Kritikere: Politiet ønsker alt for vide rammer for overvågning af bilister
Politiets forslag til, hvornår det må bruge oplysninger fra et kommende system til registrering af bilisters bevægelser, er simpelthen for lempelige mener kritikere, der frygter masseregistrering af uskyldige borgere. Det skriver Information.
Rigspolitiet har i et notat, som Information har fået aktindsigt i, givet deres forslag til, hvordan et system, der implementeres senere i år, skal hegnes retssikkerhedsmæssigt ind.
Systemet, der består af kameraer opsat forskellige steder, herunder mobilt, affotograferer bilister med tidspunkt, deres placering og nummerplader og gemmer dem i en database i en måned.
Herefter kan billederne kan så bruges i efterforskningen af al slags kriminalitet, også bagudrettet, hvis efterforskningen »kan« føre til fængselsstraf af enhver længde. I hvert fald, hvis det står til Rigspolitiet.
Tvangsindgreb skal følges af minimumskrav
Men ordene “al” og “bagudrettet” får med det samme hårene til at rejse sig hos kritikere, der frygter regulær registrering af uskyldige borgere, som trodser retssikkerhedsprincipperne.
»Reelt vil politiet ved næsten alle lovovertrædelser, som de har en interesse i at efterforske, kunne få oplysninger om, hvem der har været hvor på hvilket tidspunkt i løbet af den sidste måned,« siger Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening.
Også formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen, mener, at der i det mindste bør fastsættes et krav om, at efterforskningen skal handle om lovovertrædelser, som kan straffes med eksempelvis minimum halvandet års fængsel. Det er et krav ved mange såkaldte tvangsindgreb, påpeger hun.
»Ellers opfylder man ikke de retssikkerhedsgarantier, som vi normalt opererer med,« siger Birgitte Kofod Olsen, der mener, at det "grundlæggende" problem er, at systemet masseindsamler oplysninger om personer, der er ikke er mistænkte.
Ifølge Rigspolitiets notat vil en minimumsgrænse på eksempelvis halvandet år ikke være »hensigtsmæssig«, da oplysninger så ikke kan kan bruges bagudrettet til efterforskning af udlændinges ulovlige arbejde og ophold i landet. Den slags lovovertrædelser straffes med mindre end halvandet års fængsel.
Politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere kritikken til Information på nuværende tidspunkt, men henviser til, at Rigspolitiet har sendt sagen til Datatilsynet, som nu skal vurdere, om Rigspolitiets forslag holder sig inden for lovgivningen.
USA har registreret 793 millioner biler på fem år
Fra USA viser tal fra narkopolitiet, at en lignende ordning med nummerpladelæsere opsat forskellige steder i perioden 2009-2013 har indsamlet 793 millioner nummerplader, under dække af at narkotika-efterforskning, skriver Arstechnica.
I den amerikanske udformning, der nu udvides, lå oplysningerne først hos Narkopolitiet i to år, men blev senere sat ned til 6 måneder. Debatten har ligeledes gået på, hvor længe myndighedernes forskellige varianter af systemet skulle være i besiddelse af oplysningerne og der er store forskelle delstaterne imellem, hvor alle perioder fra nul til 24 måneder er reglen.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
