Kort før Aula-lancering: Aktindsigt viser problemer med økonomi og datamigrering

Illustration: Kombit
Om 12 dage bliver Aula rullet ud på størstedelen af de danske skoler. En aktindsigt viser, at der stadig er udfordringer med blandt andet økonomi og datamigrering.

Aula går i luften landet over om mindre end to uger, og kort tid før den brede lancering ser det ud til, at det store it-projekt har udfordringer med økonomien.

Det fremgår af en såkaldt overordnet projektstatus fra 23. september til den kommunale Aula-styregruppe, som DigiTech har fået aktindsigt i.

Ifølge dokumentet er det overordnede projekt i gul (på rød-gul-grøn-skalaen, red.), mens økonomien er markeret med rødt.

»Opgaverne har vist sig at være flere og større end først antaget, hvilket har betydet en afvigelse i økonomien ift. ressourceanvendelse,« skriver Kombit.

Den oprindelige pris for Aula er 350 millioner kroner – et beløb, der dækker udvikling, videreudvikling og drift af løsningen i otte år for skoler, SFO’er og dagtilbud. Kombit afviser at svare på, hvor meget dyrere projektet bliver i kroner og øre, og hvad den forventede totale pris løber op i.

»Afvigelsen rummes indenfor den risikoøkonomi, der er indlejret i projektet,« lyder det i et skriftligt svar fra Kombit.

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos DigiTech. I den oprindelige version kan du blandt andet læse, hvordan Kombit mener, de øgede udgifter ligger hos Kombit selv, samt hvordan projektet ifølge Kombits egen status risikerer at 'gå i rød', hvis ikke der kommer styr på datamigreringen fra SkoleIntra.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

Åh, husk lige mantraet for gode projekter:
- til tiden
- til prisen
- til kundens tilfredshed

I tilfældet Aula er der TO typer kunder: projektejeren og brugerne, som kan være lærere, skolen og forældre forældrene.

Artiklen herover, og den udvidede udgave på digitech.dk har ikke meget om brugerne ....... og det er faktsik dem det egentlig handler om.
Projektets hele grundlag er kravet om en forbedret grænseflade for brugerne.

Jeg kan ikke vurdere betydningen af dataoverførsel, og brugerne er da ret ligeglade med projektøkonomien.
MEN hvis det nu, som antydet i andre artikler om Aula, IKKE virker (fejl) eller GRÆNSEFLADEN fejler, så er vi vist ude i endnu eet af de grimme, grimme fejlslagne projekt på linie med andre, kendte gyser-projekter.

Hvis det ikke var så trist, så var det spændende ....

P.S.: Jeg harefterlyst den opgørelse over projektricisi og deres imødegåelse, som naturligvis bør findes, men den er ikke publiceret - endnu.
Gad vist om "bred brugeraccept" og "ingen berettigede klager" er med på listen ?
Eller det bare er teknologi-fnidder som til tiden og til prisen ?

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

Fordi projektet har været i udbud, og fordi vi kan udelukke karteldannelse (aftalte priser, monopol), så er det vel +/- en fair pris for udbuddet.
Kontrolspørgsmålet er så, om kravsspecifikationen beskriver en brugbar løsning eller en forgyldt løsning - det er svært at vide.
Begge kan ende som håbløse, ubrugelige, løsninger. En forgyldt løsning kan have snedige faciliteter og muligheder som aldrig vil blive brugt.

Et godt spørgsmål til enhver leverandør burde være: "Er der noget i kravsspecifikationen som er særlig kostbar ?". Det kan så sagtens komme i strid med udbudsvilkår og -bekendtgørelser, men det er så en fejl i udbuds-formalia.
Ofte ligger 20% af prisen i 80% af specifikationen, så .....
Ofte ligger 50% af den nødvendige funktionalitet udenfor kravsspecifikationen - især for meget bruger-fokuserede systemer (>< specialist-systemer).

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jan Heisterberg.

Når jeg siger "dyrt", så tænker jeg på ift. den opgave, som dette system skal løse.

  • hvilket problem er det, det skal løse, som ikke kan løses med meddelsesbog og sedler med hjem? Er det måske et af disse digitaliseringsprojekter, som skal løse problemer, som ikke løses bedre med digitalisering end uden digitalisering?

Så hvilket problem skal Aula løse?

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

det er jo præcis derfor jeg skelner mellem en brugbar løsning og en forgyldt løsning.

det er er en anerkendt situation, at kravsspecifikationer vokser fra "need to have" til "must have".

Eksempel fra min dagligdag: forleden ville min kone udskrive en liste over transaktioner mod en konto (kontoudtog). Det viser sig, efter venligt svar fra bankens kundesupport, at det ikke kan lade sig gøre fra en smartphone eller tablet.
Er det en manglende, "need to have" funktion eller ......
Ved nærmere eftertanke: mon flertallet af brugerne har en printer ?
Så kravet, som ikke imødekommes, henhører nok under ikke-nødvendig.
Men mon ikke KRAVET kunne være havnet på listen for ...... OG det koster ....

  • 0
  • 0
Morten Hertz

Hvad ville en gammeldags meddelelsesbog koste i 8 år - økonomisk og frustrationsmæssigt?


Den ville blive dyr, for meddelelserne skal skrives i den (i hånden), inden eleven tager den med hjem, dvs. i tidsrummet kl. 8-14. Det spiser lærertimer, der nok er bedre brugt på rent faktisk at undervise.
Et elektronisk postsytem (som fx. skolernes nuværende) lader lærerne i stedet bruge forberedelsestiden kl. 14-16 til at skrive beskeder til forældrene (og bruge et tastatur i stedet for en kuglepen) . Så kan man også sætte relevante lærerkolleger CC, skrive til flere forældre i én arbejdsgang (“Sofus og Hassan var oppe at slås IGEN i dag...”), dvs. alt det, der generelt er smart ved email i stedet for håndskreven snailmail.
At Aula så bare erstatter ét elektronisk beskedsystem, der virker, med et andet, der måske ikke virker, er så en helt anden snak.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Morten Hertz.

Den ville blive dyr, for meddelelserne skal skrives i den (i hånden), inden eleven tager den med hjem, dvs. i tidsrummet kl. 8-14. Det spiser lærertimer, der nok er bedre brugt på rent faktisk at undervise.


Men fungerede folkeskolen ikke, før vi fik skoleintra og den slags? Meddelelser skal også skrives i det elektroniske system. og måske skaber det sine egne problemer, at det er belvet så let at sende beskeder om alt muligt. Skolebørn er i hvert fald massivt overvågede nu om dage.

At Aula så bare erstatter ét elektronisk beskedsystem, der virker, med et andet, der måske ikke virker, er så en helt anden snak.


Ja - de beskedfunktioner, som faktisk er nødvendige, forekommer mig ikke at burde kunne koste næsten en halv milliard at udvikle. Hvilken gavn kunne dette bløb have gjort som direkte undervisning?

Med alt det bøvl, der har været med disse systemer de senere år, forekommer de mig at måtte anses for at være et udtryk for "digitalitis".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize