Danske kræftpatienter ser positivt på indsamling og deling af deres sundhedsdata.
Det skriver Berlingske.
Ifølge en rundspørge er 96 procent af kræftpatienterne ikke betænkelige ved, at deres oplysninger gives videre, og hos Kræftens Bekæmpelse advarer direktør Leif Vestergaard Pedersen imod dataforskrækkelse på grund af eksempelvis DAMD-sagen.
»Der bør ikke være en eneste kontakt mellem en borger og sundhedsvæsenet, uden at det giver anledning til, at sundhedsvæsenet bliver klogere og lidt mere effektivt. Det forudsætter, at der sker en systematisk indsamling af informationer, og at forskere har adgang til den information, selvfølgelig under beskyttelse af den enkelte patient,« siger han.
Danske Regioner offentliggjorde i foråret en ny sundhedsdatapolitik, der blandet omfatter en ambition om, at brugen af sundhedsdata skal udbredes for at styrke sundhedsvæsenet, ligesom borgerne skal have bedre adgang til egne data og oplysninger om, hvem der har tilgået deres data.