Kort før Aula-lancering: Aktindsigt viser problemer med økonomi og datamigrering

Illustration: Kombit
Om 12 dage bliver Aula rullet ud på størstedelen af de danske skoler. En aktindsigt viser, at der stadig er udfordringer med blandt andet økonomi og datamigrering.

Aula går i luften landet over om mindre end to uger, og kort tid før den brede lancering ser det ud til, at det store it-projekt har udfordringer med økonomien.

Det fremgår af en såkaldt overordnet projektstatus fra 23. september til den kommunale Aula-styregruppe, som DigiTech har fået aktindsigt i.

Ifølge dokumentet er det overordnede projekt i gul (på rød-gul-grøn-skalaen, red.), mens økonomien er markeret med rødt.

»Opgaverne har vist sig at være flere og større end først antaget, hvilket har betydet en afvigelse i økonomien ift. ressourceanvendelse,« skriver Kombit.

Den oprindelige pris for Aula er 350 millioner kroner – et beløb, der dækker udvikling, videreudvikling og drift af løsningen i otte år for skoler, SFO’er og dagtilbud. Kombit afviser at svare på, hvor meget dyrere projektet bliver i kroner og øre, og hvad den forventede totale pris løber op i.

»Afvigelsen rummes indenfor den risikoøkonomi, der er indlejret i projektet,« lyder det i et skriftligt svar fra Kombit.

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos DigiTech. I den oprindelige version kan du blandt andet læse, hvordan Kombit mener, de øgede udgifter ligger hos Kombit selv, samt hvordan projektet ifølge Kombits egen status risikerer at 'gå i rød', hvis ikke der kommer styr på datamigreringen fra SkoleIntra.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

Åh, husk lige mantraet for gode projekter:
- til tiden
- til prisen
- til kundens tilfredshed

I tilfældet Aula er der TO typer kunder: projektejeren og brugerne, som kan være lærere, skolen og forældre forældrene.

Artiklen herover, og den udvidede udgave på digitech.dk har ikke meget om brugerne ....... og det er faktsik dem det egentlig handler om.
Projektets hele grundlag er kravet om en forbedret grænseflade for brugerne.

Jeg kan ikke vurdere betydningen af dataoverførsel, og brugerne er da ret ligeglade med projektøkonomien.
MEN hvis det nu, som antydet i andre artikler om Aula, IKKE virker (fejl) eller GRÆNSEFLADEN fejler, så er vi vist ude i endnu eet af de grimme, grimme fejlslagne projekt på linie med andre, kendte gyser-projekter.

Hvis det ikke var så trist, så var det spændende ....

P.S.: Jeg harefterlyst den opgørelse over projektricisi og deres imødegåelse, som naturligvis bør findes, men den er ikke publiceret - endnu.
Gad vist om "bred brugeraccept" og "ingen berettigede klager" er med på listen ?
Eller det bare er teknologi-fnidder som til tiden og til prisen ?

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

Fordi projektet har været i udbud, og fordi vi kan udelukke karteldannelse (aftalte priser, monopol), så er det vel +/- en fair pris for udbuddet.
Kontrolspørgsmålet er så, om kravsspecifikationen beskriver en brugbar løsning eller en forgyldt løsning - det er svært at vide.
Begge kan ende som håbløse, ubrugelige, løsninger. En forgyldt løsning kan have snedige faciliteter og muligheder som aldrig vil blive brugt.

Et godt spørgsmål til enhver leverandør burde være: "Er der noget i kravsspecifikationen som er særlig kostbar ?". Det kan så sagtens komme i strid med udbudsvilkår og -bekendtgørelser, men det er så en fejl i udbuds-formalia.
Ofte ligger 20% af prisen i 80% af specifikationen, så .....
Ofte ligger 50% af den nødvendige funktionalitet udenfor kravsspecifikationen - især for meget bruger-fokuserede systemer (>< specialist-systemer).

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jan Heisterberg.

Når jeg siger "dyrt", så tænker jeg på ift. den opgave, som dette system skal løse.

  • hvilket problem er det, det skal løse, som ikke kan løses med meddelsesbog og sedler med hjem? Er det måske et af disse digitaliseringsprojekter, som skal løse problemer, som ikke løses bedre med digitalisering end uden digitalisering?

Så hvilket problem skal Aula løse?

  • 2
  • 1
Jan Heisterberg

det er jo præcis derfor jeg skelner mellem en brugbar løsning og en forgyldt løsning.

det er er en anerkendt situation, at kravsspecifikationer vokser fra "need to have" til "must have".

Eksempel fra min dagligdag: forleden ville min kone udskrive en liste over transaktioner mod en konto (kontoudtog). Det viser sig, efter venligt svar fra bankens kundesupport, at det ikke kan lade sig gøre fra en smartphone eller tablet.
Er det en manglende, "need to have" funktion eller ......
Ved nærmere eftertanke: mon flertallet af brugerne har en printer ?
Så kravet, som ikke imødekommes, henhører nok under ikke-nødvendig.
Men mon ikke KRAVET kunne være havnet på listen for ...... OG det koster ....

  • 0
  • 0
Morten Hertz

Hvad ville en gammeldags meddelelsesbog koste i 8 år - økonomisk og frustrationsmæssigt?


Den ville blive dyr, for meddelelserne skal skrives i den (i hånden), inden eleven tager den med hjem, dvs. i tidsrummet kl. 8-14. Det spiser lærertimer, der nok er bedre brugt på rent faktisk at undervise.
Et elektronisk postsytem (som fx. skolernes nuværende) lader lærerne i stedet bruge forberedelsestiden kl. 14-16 til at skrive beskeder til forældrene (og bruge et tastatur i stedet for en kuglepen) . Så kan man også sætte relevante lærerkolleger CC, skrive til flere forældre i én arbejdsgang (“Sofus og Hassan var oppe at slås IGEN i dag...”), dvs. alt det, der generelt er smart ved email i stedet for håndskreven snailmail.
At Aula så bare erstatter ét elektronisk beskedsystem, der virker, med et andet, der måske ikke virker, er så en helt anden snak.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Morten Hertz.

Den ville blive dyr, for meddelelserne skal skrives i den (i hånden), inden eleven tager den med hjem, dvs. i tidsrummet kl. 8-14. Det spiser lærertimer, der nok er bedre brugt på rent faktisk at undervise.


Men fungerede folkeskolen ikke, før vi fik skoleintra og den slags? Meddelelser skal også skrives i det elektroniske system. og måske skaber det sine egne problemer, at det er belvet så let at sende beskeder om alt muligt. Skolebørn er i hvert fald massivt overvågede nu om dage.

At Aula så bare erstatter ét elektronisk beskedsystem, der virker, med et andet, der måske ikke virker, er så en helt anden snak.


Ja - de beskedfunktioner, som faktisk er nødvendige, forekommer mig ikke at burde kunne koste næsten en halv milliard at udvikle. Hvilken gavn kunne dette bløb have gjort som direkte undervisning?

Med alt det bøvl, der har været med disse systemer de senere år, forekommer de mig at måtte anses for at være et udtryk for "digitalitis".

  • 1
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Har netop hørt en talsmand for Aula adspurgt at svare, at sikkerheden er "God" - uden i øvrigt at fortælle, at børnenes data - så vidt jeg har forstået - ligger i Amazon Cloud. Og samtidig sagde han, at de tilknyttede læringsplatforme, som man har adgang til via Aula, selv er ansvarlige for deres sikkerhed.

Hvem følger så op på sikkerheden der? Nogen?

I mine øjne ville det være nærliggende, at der var en central sikkerhedsansvarlig, hvis læringsplatformene er en integreret del af Aula og undervisningen. Når læringsplatformene ligger som en tilsyneladende del af Aula, kan det let få brugerne til at sænke paraderne lidt for meget i den tro, at sikkerheden er i orden.

Og hvordan samler man op på og kontrollerer sikkerheden i Amazon Cloud?

  • 1
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Gert Madsen.

De indgår så en aftale med forskellige databehandlere, som skal varetage hvert deres relevante ansvar.


Ja - men det bør aldrig fritage kommunen for sit ansvar for at føre tilsyn.
Den pågældende var i øvrigt repræsentant for Kombit - derfor bekymrer det mig, hvis Kombit - som vel repræsenterer kommunerne? - entydigt skyder ansvaret over på de enkelte leverandører.

  • 1
  • 0
Louise Klint

DR havde en god og oplysende artikelrække om emnet for nylig.
Jeg sidder dog alligevel tilbage med en række spørgsmål, måben og forbløffelse.

Aula er det sted, hvor al kommunikation mellem elever, lærere og forældre skal foregå.
Aula vil blandt andet byde på opslagstavler, booking af forældremøder og den digitale afløser for kontaktbogen.
Samtidig vil Aula være det sted, hvor man kan klikke sig videre til data, der kommer fra de andre digitale løsninger, som eleverne skal stifte bekendtskab med.
Al den information vil blive gemt i hele barnets skoletid.
Lærere, elever og forældre har adgang til data.
Aula lover at leve op til et dataetisk regelsæt – og at eksterne leverandører, der laver tilføjelser til systemet, gør det samme.

(Der er links i artiklen til bl.a. dataetisk regelsæt).
13.10.19: https://www.dr.dk/nyheder/indland/skolernes-dataskatkiste-hvad-bliver-ge...
13.10.19: https://www.dr.dk/nyheder/indland/freja-har-en-digital-dobbeltgaenger-fo...
14.10.19: https://www.dr.dk/nyheder/indland/gratis-nettjenester-populaere-i-skolen...

”Al den information vil blive gemt i hele barnets skoletid.”

Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal sige.
Dette gælder også barnets evt. fravær, helbredsoplysninger, præstationer i diktat og matematik, til den mindste lille hjemopgave.
For 10 års skolegang.
Det bliver en uhyggelig/uhyrlig samling af data på det enkelte barn.
En stor del uden relevans.

Man må vel have ”ret til at blive glemt”?
= Få sine (barnets) oplysninger slettet, fx en gang årligt?
Dvs. relevante kontaktoplysninger, standpunktskarakterer mv. skal naturligvis gemmes/bevares.

Men det skal vel ikke være en ”skolejournal” på barnet (!?)

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Al den information vil blive gemt i hele barnets skoletid.
Lærere, elever og forældre har adgang til data.


Ja, det er et interessant spørgsmål, Louise Klint: Kan man nogensinde kræve data slettet? Jeg tvivler - ikke uden stærkt offentligt pres, i hvert fald.

Jeg tænker, at Intra/Aula dybest set er bagvejen ind i det ønskede overvågningssamfund. Børnene registreres stort set ved fødslen her, der og allevegne - inkl. hen ad vejen i genomcentret. Det fortsætter i vuggestue/børnehave/skole - og børnene har ingen mulighed for at sige "nej". Og derefter fortsætter det - gætter jeg på - derudaf resten af livet med forskningsprojekter, politiet og Udbetaling Danmark, som samkører disse profileringer med sundhedsdata, data fra wearabeles, genomiske data, data fra sociale medier, indkøbsdata (Smartbox) osv. osv.

Og vupti, har politikere og forskere over tid fået indført den totale overvågningsstat ad bagvejen. Hensynet til bedre undervisning er bare figenbladet, som dækker over indførelsen af overvågningsstaten. For diverse interessenter og magthavere kan jo ikke bare gå ud og åbent sige "Vi ønsker at totalovervåge jer!".

  • 3
  • 0
Louise Klint

Ja, jeg er meget enig med jer begge.

Og det er meget vigtigt, at barnets egen tavle kan vaskes ren, som Bjarne siger.
At den enkelte har plads til at udvikle sig, og ikke skal forfølges af fortiden.
(Eller fx fordi der kommer en ny lærer, som lige skimmer de forudgående dataresultater og ikke forholder sig åbent, fx pga. travlhed/stort arbejdspres. Dømmer ud fra data).

Jeg orker heller ikke at høre på at denne datalagring er nødvendig,
med påstande om ”dokumentation” eller ”evaluering”, fx.

Lærerens anmærkning til resultatet af Lille Peters regneopgave fra 2. klasse, skal læreren ikke kunne dokumentere helt frem til udskolingen.
I ”gamle dage” fik eleven også sin skolestil, skrevet på papir, tilbage med lærerens anmærkninger. Det var ikke sådan, at læreren skulle ned at tage en kopi af samtlige afleveringsopgaver (eller opgaver udført i undervisningstimerne på skolen) til dokumentation i skolens arkiv.
Der er heller ikke brug for at evaluere barnet(s fulde præstation) over en 10-årig periode, det er grotesk.

Jeg tror, vi skal have defineret noget omkring ”primære” og ”sekundære formål”.
Helt generelt. Hvad angår data.

Således vi har en standard.
En referenceramme, alle kan forstå, og som nemt kan henvises til og argumenteres ud fra.

Som argument.
Og for at få et stærkere fokus på formål.
Ellers bliver vi alle sammen kørt over af industri, beslutningstagere og
myndigheder og deres respektive kommunikationsafdelinger.
Pga. det nye dataguld.

En reference, således man på en enkel måde kan definere og underbygge,
fx i dette tilfælde:
”Dette tjener ikke barnet, det tjener kun sekundære formål”.
”Derfor...” (”skal det ikke finde sted/er det irrelevant/en dårlig idé/etc. ... Eftersom det er barnets oplysninger og data, etc.”)

(Hvis jeg ikke tager fejl, er her, så vidt jeg forstår, ikke tale om et område, hvor lovgivning definerer rammerne for lagring af data: At al data skal gemmes i samtlige år, barnet er tilknyttet grundskolen.
Rigs- og lokalarkivet er en anden snak).

^^ Det er bare brainstorm.
Udtrykket skal være let/umiddelbart at forstå for alle (tykke og smalle).

Vi kender det også fra mange andre områder (myndigheder og industri)
hvad angår data = vores/borgernes privatliv.
Fx sundhedsområdet, hvor man er i gang med at
de-regulere til fordel for de sekundære formål (og virksomheder og forskere),
ej for patienten. Hvordan der manipuleres.
Se blot her, hvor bl.a. ledelsen af fx den hospitalsafdeling, hvor du bliver behandlet, får råderet over dine data, uden din viden eller samtykke. Det hedder:
”Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning” – BSB.
L 35 (tidligere L 193) 1. behandles på torsdag, 24.10.19:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L35/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L193/index.htm

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

”Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning” – BSB.
L 35 (tidligere L 193) 1. behandles på torsdag, 24.10.19:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L35/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L193/index.htm


Åh - I Guder!!!

Hvordan i alverden kan det have noget med øget tryghed at gøre?

De begår jo overgreb på befolkningen og sælger denne til industrien. Vi behandles som om, vi er slaver - ikke frie mennesker med egen vilje.

I mine øjne er der tale om forbrydelser. Overgreb mod menneskeheden kan jo sagtens vedtages demokratisk - det er jo sket før i verdenshistorien.

Et andet eksempel, som dog ikke er i-relateret, men som er udtryk for samme totalitære tankegang, er forslaget om, at man kan fratage borgere statsborgerskab, uden at det skal for en dommer.

Hverken denne eller den tidligere regering har nogen forståelse af, at menneskerettigheder og frihedsrettigheder ikke er noget, der er underlagt tilfældige demokratiske vinde - det er overordnede principper, som netop skal sikre, at overgreb mod befolkningsgrupper ikke vedtages demokratisk af totalitære regeringer.

  • 0
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Gad vide, hvad vore børn og børnebørn vil sige om 10 år, når de som voksne opdager, at de har digitale kæder om halsen og lænker om foden?

Får vi en ny Thunberg-generation, som er rasende på den forældregeneration, som solgte deres frihed?

  • 2
  • 0
Louise Klint

På samme måde, som diskussionen om inkontinensproblemer i indskolingen er mindre end perifært relevante for udskolingen, men snildt kan stigmatisere.

Jo, tak. Jeg synes, der er rigtig meget, der taler for, at vi ikke blindt skal arkivere alle data om alle skolebørn i hele barnets skoletid.
Og at forældre, landet over, bør tage fat på at problematisere det. Sæt i gang!

Får vi en ny Thunberg-generation, som er rasende på den forældregeneration, som solgte deres frihed?

Ja, det tænker jeg også på.
Om vi, som samfund, når at kule (bruger med vilje dette uhyggelige ord, det passer) den fremvoksende børnegeneration ned. Dressere dem til at føje, fordi vi ikke giver dem en chance eller råderum. Vi kappes næsten om at knægte dem.

Eller om de rejser sig og siger fra?

Helt konsekvent mener jeg, at vi (voksne) skal tage at ændre kurs nu.
Være vores ansvar voksent.
Jeg synes, det er et kæmpe svigt, vi har gang i her.

  • 2
  • 0
Bjarne Nielsen

Der er mange ting her, som bekymrer mig. For at vi gør de små til voksne før tid, fordi vi tvinger dem til at forholde sig til konsekvenser og fremtid, langt før end de er klar. For at det fremmer diskussion bag om ryggen og hen over hovedet på børnene, og gør dem til tilskuere til livet. For at de sekundære anvendelser i virkeligheden er den primære begrundelse. For at dem, som lover at det skam er helt sikkert, ikke aner, hvad de taler om.

Men så læser jeg om førstedagsoplevelserne med 'det nye Aula', og ser en virkelighed med kommunikation i 'lukkede' facebookgrupper og deling af billeder på facebook. Og så bliver jeg godt nok stille. For egentlig vidste jeg det jo godt, men det er jo mange gange værre, så det havde jeg fortrængt.

Så selv om det er bekymrende, og måske endda et solidt tilbageskridt i forhold til, hvad vi havde for år siden, så er der måske tale om en forbedring? Fra meget slemt til knapt så slemt. Fra noget, som vi slet ikke kan styre, og til noget, som vi i hvert fald rent teoretisk har indenfor rækkevidde, og kan forme og påvirke?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere