Kovending: Fujitsu kan alligevel løse »uoverkommelige« udfordringer med EFI-afløser

20. februar 2019 kl. 05:127
Kovending: Fujitsu kan alligevel løse »uoverkommelige« udfordringer med EFI-afløser
Illustration: Sergey Nivens/Bigstock.
Et økonomisystem fra Fujitsu, der bruges i flere af landets kommuner, kunne i 2017 ikke leve op til de datakrav, som følger med regeringens nye it-system til at kradse gæld ind. Fujitsu har tidligere meddelt, at det ikke kan lade sig gøre at ændre systemet, men nu er situationen en anden.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En stor del af de danske kommuner står overfor uoverstigelige udfordringer med at få deres nuværende økonomistyringssystem tilsluttet til det nye it-projekt, PSRM, der skal overtage gældsinddrivelsen for det forfejlede EFI-system.

Sådan lød konklusionen i en rapport fra Deloitte i 2017, der kortlagde de udfordringer, som landets forskellige fordringshavere stod overfor med datatilslutning til det nye inddrivelsessystem.

25 kommuner brugte på det tidspunkt Fujitsus økonomistyringssystem Prisme Debitor 2009, men systemet fejlede på flere af de datakrav, som Gældsstyrelsen havde opstillet for tilslutningen til det nye PSRM-system.

Datakravene skal sikre, at offentlig gæld i fremtiden bliver opkrævet på lovlig vis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var især systemets måde at beregne renter på, som var problematisk i forhold til tilslutningen af PSRM. Dengang blev udfordringerne beskrevet som »uoverkommelige«, og Fujitsu fortalte i rapporten, at »det ikke er en mulighed« at ændre Prisme Debitor 2009.

Siden da har forløbet været tåget, men da Version2 nu har kontaktet Fujitsu, er situationen pludselig en anden. Fujitsu vil ændre deres gamle Prisme-system, så det lever op til datakravene.

»Vi har, siden rapporten blev udgivet i 2017, besluttet at lave en grundlæggende og omfattende ændring af renteberegneren i Prisme 2009 med de omkostninger, der ligger i det,« skriver Fujitsu i en mail til Version2.

Gældsstyrelsens fem datakrav

  • Hovedfordringer må ikke indeholder renter og lignende ydelser.

  • Renter og lignende ydelser skal som hovedregel oversendes relateret til den hovedfordring, de er beregnet af.

  • Renter og lignende ydelser må som hovedregel ikke oversendes til inddrivelse som hovedfordringer.

  • Flere fordringer må ikke slås sammen og afleveres som én fordring.

  • Indholdet af et stamdatafelt skal for alle fordringers vedkommende være i overensstemmelse med kravene til datafeltets indhold.

Fujitsu Prisme Debitor 2009 kunne ifølge Deloitte-rapporten ikke leve op til krav nummer 2 og 4 på grund af systemets renteberegner.

Problemer med renteberegneren

Version2 har tidligere beskrevet, at kommunernes tilkobling til PSRM har ført til kritik af projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere kommuner har følt sig magtesløse og forbigåede i forbindelse med den omfattende tilpasning, som Gældsstyrelsen pålagde dem at udføre i deres økonomisystemer.

Og ifølge Deloitte-rapporten fra 2017 var der også andre markante udfordringer, som ikke kunne løses ved at tilpasse systemerne. Fujitsus Prisme Debitor 2009 beregnede nemlig rentefordringer efter et såkaldt saldorenteprincip.

Det betød, at renterne ikke oversendes relateret til den korrekte hovedfordring, hvilket strider imod datakrav nummer 2. Desuden betyder saldorenteprincippet, at renterne slås sammen til én rentefordring, hvilket heller ikke var tilladt i forhold til Gældsstyrelsens datakrav nummer 4.

Men der var intet at gøre for at løse problemerne på det gamle system, meddelte Fujitsu til Deloitte.

»Ifølge Fujitsu kan det ikke lade sig gøre at tilpasse Prisme Debitor 09, så kravet overholdes, da det vil medføre så grundlæggende og fundamentale ændringer, at det vil svare til at bygge et helt nyt system,« lyder det i Deloitte-rapporten.

Ville forsinke tilslutning

Ifølge Deloitte var der ikke nogen nemme løsninger for Fujitsu-kommunerne. Enten kunne de skifte udbyder, eller også kunne de konvertere til Fujitsus nye system Prisme Debitor 2015, hvor renterne blev beregnet i overensstemmelse med Gældsstyrelsens datakrav.

Hvis kommunerne ville skifte til Fujitsus nye system, krævede det dog en udskiftning af hele det kommunale økonomisystem – det var ikke en mulighed kun at udskifte debitor-funktionen, som bruges til til opkrævning.

Og selvom det nye Prisme 2015 ville løse størstedelen af udfordringerne med datakrav, oplyste Fujitsu, at konverteringen fra gammel til nyt system ville tage lang tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt forventede man, at der formentlig skulle bruges mellem seks og otte år, hvilket ville betyde flere års forsinkelse i forhold til planen om at få tilsluttet kommunerne til PSRM.

Ingen forskel på afgørende punkter

Meget har ændret sig siden 2017.

Otte kommuner bruger i dag Fujitsus nye Prisme 2015-system, men 17 kommuner er stadig på Prisme 2009.

Version2 har spurgt Fujitsu, hvad der har ændret sig siden 2017, og hvad det kommer til at koste at få økonomistyringssystemerne tilpasset til PSRM.

I et skriftligt svar oplyser Fujitsu, at man siden rapporten fra Deloitte har besluttet at foretage de omfattende ændringer af renteberegninger, og at det ikke vil have betydning for onboardingen til PSRM, der skal finde sted i løbet af 2019 for størstedelen af kommunernes vedkommende.

»Der er funktioner i Prisme 2009, der skal tilpasses for at kunne opfylde kravene. Men dette bliver udviklet samtidig med, at snitfladen til PSRM bliver udviklet, så det er klar samtidig,« skriver Fujitsu i en mail.

Ændringerne vil ifølge Fujitsu betyde, at Prisme 2009 og det nyere Prisme 2015 vil være ens i forhold til renteberegneren, og derfor vil begge systemer leve op til datakravene for PSRM.

Hverken Fujitsu eller Deloitte ønsker at kommentere sagen yderligere.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
20. februar 2019 kl. 16:46

Det er bareat få folketinget til at lovgive fornuftigt i stedet for ufornuftigt. Hele fejl ligger i de helt tåbelige regler: Resumeres disse historiske forhold, der som udgangspunkt er over 30 år gamle, kan man se at Skat ikke har moderniseret det mindste: Grundkontoen er stadig totalt forvirrende og udsendes i øvrigt ikke til borgeren. Det er fortsat årsopgørelsen borgeren alene må henholde sig til som det mest retvisende Under Skattemappen er der detaljerede oplysninger om indbetalte skatter - disse oplysninger stemmer ikke med grundkontoen- og der blandes flere år pr skatteår - og frivillige indbetalinger medtages ikke Restancer=påståede kan stadig posteres tilfældigt uden at borgeren får noget at vide og 4 år tilbage i tid Det er stadig helt umuligt, at kontrollere Skat’s tilskrivning af renter, der fortsat sker efter 2 regler Kildeskattelovens §62 og strafrenter. Frivillige skatteindbetalinger bogføres aldrig - hvis Skat husker dem, medtages de kun i selve den tilhørende kalenderårs opgørelse uden nogensinde at give rentekompensation og på den måde ofte forkert i forhold til borgerens ønske om dækning af udestående Post mod post som moderne systemer har haft i 50 år findes ikke De to renter og udeladelse af frivillige indbetalinger gør det umuligt at lave et retvisende renteberegning Skat drager ikke fordel af helt almindelige og retvisende debitor programmer, men må opfinde sit eget og tilmed altid manuelt gå ind og tilpasse årsopgørelsen. Men forenkling ligger meget fjernt for vore politikkere . Bagefter kunne man tage hele lovgivningen omkring opsparing, her er potentialet endnu større og til sidst kan det meste kllres med komputere.

5
20. februar 2019 kl. 13:07

XX antal systemer leveret af YY forskellige leverandører,
i en mikrostat, som ikke har flere indbyggere en der p.t. bor i Hamborg og omegn. (5 millioner)</p>
<p>Har vi ikke lige et problem her, som er politikernes alene. Dvs. dem vi har sat til at styre vores administration?

Et argument man også hører når snakken går på EPJ-systemer. Sammenligningen med Hamborg, indbyggertalsmæssigt og vi kan da nøjes med "one system to rule them all".

Men hvor mange systemer, adminstrationslag etc. er der reelt i Hamborg? Indenfor sundhedsvæsnet er billedet langt mere mudret end i Danmark.

4
20. februar 2019 kl. 12:37

Hvis vi nu ser bort fra Gældstyrelsens krav, så er der vel under alle omstændigheder et problem med Prisme 2009?

Hvorvidt der beregnes renter efter Saldo eller enkelpost princippet har vel ikke noget at gøre med hvad systemet kan? Det er vel ene og alene lovgivningen på det enkelte område der afgør dette?

Så hvis der i lov om omkrævning af P-afgifter (blot et eksempel) står, at der skal beregnes renter på baggrund af de enkelte krav, ja så kan kommunen vel ej heller anvende Prisme 2009? Uanset om kravene skal til inddrivelse eller ej....

3
20. februar 2019 kl. 12:12

Problemet er i høj grad politisk, men fejlen er, at man har høstet, før man har sået. Der indføres automtisering, som skal frigive arbejdskraft, men fjerner så arbejdskraften før systemet er på plads, fordi der lige straks er finanslovs forhandlinger, og så skal en handlekraftig politiker jo vise, at der er overskud på bundlinien. Det er ikke kun i SKAT, man laver den slags øvelser, det foregår i alle offentlige forvaltninger og institutioner.

2
20. februar 2019 kl. 11:36

Du har virkelig fat i noget. Lad os endeligt lave et udbud for eet fælles økonomisystem til levering i 202x. Og når det så ikke virker i 203x, så ...........

Og måske er der medarbejdere fra Skat som kan hjælpe ......

1
20. februar 2019 kl. 11:13

XX antal systemer leveret af YY forskellige leverandører, i en mikrostat, som ikke har flere indbyggere en der p.t. bor i Hamborg og omegn. (5 millioner)

Har vi ikke lige et problem her, som er politikernes alene. Dvs. dem vi har sat til at styre vores administration?