Kriseramte europæere siger nej tak til iPhone 4S

4 kommentarer.  Hop til debatten
Trods lanceringen af den nye iPhone 4S har Apple tabt markedsandele i flere europæiske lande. Selskabet går dog frem i lande uden for eurozonen.
27. december 2011 kl. 12:47
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Apple har måttet se selskabets dominans inden for nye smartphones forsvinde til fordel for Android-baserede telefoner i mange europæiske lande, og lanceringen af den nye iPhone 4S har ikke hjulpet selskabet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af tal fra Kantar Worldpanel Comtech.

Apple har siden lanceringen af iPhone 4S øget markedsandelen i USA, Storbritannien og Australien, men til gengæld er Apple gået tilbage i lande inden for eurozonen.

I Frankrig er Apples markedsandel faldet fra 29 procent til 20 procent af salget i de tre måneder frem til udgangen af november, mens den i Tyskland er faldet fra 27 til 22 procent.

Apples topmodel er ifølge Kantar Group formentligt ramt af den økonomiske krise, som i øjeblikket plager de lande, hvis økonomier er bundet til euroen, og det kommer foreløbig Android til gode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Tyskland har Android-mobiltelefoner således nu en markedsandel på hele 61 procent af smartphone-markedet ifølge Kantar Group.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
27. december 2011 kl. 20:39

Er markedet måske mættet? Har selv IPhone 3s med ver. 5 software. Kører ok! "You Can fool some of The people some of The time ........"

4
28. december 2011 kl. 12:05

Mangler der ikke nogle tal forhele markedet?

Et fald i markedsandel er ikke nødvendigvis et fald i salg. Derudover kom 4S først en tredjedel inde i perioden.

3
28. december 2011 kl. 11:44

Personligt ser jeg nu heller ikke den fjerneste grund til at udskifte men iPhone 4 med en iPhone 4S ...