Kritik af DR-minicomputere til skoleelever: Endnu et glimmerprojekt uden faglige mål

Illustration: urbanbuzz/Bigstock
Det duer ikke at udlevere minicomputere til elever, uden at lærerne har lært dem at kende først - og uden at det sker med en faglig teknologiforståelse som grundlag, anfører to pædagogiske fagfolk i debatindlæg.

To fagfolk fra undervisningssektoren advarer nu i kraftige vendinger på folkeskolen.dk mod et projekt, hvor elever i 3. klasse (4. årgang) udstyres med et minicomputer, kaldet Micro:Bit, fra DR med støtte fra Industriens fond.

»(...)det [er] katastrofalt, at Micro:Bit-projektet rulles ud med det, som vi vil karakterisere som endnu et glimmerprojekt,« skriver Ole Christensen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, og Lonnie Sørensen der er pædagogisk konsulent for it og medier i Høje-Taastrup Kommune, i debatindlægget på folkeskolen.dk.

Målet er, at børnene ikke bare skal være brugere, men også kreative skabere med teknologi.

Men man mangler at kvalificere lærere og pædagoger til at tage de rette valg og fravalg af digital teknologi.

»(...)fokus har været rettet mod indkøb af teknologi og udstyr, der formodes at have en pædagogisk betydning. Og der er indkøbt i store mængder over tid. Og der er spildt så mange penge på disse glimmerprojekter,« skriver de to pædagogiske fagfolk.

De to fagfolk efterlyser, at lærerne får adgang til mikrocomputeren før eleverne, så de selv kan eksperimentere med den, og at der udvikles en professionsfaglig teknologiforståelse, som rummer viden om børns mulighed for at anvende teknologi kreativt og i en eksperimenterende praksis.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Marius Hartmann

Kritikken synes lidt tynd. Men som man kan læse i underrubrikken på Folkeskolen.dk er den egentlige baggrund at "...lærerne må låne hos CFU – eller håbe på luft i budgettet på egen skole for selv at få en i hånden"

Vi taler om et stykke elektronik til ca. 100 kr., mon ikke den enkelte/skolen kan finde det i budgettet?

Netop med Microbit findes der allerede et glimrende materiale til lærere, så man behøver ikke de helt tunge 'didaktiske' overvejelser
https://microbit.org/teach/

  • 4
  • 1
Frithiof Andreas Jensen

Vi taler om et stykke elektronik til ca. 100 kr., mon ikke den enkelte/skolen kan finde det i budgettet?


Den skal formodetligt köbes gennem SKI så ... det er nok noget enklere hvis den enkelte bestiller med et kreditkort, hvis det altså er noget der skal ske inden engang i 2019 :).

Jeg kan da godt forstå at lärerne irriteres en her del over at arbejde for en organisation der så fedtet og smålig når det kommer til praktikken bag de svulstige visioner om alt muligt 'fremtidigt', at man ikke kan bekoste et par hundrede på en "lärercomputer" og en manual.

  • 4
  • 0
Claus Bobjerg Juul

Det er næppe katastrofalt at lærene ikke har prøvet den på forhånd, men det er da en rigtig god ide at lærene kender deres værktøj.
Jeg vil da nødigt skulle undervise en klasse i matematik uden at have haft chancen for at studere lærerbogen til faget.

Jeg tror at de elever der har talentet/interessen i rigtigt mange tilfælde også nok skal finde en vej. AirBnB og Uber er ikke blevet skabt fordi nogen tænkte struktureret, de brød nogle grænser, hvor dem som tænkte struktureret ville have sagt der findes allerede hotel- og taxaservice.

  • 2
  • 3
Jens Larsen

Jeg syndes kritikken er relevant nok. Det er et nyt stykke værktøj der kan bruges i undervisningen.
Hvis lærerne og pedægoger ikke har fået mulighed for at få en forståelse for hvordan de skal bruge sådan et værktøj, så er det bare spild.

Er det ud fra en antagelse om at vejen til at skabe kreative, producerende elever går direkte fra teknologi til elev?

Fra artiklen

Så sådan jeg læser det, er problemet ikke teknologien, men hvordan teknologien bliver rullet ud uden at inddrage lærerne og pedægoger.

At snakke om de 100 kr er irrelevant, det er at processen ikke inkludere lærerne der er problemet.

  • 6
  • 2
Povl H. Pedersen

Problemet er vel, at der er meget få lærere der har teknologiforståelse.

Det er sjældent personer med teknologiforståelsen der tager en læreruddannelse. Ofte arbejder de så med teknologien i stedet for.

Der er ofte nogle få lærere på de enkelte skoler, men ikke mange. Og det er svært at køre det tværfagligt den at eksperten følger med, ihvertfald indtil børnene er kommet godt i gang.

I 4. klasse kan de læse, men det er ikke den alder hvor eleverne er mest selvhjulpne med google. Min erfaring er, at brugbare tech søgninger kræver at man søger på engelsk, og ved hvad tingene hedder.

