Amerikansk kovending om netneutralitet: Betalingsmotorvej for båndbredde på tale

Amerikanske FCC arbejder på nye regler, der tillader internetudbydere at sælge særskilte og hurtige netforbindelser til tjenester som Netflix og Amazon.

I USA arbejder det uafhængige teleagentur FCC på et nyt regelsæt, der giver internetudbydere mulighed for at sælge særlige motorvejsforbindelser til onlinetjenester som Netflix, Amazon og Google, der har behov for stor båndbredde og hastighed.

I følge New York Times anses forslaget for en massiv kovending i forhold til Federal Communications Commissions (FCC) tidligere holdning, der modsat gik på at beskytte netneutraliteten på internettet.

Netneutralitet går blandt andet ud på at sikre, at alle internetbrugere har lige adgang til internettet og dets ressourcer. Men derudover har debatten netop også gået på, at båndbredesultne tjenester som Netflix og Skype ikke skal kunne diskrimineres af internetudbyderne, fordi deres tjenester bruger meget båndbredde.

Men i følge New York Times kilder, der er blevet briefet om forslaget, vil de nye regler både give internetudbyderne mulighed for at forhandle uafhængige aftaler med internetvirksomheder og samtidig tage forskellige takster for at give den enkelte tjeneste adgang til den nødvendige båndbredde.

Læs mere om sagen her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere