Kritik: Myndigheder fyrer medarbejdere og skrotter it – inden den nye løsning fungerer

Vi mangler åbenbart evne til at tage ved lære, siger ekspert om årtiers dårlig praksis.

Offentlige myndigheder skal være helt sikre på, at det nye it-system fungerer efter hensigten, før det gamle system lukkes ned, og personale bliver fyret.

Sådan lyder en af formaningerne fra IDA’s digitaliseringsudvalg, der netop har udgivet rapporten ‘Bedre it-projekter’ som tæller syv overordnede råd til udvikling af den offentlige it.

Læs også: Det kniber for Københavns Kommune med at indfri fine ord om gevinstrealisering

Opfordringen lyder banal, men ikke desto mindre er der ifølge ekspertpanelet mange eksempler på, at materiel flyttes, ansatte afskediges, og budgetter skæres – inden det nye it-system virker, som det skal.

»Alene i Skat er dette sket flere gange,« skriver udvalget.

Når fagmedarbejdere smides på porten, inden systemerne er færdige, opstår der et hul, påpeger rapporten.

»De folk, der kender sagsgange og rutiner, er de samme som dem, der skal bruges til at lave den løbende evaluering og give feedback, mens det nye system udvikles.«

Jagten på råderum

IDA-udvalget påpeger, at produktiviteten ofte er mindre i den første tid med et nyt system, fordi nye arbejdsgange skal udtænkes, læres og indføres. Og den produktionsnedgang skal tages med i business casen, og når man vil høste eventuelle besparelser.

Også her er det almindeligt for offentlige it-projekter at sælge skindet, før bjørnen er vel og godt implementeret, mener Martin Bech, der er teknisk direktør i DeIC og en af forfatterne bag rapporten.

»Fra en it-vinkel må man sige, at jagten på råderum i budgettet fylder meget mere end det at lave implementeringer på en måde, der giver mening.«

Læs også: It-projektforsker om Sundhedsplatformen: Urealistiske forventninger skaber ond spiral

Et tidligt eksempel på strategien kan findes i systemet til elektronisk faktura, der blev indført i starten af 00’erne. Business casen viste, at systemet ville give gevinster, hvilke selvfølgelig skulle skrives ind i budgetterne.

»Man indførte besparelsen i 2002, men samme år både kom og gik, inden man overhovedet kunne logge ind i systemet,« fortæller Martin Bech.

»Efterfølgende var der en evaluering, hvor man skulle se, om projektet havde været en succes. Og fordi pengene var blevet sparet, blev det betragtet som en succes.«

Vi tager ikke ved lære

I dag snart 20 år senere lever samme regnemodel i bedste velgående. Som Region H for nyligt demonstrerede med Sundhedsplatfomen ved at kræve besparelser på hospitalerne – endnu mens de kæmper med at få platformen til at virke optimalt.

»Det gør man på et tidspunkt, hvor produktiviteten stadigvæk er elendig. Og det gør jo ikke, at personalet bliver gladere for Sundhedsplatformen,« bemærker Martin Bech.

»Vi har åbenbart ikke den store evne til at tage ved lære. Det er åbenbart vigtigere ting i de politiske debatter, inklusive det budget-råderum, som alle sukker efter for at kunne implementere nye initiativer, som er det, folk bliver valgt ind på,« fortsætter han.

Læs også: Sundhedsplatformen: Velkendt at business cases primært skal legitimere it-indkøb

Hvis der skal spares, ville det være bedre, om de offentlige chefer bare var ærlige og erklærede besparelser uafhængigt af det nye system, mener Martin Bech.

»At kæde besparelser sammen med en business case, der endnu ikke er realiseret, er et Djøf-greb, som er dårligt for de konkrete it-projekter og opbakningen til dem,« siger han og tilføjer:

»Det værste er ikke, at systemet ikke giver gevinsten, men at besparelsen kommer uanset.«

Læs rapporten 'Bedre it-projekter' fra IDA's digitaliseringsudvalg

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
Anne-Marie Krogsbøll

Niels Højby fra regionsrådet har fortrudt Sundhedsplatformen, og fortæller om, hvor voldsomt den blev oversolgt af direktionen:

"Vi var selv nede og se hvordan det foregik i Holland, og det var selvfølgelig de store direktører, der fortalte, hvor glimrende det var, og ikke brugerne.."
https://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/19932611/22-arig-draeb...

Og tilsvarende på en meget fin konference i Danmark - direktionen oversælger projektet:
https://www.radio24syv.dk/udvalgte-nyhedshistorier/laeger-i-oproer-over-...

Politiken har i dage fokus på topembedsmændenes voksende magt: http://politiken.dk/debat/art6200538/Embedsm%C3%A6nd-tager-magten-mens-k...

I lyset af eks. Atea-sagen og den nye Bispebjergsag -
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE10018640/konkurr...
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE10018578/bispebjerg-snoed-med-udbud...
- bør man måske se på diverse direktioners roller i disse forløb? Hvor meget rejser de op til sådanne beslutninger? Hvor mange møder holder de på egen hånd med diverse leverandører? Hvor mange forbindelser er der mellem nøglepersoner i disse firmaer og i direktionerne? Er der indlagt "loyalitetsbonusser" i nogle af disse kontrakter? Få nogle af de gode dybdegravende journalister til at afdække fællestræk i forløbene og advarselslamper mht. projekter, der ser ud til at bygge på "usunde" fundamenter.

Og få nu lavet de whistleblower-ordninger, for der sidder garanteret masser af bekymrede ansatte rundt omkring, som lugter lunten, når der er urent trav - men som frygter for deres job, hvis de siger fra.

Ditlev Petersen

Hvis ikke man skal høste "rationaliseringsgevinsterne" nu, hvornår skal man så gøre det? For der kommer jo ikke nogen gevinster. Men hvis man har fået fyret nogen, så har man altid et tal at prale med. Også selv om resten braser sammen.

Anne-Marie Krogsbøll

Charlotte Fischer, afgående regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, har i dag et rigtigt godt debatindlæg i Politiken om netop den tippede magtbalance mellem politikere og direktion:
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6203653/Skal-demokratiet-tilba...

Charlotte Fischer var en af de få i regionsrådet, som i eftersommeren på et regionsrådsmøde åbent udtalte, at politikerne ikke havde sat sig ordentligt ind i Sundhedsplatformen inden vedtagelsen.
Fra indlægget:
"Jeg har i hvert fald ikke sjældent følt afmagt og været ude af stand til at kæmpe den sidste meter over for et bomstærkt embedsværk. Jeg tilstår at have sagt ja til vigtige, store sager, som jeg i dag kan se, at jeg ikke fuldt ud forstod konsekvenserne af."
"Udviklingen har koncentreret magten i hænderne på en lille kreds af uhyre stærke embedsfolk i centraladministrationen og i toppen af regionerne. Den har ført til nogle administrative mastodonter, hvor det politiske let sygner hen."
"Uden større debat sagde regionsrådet ja til et oplæg fra administrationen, hvor den høje risiko var pakket ind i milde sætninger. Der skulle helst stemmes ja. Men vi skulle være gået til stålet og have forlangt risikoen boret ud. "
"Læren er: Hav styr på risikoen. Kræv, at administrationen deklarerer risici."
"Tag den nu så omblæste sundhedsplatform. Jeg læste tilfældigvis en it-ekspert udtale, at hovedstaden havde valgt en højrisikoimplementering ved at udrulle platformen relativt hurtigt med afsæt i hele hospitaler. Hva’ba? Højrisiko? Jeg kender ingen politiker i rådet, der mener at have sagt ja til høj risiko. Vi vidste ikke, at vi havde valget."

Det sjove er, at når man kigger i diverse referater fra regionsrådet, så fortsætter dette stadig. Direktionen indstiller og politikerne siger "Ja".... (og Amen)..

René Nielsen

Det er ikke et spørgsmål om det er DJØF’ere, Ingeniører eller en anden faggruppe. Det er politik.

Ser man på et vilkårligt offenligt budget er det et udgiftsbudget uden en regnskabsmæssig balance (altså ingen afskrivninger, hensættelser, overskud fra tidligere år eller lignende). En ny skole bliver udgiftsført på betalingstidspunktet. Skete det samme i det private, ville det have seriøse strafretlige konsekvenser for virksomhedens ledelse.

Det får man ikke lov til nogen andre steder end i det offentlige og sådan er det bare.

Det betyder at det offentlige budget som er tilbage - stort set alene personaleomkostninger eller andre bundne omkostninger. Jr. Danmarks Radio er mere end 97% af budgettet en gennemsnits kommune bundet op på den slags faste omkostninger.

Så hvis du som politiker vil skabe et økonomisk råderum til brug for dine politiske projekter, så er du som politiker nødt til at indregne øjeblikkelige personalemæssige omkostningsreduktioner. Der er ikke “tid” til en indkøringsperiode. Og det er det som sker overalt i det offentlige.

Dernæst er der det politiske DNA om aldrig at efterlade en opsparing (henover en valgperiode). Opsparingen kunne jo falde i forkerte hænder (altså tilfalde en politisk modstander som så brugte pengene på sine projekter).

Er du i tvivl, så kig ud på din egen kommune. 2017 er et valgår og i år har kommunen brugt flere penge end sædvaneligt på synelige projekter som nye veje eller prestigeprojekter - ikke også?

Hvad tror du samme kommune gør næste år? Altså om mindre 6 måneder - de siger at kommunen er nødt til at spare og sådan kører de i en 4 års cyklus med “tøm kassen fest” og “nu skal vi betale”.

Som ingeniør forudser jeg en kort karrirer, hvis ingeniøren går imod ledelsen og mon ikke det samme er tilfældet inden for andre brancher herunder DJØF?

Problemet er politikerens kortsigtede horisont. For hvis ikke du adlyder ham som offentligt ansat, så finder han en som adlyder ham og det er jo det som er problemet.

Det er et politisk problem at man kører et udgiftsregnskab som ikke tager hensyn til balancen (og dermed uden hensyn til “det lange sigt”). Hvis du gik ned i banken for at låne penge med en budget hvor mere end 97% er bundet op på faste omkostninger, så ville den låneansøgning blive afvist fordi dit råderum er for lille. Banken ville spørge om hvordan du ville betale for uforudsete omkostninger?

Men politikeren skal jo ikke ned i banken og derfor bliver den slags tåbelige projekter vedtaget der som udgangpunkt har urealistiske forudsætninger.

Der jo tonsvis af eksempler i det offentlige på at det går galt. Men bliver det rettet? Jeg tvivler.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017