Jeg synes ikke jeg har tid, men har da overvejet at tilbyde mig til mine børns skole, så jeg kan lære de unge menneske nogle af de ting de ellers ikke lærer.

Det kunne være alt fra sikkerhed på nettet, netværksforståelse, måske lidt hardware forståelse, til måske lidt simpel programmering med Arduino og eksempelvis DHT temp sensorer.

  • 10
  • 0
Hans Nielsen

Det vil jo, med de nuværende overenskomster betyde flere vikare.

Og tror ikke at Lærerne efter "forhandlinger" behandlinger og påduttet overenskomster . Har meget interesse i, at bruge noget frivilligt interesse tid på det.

Elever får i dag mest lærebogssystemer hvor alt forberedelse er lavet af andre, og en del af lærebogssystem. Det er jo en del af prisen for mindre tid til forberedelse Det koster også på nye tiltag som det at sætte sig ind noget som dette.
Der er ikke meget tid til individuel udvikling og forberedelse til undervisning.

Men netop fordi dette system er "færdigt pakket" kan det give en mulighed for at det vil blive brugt. Men dertil så at komme videre med brug af Raspberry Pi/ Arduino det tror jeg ikke sker meget i folkeskoleregi. Med undtagelse af de steder, hvor der er meget teknisk kyndig lære der også brænder(ud) for sådan noget.

  • 2
  • 0
Kim Christiansen

Hvis man kigger på Micro::Bit projektet, er der massere af aktører der har været med til at sponsorere projektet, det eneste de ikke har sponsoreret er arbejdstimer til projektet. Så nu er projektet sådan set dødsdømt fra starten. Som flere skriver her, så bliver det én eller to personer der kan lave noget med det, resten går bare udenom projektet. Vi har et syn på vores børn som digitale indfødte, der kan alt muligt sejt med teknologi, desværre er det bare langt fra sandheden og helt klart et syn, vi som samfund bliver nødt til at gøre op med.

Den manglede overenskomst, samt alt for mange undervisningstimer har sådan set kun styrket manglende innovation i folkeskolen. Der er hverken tid eller penge til at styrke lærere og pædagoger, derfor står undervisningen stille og udvikler sig ikke.

  • 1
  • 1
Jesper Jepsen

Hvor er der materiale til lærene på dansk? Hvor er der materiale der forklare hvilke faglige mål der understøttes i hvilke fag? Hvor er der læseplaner der kan bruges direkte i den danske folkeskole? Hvor er kvalitets sikringen af disse læseplaner og undervisningsmaterialer?

Det er nemlig kravet hvis det skal have dem mindste mulighed i den danske folkeskole for der er ikke tid til at gøre noget af dette selv i dag, så nej projektet er ikke nær klar til den danske folkeskole.

og 100kr.. nu taler vi jo ikke kun om en pr. skole.. og ja selv 100kr kan være noget der ikke bare er til at få lov til især når der intet lære og elev materiale findes som kan bruges uden et betydeligt antal arbejdstimer ( som ikke findes)

  • 0
  • 0
Marius Hartmann
  • 3
  • 0
Hans Nielsen

skoleledere der har tilmeldt sig projektet kan også bede om gratis undervisning af lærer staben.


Du forstår åbenbart ikke problemet ?

Hvem skal betale for den tid som skoleledere bruger på undervisning. Formoder ikke, at de har så meget tid i deres faste kalender. Så er der noget galt :-)
Man må også formode, at de fleste skoleleder slet ikke har lysten til at bruge deres fritid på noget, som de meget sikkert ikke har interesseret for.

Hvis der i dag skal tages nye ting ind i undervisning, så skal ALT fodarbejdet være lavet, og tiden som læreren skal bruge på forberedelse skal være et absolut minimum, eller slet ingen. Da der ikke er afsat mange timer ud over til undervisning. Det er også grunden til at de fleste børn i dag, kun møder meget faste systemer. Hvor lektioner, indhold og mål, opgaver, rettelse - er helt planlagt.

En undtagelse kunne være, hvis man kan bruge det tillærte i mange år. Men mange underviser som ikke selv har den store interesser i noget som dette. Vil måske alligevel have glemt det lærte året efter, hvis man ikke arbejde med det løbende. Men det ser jo ud til at når dr har brugt deres tildelt pulje så dør projektet ud. "Til og med år 2020"
Det er et meget kort tidsforløb, hvis man ser på inkorporation i skolen.

  • 1
  • 1
Marius Hartmann

Du forstår åbenbart ikke problemet ?

Hvem skal betale for den tid som skoleledere bruger på undervisning. Formoder ikke, at de har så meget tid i deres faste kalender. Så er der noget galt :-)
...

Det fremgår i artiklerne, samt tilmeldingsformularen, at det er skolelederen som aktivt tilmelder skolen.
https://www.surveygizmo.com/s3/4347495/Ultra-bit-tilmelding

Jeg går ud fra, at de skoleledere som har tilmeldt deres skoler, er professionelle voksne mennesker som har styr på økonomi og planlægning i den organisation som de leder.

Hvis ovenstående ikke er korrekt forstået, så har jeg brug for, at du forklarer mig hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere