Kræver ny undersøgelse af åbne standarder

Et flertal af partier i Folketinget bakker op om ny uafhængig undersøgelse af indførelsen af åbne standarder i det offentlige.

Det blev ikke til ministerstorm i dagens forespørgselsdebat i Folketinget om indførelsen af åbne standarder i det offentlige.

Frem for at udstikke konkrete retningslinjer for, hvad en undersøgelse af de åbne standarder i det offentlige skulle indeholde, forslog Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, at en kommende uvildig undersøgelse skulle indeholde en undersøgelse af både de tekniske, de forvaltningsmæssige og de konkurrencemæssige forhold omkring indførelse af blandt andet de åbne dokumentformater i det offentlige som følge af beslutningsforslag B103.

Den konkrete afstemning kommer dog først til at foregå i næste uge, oplyser Morten Messerschmidt til Version2.dk.

Forespørgselsdebatten var anlagt af Morten Messerschmidt på vegne af et flertal af partier inklusive Ny Alliance, fordi videnskabsminister Helge Sander (V) ikke ville beordre Konkurrencestyrelsen til at undersøge bestemte forhold i forbindelse med en kommende evaluering af implementeringen af de åbne standarder. Nu kommer der altså en selvstændig undersøgelse.

Der var også lagt op til, at der eventuelt skulle blive udpeget den uafhængige tredjepart, der skal forestå undersøgelsen, men videnskabsminister Helge Sander udskød ved dagens forespørgselsdebat denne beslutning til et kommende møde med it-ordførerne, men han understregede dog, at det er noget, der skal ske snarest.

»Det er meget klart, at det er den afgørende faktor for at komme videre, at vi kan få tredjepart sat i gang med arbejdet, « sagde han

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere