Kriminelle og systemkritikere gemmer sig bag samme teknologi

28. november 2014 kl. 09:087
Det amerikanske Tor-netværk giver frihedskæm­pere verden over mulighed for at komme til orde. Men det giver også politiet grå hår i hovedet, fordi kriminelle bruger det som skjul.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvad gør man, når samme teknologi på den ene side giver undertrykte folk helt nye muligheder for at komme til orde og på den anden side er et slaraffenland for kriminelle, der vil sælge narkotika og våben i skjul for politiet?

Spørgsmålet er aktualiseret af det såkaldte Tor-netværk, som slører en internetbrugers IP-adresse, så man optræder helt anonymt. Netværket tilgås med en særlig browser eller et browserplugin, skriver Ingeniøren i dag.

Netværket, der er udviklet i USA, vurderes i dag til at have mindst to millioner brugere verden over. Blandt dem er borgere i totalitære stater, der de seneste år har brugt netværket som et vigtigt værktøj i kampen for demokrati, idet de kan komme til orde via anonyme tweets og blog-indlæg, uden at regimerne kan overvåge dem.

For Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark, er der derfor ingen tvivl: Hensynet til ytringsfrihed og menneskerettigheder må veje tungere end hensynet til politiets generelle opklarings­arbejde, mener hun:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ytringsfriheden er mange steder under ekstremt pres. Det er hævet over enhver tvivl, at Tor-netværket er en utrolig vigtig mulighed. Det kan være den eneste måde, hvorpå menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater kan agere anonymt,« siger hun og tilføjer:

»Vi anerkender, at det er vigtigt, at politiet kan bekæmpe disse former for kriminalitet, men der er andre måder at gøre det på. Det er meget svært at se, at menneskerettighedsforkæmpere kan holde sig sikre på andre måder.«

At Tor også er et nyttigt værktøj for kriminelle, er der adskillige eksempler på. Med Tor-netværket er det muligt at oprette anonyme netbutikker, hvor hverken køber eller sælger kan spores.

»Når man tilbyder en kommunikationsform, der er anonymiseret, tiltrækker det folk, som ikke har rent mel i posen. Forbrydere vil jo gerne skjule deres identitet,« siger Troels Ørting, der leder Europols enhed for bekæmpelse af cyber­kriminalitet, EC3.

Han oplever, at politiets opklaringsarbejde bremses, når de f.eks. vil efterforske en formodet kriminel:

»Ved almindelige indgreb kan vi få en kendelse til at aflytte. Men retten kan ikke give os en kendelse til at aflytte Tor-netværket. Det er jo bygget op på en sådan måde, at det netop forhindrer identifikation.«

Talsmanden for Tor-netværket, Jacob Appelbaum, har mødt en kvinde i Syrien, der takkede ham for den mulighed, Tor-netværket har givet hende for at fortælle sikkert på internettet om Assads styre i landet. Jacob Appelbaum mener derfor ikke, at politiets kvaler i opklarings­arbejdet bør stå i vejen for den beskyttelse, som netværket giver.

»Folk siger, at fordi der bliver lavet skade gennem Tor, så bør vi fjerne det. Men realiteten er, at brugere, der begår kriminalitet, vil gøre det under alle omstændigheder, og det er svært at stoppe dem ved at fjerne de midler, de bruger til at sprede information om deres kriminalitet. I kvindens tilfælde er hendes forbrydelse at sprede information. Fjerner vi Tor, er hun i fare, mens de kriminelle stadig vil begå kriminalitet,« siger han.

Troels Ørting gør sig ingen forhåbninger om, at Tor-netværket kan fjernes, men for ham er de gode intentioner fra folkene bag Tor- projektet ikke nok:

»De tror ikke mere på staten. Jeg har et andet sindelag. Jeg tror på et fællesskab, hvor vi er sammen om tingene. Og i det fællesskab giver man staten mulighed for at fratage borgerne deres privacy-rettigheder, når de ikke opfører sig ordentligt,« siger han og opfordrer lovlydige borgere til at holde sig fra Tor- netværket:

»Når folk bruger et system, hvor de gør det umuligt for politiet at spore, hvad der foregår, bliver det meget vanskeligt for os at hjælpe folk, der er i nød. Og det er jo dybest set det, vi er sat i verden for.«

Professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Jesper Ryberg bemærker, at teknologi generelt kan bruges til både godt og ondt:

»Man må se på, om de gode muligheder, teknologien kan give, kan opnås ad andre veje. Eller om eksempelvis politiet – trods teknologien – kan få fat på de kriminelle på anden vis.«

Artiklen er også bragt i Ingeniøren i dag.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
28. november 2014 kl. 15:52

Kriminelle og systemkritikere gemmer sig bag samme teknologi

Ja og det gør Politi og Røvere også... det er ikke teknologien som er fejlen.

6
28. november 2014 kl. 13:38

Selvom denne artikel er skrevet 1,5 time efter indlægget http://www.version2.dk/artikel/myndigheder-kaemper-forgaeves-mod-tors-tveaeggede-svaerd-73815

Så er det placeret langt nede på siden, hvorimod artiklen med "kioskbasker-overskriften" der signalerer at TOR er farlig,suspekt,og udenfor kontrol får en prominent plads på hjemmesiden.

Jeg kan kun tro at v2 er ude i et særligt ærinde hér. Og at "figenblad'et" for afbalanceret journalistik er denne artikel.

Nu venter jeg bare på det sædvanlige partsindlæg, med en skrækindjagende og bombastisk overskrift, der ofte sættes på omkring klokken fire, og får lov til at stå øverst hele week-end'en.

K

5
28. november 2014 kl. 13:30

Når lovlydige folk der ikke har noget at skjule bliver nød til at gemme sig for at fastholde de friheder som man ellers ville have taget for givet i et land som Danmark, og en region som "vesten", og som vi forsøger at slås for ude i den store verden.

At kriminelle så benytter samme infrastruktur .... det er der så ikke noget at gøre noget ved.

4
28. november 2014 kl. 13:28

"De tror ikke mere på staten."

Desværre har vi jo fået en del beviser for at diverse myndigheder i vores del af verden misbrugt folks tillid. Det kan man ikke bare rulle tilbage.

Det er på tide at Ørting og ligesindede erkender, at de skal udvise et helt andet niveau af moral og etik, hvis ikke tilliden til dem skal eroderes endnu mere, og vi ser et øget brug af værktøjer som Tor.

3
28. november 2014 kl. 11:52

Som driftsmand er jeg træt af TOR - vi har flere gange oplevet services blive DoS'et igennem TOR - bloker en IP og det fortsætter fra en anden :/ Det er sgu lidt svært at arbejde med - heldigvis kan man få lister over alle exitnodes så man kan blokere dem alle når nogen "driller".

Der kunne jeg godt tænke mig lidt mere selvjustits fra netværket - at man ikke accepterede den slags opførsel og måske havde nogle begrænsninger indbygget som sørgede for man ikke kunne sende mere end X antal synpakker over en periode eller tilsvarende. Det ville resultere i at netværket faktisk fungerer som det skal til alt andet, men når nogen så forsøger at portscanne, DoS'e eller tilsvarende, så ville de opleve problemer...

Det er formodenligt ikke noget som nogensinde kommer til at ske, men det vil jo være ærgeligt for netværket hvis folk blokerer det på baggrund af misbrug...

2
28. november 2014 kl. 11:33

Kriminelle så hurtigt muligheden for, at udnytte automobilen. I it verdenen benyttes ping, tracert og mange andre administrationsværktøjer også af kriminelle.

På trods af dette er intet af dette afskaffet og historien viser, at man blot skal forholde sig til hvordan man håndtere dette nye værktøj, når det bliver anvendt til kriminalitet. Film og musik branchen forsøgte med bekæmpelse af ulovlig kopiering ved ikke, at forholde sig til dette nye område, først langt senere er en legalisering begyndt igennem streaming tjenester. Hvor meget har det kostet branchen? Dette viser tydeligt, at man bør forholde sig til, hvordan man håndtere TOR og ikke modarbejde det! Så har politiet en udfordring, så forhold jer til det og lad være med, at kæmpe imod, det vil kun blive ren tilsætning af vore skatte kroner...

1
28. november 2014 kl. 11:25

i det fællesskab giver man staten mulighed for at fratage borgerne deres privacy-rettigheder, når de ikke opfører sig ordentligt,« siger [Troels Ørting] og opfordrer lovlydige borgere til at holde sig fra Tor- netværket

Det giver jo ingen mening.

Mener han, at lovlydige borgere ikke opfører sig ordentligt og derfor kan fratages deres privatliv?