Hver eneste dag året rundt aflytter Politiets Efterretningstjeneste (PET) knap 1.000 danske mobiltelefoner. Det viser et unikt estimat, som Ingeniøren og Version2 har udarbejdet på baggrund af de såkaldte transparency-rapporter, som teleselskaberne Telenor og Telia udgiver.
PET selv holder sine arbejdsmetoder helt tæt til kroppen og giver ingen som helst data om, hvor mange danskere der er i tjenestens søgelys.
Tjenestens arbejde er så hemmeligt, at formanden for Folketingets kontroludvalg vedrørende efterretningstjenesterne, Henrik Dam Kristensen (S), end ikke vil hverken be- eller afkræfte, om udvalget har adgang til en statistik over aflytningerne.
Rigsadvokaten udarbejder imidlertid en opgørelse, som viser, hvor mange gange det almindelige politi får en dommerkendelse til at foretage et indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder telefonaflytninger.
Det skete sidste år i 3.110 tilfælde. Ifølge statistikken er der godt to indgreb per mistænkt, fordi kriminelle typisk har flere telefoner og internetabonnementer.
Således blev knap 1.400 danskere sidste år aflyttet af politiet.
Med baggrund i Telia og Telenors opgørelser er det for første gang muligt at beregne, hvor mange PET aflytter. Det drejede sig i 2015 om ca. 2.200 personer.
PET aflytter altså mere end en halv gange flere danskere end resten af politiet tilsammen. En gennemsnitlig aflytning varer ca. fem måneder. Det svarer igen til, at PET konstant aflytter knap 1.000 danskere.
Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, påpeger, at USA trods en befolkning, der er mere end 50 gange større, har nogenlunde samme antal telefonaflytninger som Danmark.
»Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der væsentligt flere aflytninger i Danmark end i USA. Og der kommer relativt få domme ud af det,« konstaterer han.
»At nogen sidder og lytter med på din samtale er et alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden,« tilføjer han.
»Intet tilsyn med PET’s indhentningsvirksomhed«
Jesper Lund finder det væsentligt at kende antallet af aflytninger for at kunne vurdere, om PET’s overvågning af danskerne er rimelig.
»Vi har reelt intet tilsyn med PET’s indhentningsvirksomhed. Det nærmeste, vi kommer, er den artikel, du er ved at skrive,« siger han.
Hos Telekommunikationsindustrien påpeger direktør Jakob Willer, at teleselskaberne offentliggør efterretningstjenestens aflytning for at skabe transparens over for kunderne. Han mener, at Ingeniørens estimater giver anledning til at overveje, om ikke myndighederne selv burde skabe det overblik.
»Desuden er det på min egen dagsorden, at vi i telebranchen kan få en fælles tilgang til at skabe transparens på dette område,« siger han.
Juridisk konsulent Claus Juul fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International fremhæver, at Sverige offentliggør statistik om efterretningstjenestens indgreb i borgernes privatliv.
Han kan ikke forholde sig til, om PET’s 2.200 årlige telefonaflytninger er for mange, men er stærkt kritisk over for, at der er nærmest total lukkethed om tallene.
Han påpeger, at det historisk set er blevet misbrugt i alle samfund, hvor efterretningstjenester har haft meget vidtgående adgang til at overvåge borgerne.
»Vi kan ikke vide, om de går for vidt, når vi ikke kan få at vide, hvor mange de aflytter, og hvilket trusselsbillede vi er oppe imod. Vi har ingen kontrol med tjenesterne, men er helt i hænderne på, at de bliver ved med at være de hæderlige myndigheder, som vi i dag opfatter dem som,« siger han.
PET skal ligesom det almindelige politi have en dommerkendelse for at foretage en telefonaflytning.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren.
