Kriminelle sælger vacciner og testsvar på det mørke net: »Man løber en stor risiko«

23. marts 2021 kl. 10:151
Kriminelle sælger vacciner og testsvar på det mørke net: »Man løber en stor risiko«
Illustration: Falck.
Siden januar har corona-vacciner og falske prøvesvar været til salg på det mørke net, og antallet af salgsannoncer stiger. Sikkerhedsforskere advarer om, at sælgere kan være svindlere, og det er endnu ukendt om vaccinerne er ægte eller ej.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Covid-19-vacciner, vaccinepas og falske negative test-resultater er til salg på det mørke net.

Det skriver BBC.

Sælgere tilbyder vacciner fra AstraZeneca, Sputnik, Sinopharm og Johnson & Johnson for mellem 500 og 750 amerikanske dollars. BBC har ikke kunnet verificere, om vaccinerne er ægte.

Sikkerhedsforskere fra it-sikkerhedsfirmaet Check Point har holdt øje med hacking-fora og markedspladser på det mørke net siden januar, hvor de første salgsannoncer begyndte at dukke op. Siden da er antallet steget til over 1200, ifølge Check Point.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sælgerne er angiveligt fra USA, Spanien, Tyskland, Frankrig og Rusland. Nogle af dem tilbyder købere at modtage vacciner dagen efter bestillingen, mens andre tilbyder falske negative tests, og én af dem tilbyder endda kunder at købe to og få den tredje med gratis. Man kan også købe falske vaccine-certifikater for omkring 150 amerikanske dollars.

Ifølge Oded Vanunu, leder af sårbare produkter-forskningen hos Check Point, skal man passe på ikke at blive snydt:

»Det er utrolig vigtigt at folk forstår, at hvis man forsøger at få fat på en vaccine, et vaccinepas eller et negativt covid-19-testresultat gennem uofficielle veje, så løber man en stor risiko, for hackerne er mere interesseret i dine penge, informationer og identitet til udnyttelse,« fortæller han til BBC.

Hans sikkerhedshold har købt en vaccine til 750 amerikanske dollars som en del af deres forskning, men de har endnu ikke modtaget varen. Man mistænker, at sælgeren er en svindler.

Sikkerhedsfirmaet opfordrer kraftigt lande til at udvikle og implementere et QR-system til verificering af vaccinedokumentation, hvilket vil gøre det sværere for svindlerne.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
24. marts 2021 kl. 10:32

Jeg kan til nød forstå at man køber 'sjove' stoffer og viagra og lignende som man umiddelbart kan teste virkningen af - og så i øvrigt ignorere risikoen for at få noget skidt.

Men vacciner og test? Som man på ingen måde kan vide om de virker, og man har ingen mulighed for at kontrollere det??

Dét er sgu da vanvid!