Kraks Blå Bog på it-ligestillingstogt: 5 ud af 9 nyoptagne er kvinder

It-verdenen anno 2011 er præget af flere sild i stiletter end slipsedrenge, i hvert fald hvis man ser på de 9 it-personligheder, der er blevet optaget i Kraks Blå Bog 2011.

Kraks Blå Bog har optaget 205 nye ansigter i 2011. Af disse har 9 ifølge bogens tilhørende pressemateriale rødder i it-verdenen, og 5 ud af disse 9 er kvinder.

De fem kvinder omfatter Eva Jarl Hansen, direktør og arkitekt MAA fra BBP's konkurrenceprojekter, Tina Saaby stadsarkitekt i Københavns Kommune, Anja Monrad global marketingdirektør i Global SCMB Marcom Operations and Agency Management, Karen Nielsen direktør i KMD og sidst, men ikke mindst, Malou Aamund salgsdirektør i Microsoft.

Læs også: Malou Aamund dropper politik: Ny salgsdirektør i Microsoft

De fire nyoptagne mænd blandt de ni hotshots fra it-verdenen er Claus Bering, administrerede direktør i CRH Concrete A/S, Flemming Skøtt administrerende direktør i Munck Forsyningsledninger A/S, Hans Christian Munck direktør i Munck Gruppen A/S og Peter Westphal administrerende direktør i Victoria Properties A/S.

Kraks Blå Bog indeholder i alt 8.110 selvbiografier, som dækker en bred vifte af fagområder. Blandt de 205 nye navne i årets blå bog er hver tredje kvinde. Tallet forventes dog at stige de kommende år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Christian Kaab Hesselholdt

Det er da ikke ligestilling, hvis 5 ud af 9 nævnte i IT-branchen er kvinder. Jeg har indtryk af at der er massiv overvægt af mænd i IT-branchen. Hvis man fremhæver nogen på ufaglige kreterier som køn, religion eller rase. Så detroniserer man samtidigt de mennesker der faktisk havde fortjænt udemærkelsen. Og det er vel lige så galt.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere