Kræver vigtigt beregningsgrundlag udleveret

Enhedslistens Per Clausen kræver nu af videnskabsminister Helge Sander, at beregningsgrundlaget for Rambølls ODF-rapporter bliver udleveret.

Hverken leverandørforeninger eller it-politisk forening har kunnet lokke beregningsgrundlaget for Rambølls to rapporter om omkostningerne ved indførelse af åbne dokumentformater i den offentlige sektor ud af It- og Telestyrelsen.

Men nu går Enhedslistens Per Clausen ind i sagen og kræver af videnskabsminister Helge Sander (V), at beregningsgrundlaget bliver udleveret.

Det sker i et spørgsmål til videnskabsministeren, hvor Per Clausen beder ministeren tage initiativ til at tallene offentliggøres.

Per Clausens spørgsmål lyder:
»Vil ministeren tage initiativ til at få offentliggjort det samlede beregningsgrundlag for de to nye Rambøllrapporter om udgifterne ved overgang til åbne standarder, som Rambøll har udarbejdet for It- og Telestyrelsen?«

Tidligere har Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark - OSL - kraftigt kritiseret rapporterne og har påpeget flere fejl.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere