.

Men resultatet efter de fire ugers indkøring er, at antallet af patientbehandlinger ikke er på samme niveau som før, Sundhedsplatformen gjorde sit indtog. Det skriver Danmarks Radio.

Rigshospitalet indførte det nye it-system den 5. november, efter det havde fået meget kritik for at skabe kaos på Herlev og Gentofte Hospital, hvor det blev rullet ud i maj.

Læs også: Ung læge på Riget: Åbenlyse funktioner mangler i Sundhedsplatformen

Og overlæge på hospitalet og formand for Rigshospitalets overlægeråd Fin Biering-Sørensen frygter, at de må vænne sig til det lavere niveau.

»Der er langt igen, og jeg tvivler på, at vi kommer helt op på, hvor vi var før. Medmindre vi får lavet om på de ting, som lægerne skal varetage i dagligdagen,« siger han.

Et af problemerne er ifølge ham, at lægerne nu for eksempel selv skal skrive journaler og bestille forskellige prøver - noget, som tidligere var sygeplejersker og lægesekretærernes opgave.

»Det betyder, at man ikke kan nå det samme antal patienter som før. Derfor er man på flere afdelinger nu nødt til at have mere personale til at varetage den samme opgave,« siger Fin Biering-Sørensen til DR.

Læs også: Læge om Sundhedsplatformen: »Vi skal til at lave sekretærens arbejde med to fingre«

Det er især i forhold til de såkaldte ambulante patienter - patienter, der ikke er indlagt - at man på Rigshospitalet endnu ikke kan følge med, fortæller Fin Biering-Sørensen.

Og på det punkt medgiver direktør på Rigshospitalet Per Christiansen, at man ikke er i mål endnu.

»Vi ligger omkring de 75 procent på det ambulante område,« siger han, men understreger over for DR, at når det gælder indlæggelser, er man næsten på samme niveau som før.

Læs også: Rigshospitalet: Sundhedsplatformen kører godt - kun få ting der undrer

Han forventer dog, at man når op på de 100 procent i løbet af de næste to-tre måneder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"»Vi ligger omkring de 75 procent på det ambulante område, siger han, men understreger, at når det gælder indlæggelser, er man næsten på samme niveau som før,« siger direktøren til DR."

Jeg har et familiemedlem, der er i gang med behandlingsforløb på RH for en alvorlig og skræmmende sygdom. Ved seneste besøg får hun besked om, at hun vil blive ringet op om aftale om operation inden 1/12. Da hun ikke har nem-id (er IT-analfabet med ærlig mangel på overskud til den slags), er hun så nødt til at sidde hjemme og vente på opringning i en uge, hvilket er meget belastende for hende. Hun bliver ikke ringet op......

Mandag d. 4/12 må hun jo så ringe for at høre, om hun er blevet glemt. Der er telefontid mellem 11 og 12 (!). Hun sidder så i røret med ventetone i 50 minutter (!), hvor efter telefontiden er slut!

Grrr.....Der er tale om en ældre dame med mange helbredsproblemer, som udsættes for dette (selvfølgelig vil vi meget gerne hjælpe - men hun vil jo gerne kunne klare sig selv, og siger typisk først til, når det er for sent).

Det er ikke første gang, det er sket. Det er mere reglen end undtagelsen, at hun (og andre jeg kender, bl.a. på Herlev) får den besked, at de skal gå hjem og afvente besked om ny tid - hvorefter der ikke sker mere. Det er mere reglen end undtagelsen, at patienterne hele tiden selv må følge op på, at noget går galt.

Så hvis man er oppe på 75% (hvad dækker det?), så kender jeg åbenbart lige de sidste 25%, som det hele tiden går galt for?

Eller tæller man kun antal registrerede velgennemførte ydelser (som man får penge for), mens man ikke kigger på, hvor mange f.eks. tidsbestillinger og blodprøvebestillinger, der på en eller anden måde kikser, inden de bliver "ydet"?

Dette er ikke ment som kritik af personalet, for de knokler garanteret, så de er ved at segne. Men måden altså, at det hele er organiseret på, når nu man på forhånd ved, at det bliver en svær overgang.....

Hvor smart er det lige, at man altid skal ringes op eller tilsendes en ny tid, efter man er gået hjem? Det giver da rigeligt rum for, at noget i en overtravl arbejdsdag går galt, så det bliver glemt. Hvorfor sætter man ikke et par minutter af til, at tiden kan gives med det samme? Så sparer man garanteret en del tid, der ellers skal bruges senere på at rede trådene ud, når der er gået kludder i forløbet?

Når nu man er fuldt ud klar over, at man har problemer på det ambulante område, hvorfor pokker har man så kun en times telefontid til at rette op på alle de tider og beskeder, der er gået galt? Det er tortur af de patienter, der i forvejen går derhjemme, og er nervøse for alvorlige sygdomme og skræmmende operationer.

Så en ting er, at selve EPIC slår knuder - men hvorfor i alverden gør man det yderligere svært for patienterne ved at organisere arbejdet, så det bliver endnu sværere og mere skræmmende at være patient?

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de svageste patienter i meget stort omfang ryger hele vejen igennem maskerne, og ender med fejlbehandlinger eller ingen behandling. De samme patienter, som sandsynligvis derefter ikke har overskud til at klage eller søge erstatning.

  • 5
  • 0
Simon Nielsen

Jeg var igår forbi Rigshospitalet Glostrup til en ambulant behandling, som jeg får fast hver tredje måned, og var selvfølgelig spændt på, hvad personalet syntes om den nye Sundhedsplatform, og hvad den havde betydet i praksis for deres produktivitet og ventelister. Jeg var selv meget positivt overrasket over, at de på den pågældende klinik kun en måned efter Sundhedsplatformen var indført var oppe på, at kunne behandle 5/6 så mange patienter, som de kunne før. Noget under ambitionsniveauet om at nå 100% produktivitet efter 4 uger, men i betragtning af, at lægen nu også skal udføre det arbejde, der før lå hos en lægesekretær, så er jeg da ret imponeret. Skal understrege, at alle den pågældende kliniks patienter meget gerne skal behandles fast hver tredje måned, da den behandling de tilbyder kun holder knap 3 måneder og så skal gentages. Beggeklinikkens behandlende overlæger er booket over 100% og der står 70-100 patienter på venteliste til at komme i behandling på klinikken, som ikekan tilbydes behandling, fordi, man ikke har lægekapacitet, til at behandle dem hver tredje måned.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere