Krig i Ukraine kan true danske virksomheder: Minister klar med 50 millioner til it-sikkerhedstjek

7. marts 2022 kl. 10:42
Simon Kollerup
Illustration: Steen Brogaard/Folketinget.
Mindre- og mellemstore virksomheder i Danmark har ikke godt nok styr på it-sikkerheden, og det kan have konsekvenser, hvis cyberangreb fra Rusland spreder sig til dansk jord. Derfor har Erhvervsstyrelsen oprettet en pulje på 50 millioner kroner, der skal bruges til at rådgive virksomheder om it-sikkerhed.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Erhvervsministeriet har oprettet en pulje på 50 millioner kroner, der kan søges af små- og mellemstore virksomheder, så de kan få tjekket op på deres it-sikkerhed og modtage vejledning til at styrke den.

Det skriver DR.

Center for Cybersikkerhed opfordrede for nylig myndigheder og virksomheder til at stramme op på deres it-sikkerhed, som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder tiden lige nu for »usikker,« og puljen skal altså hjælpe virksomheder til at få styr på it-sikkerheden. Danske virksomheder med under 250 ansatte kan fra d. 17. marts søge hos Erhvervsstyrelsen om at modtage op til 50.000 kroner til rådgivning i it-sikkerhed. Penge, der kommer fra EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi kan se, at fire ud af ti af de små- og mellemstore virksomheder ikke har tilstrækkelig digital sikkerhed i deres virksomheder,« udtaler Simon Kollerup (S) til DR.

It-sikkerhedseksperter er enige om, at krigen i Ukraine kan medføre øjeblikkelige ændringer i trusselsvurderingen i cyberspace, da russernes ageren er uforudsigelig.

Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, udtaler til DR, det er umuligt at vide, hvad der kan ramme, og at det eneste, man kan gøre, er at få lavet et generelt tjek af sin sikkerhed.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger