Kort før Aula-lancering: Aktindsigt viser problemer med økonomi og datamigrering

Åh, husk lige mantraet for gode projekter:
- til tiden
- til prisen
- til kundens tilfredshed

I tilfældet Aula er der TO typer kunder: projektejeren og brugerne, som kan være lærere, skolen og forældre forældrene.

Artiklen herover, og den udvidede udgave på digitech.dk har ikke meget om brugerne ....... og det er faktsik dem det egentlig handler om.
Projektets hele grundlag er kravet om en forbedret grænseflade for brugerne.

Jeg kan ikke vurdere betydningen af dataoverførsel, og brugerne er da ret ligeglade med projektøkonomien.
MEN hvis det nu, som antydet i andre artikler om Aula, IKKE virker (fejl) eller GRÆNSEFLADEN fejler, så er vi vist ude i endnu eet af de grimme, grimme fejlslagne projekt på linie med andre, kendte gyser-projekter.

Hvis det ikke var så trist, så var det spændende ....

P.S.: Jeg harefterlyst den opgørelse over projektricisi og deres imødegåelse, som naturligvis bør findes, men den er ikke publiceret - endnu.
Gad vist om "bred brugeraccept" og "ingen berettigede klager" er med på listen ?
Eller det bare er teknologi-fnidder som til tiden og til prisen ?

350 millioner kroner " Minimum....
Det er næsten ligeså dyrt som forsvarets mislykkede IT-system:https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvaret-opgiver-nyt-it-system-til-kn...​

Hvad skal det dog kunne, til den pris?

Hvad ville en gammeldags meddelelsesbog koste i 8 år - økonomisk og frustrationsmæssigt?

Hvad ville en gammeldags meddelelsesbog koste i 8 år - økonomisk og frustrationsmæssigt?

Nok ikke over 80 kroner per elev/år.

Nok ikke over 80 kroner per elev/år.

Det er da vist en meget fin og dyr meddelelsesbog....Eller måske 5, fordi poden smider den væk hele tiden?

Fordi projektet har været i udbud, og fordi vi kan udelukke karteldannelse (aftalte priser, monopol), så er det vel +/- en fair pris for udbuddet.
Kontrolspørgsmålet er så, om kravsspecifikationen beskriver en brugbar løsning eller en forgyldt løsning - det er svært at vide.
Begge kan ende som håbløse, ubrugelige, løsninger. En forgyldt løsning kan have snedige faciliteter og muligheder som aldrig vil blive brugt.

Et godt spørgsmål til enhver leverandør burde være: "Er der noget i kravsspecifikationen som er særlig kostbar ?". Det kan så sagtens komme i strid med udbudsvilkår og -bekendtgørelser, men det er så en fejl i udbuds-formalia.
Ofte ligger 20% af prisen i 80% af specifikationen, så .....
Ofte ligger 50% af den nødvendige funktionalitet udenfor kravsspecifikationen - især for meget bruger-fokuserede systemer (>< specialist-systemer).

Tak for svar, Jan Heisterberg.

Når jeg siger "dyrt", så tænker jeg på ift. den opgave, som dette system skal løse.

• hvilket problem er det, det skal løse, som ikke kan løses med meddelsesbog og sedler med hjem? Er det måske et af disse digitaliseringsprojekter, som skal løse problemer, som ikke løses bedre med digitalisering end uden digitalisering?

Så hvilket problem skal Aula løse?

det er jo præcis derfor jeg skelner mellem en brugbar løsning og en forgyldt løsning.

det er er en anerkendt situation, at kravsspecifikationer vokser fra "need to have" til "must have".

Eksempel fra min dagligdag: forleden ville min kone udskrive en liste over transaktioner mod en konto (kontoudtog). Det viser sig, efter venligt svar fra bankens kundesupport, at det ikke kan lade sig gøre fra en smartphone eller tablet.
Er det en manglende, "need to have" funktion eller ......
Ved nærmere eftertanke: mon flertallet af brugerne har en printer ?
Så kravet, som ikke imødekommes, henhører nok under ikke-nødvendig.
Men mon ikke KRAVET kunne være havnet på listen for ...... OG det koster ....

Udbudsmaterialet specificerer 27 optioner (nogle af dem ser ret kostbare ud, ja)

Har vi fået en bedre skole af at have fået Aula?

Hvad ville en gammeldags meddelelsesbog koste i 8 år - økonomisk og frustrationsmæssigt?

Den ville blive dyr, for meddelelserne skal skrives i den (i hånden), inden eleven tager den med hjem, dvs. i tidsrummet kl. 8-14. Det spiser lærertimer, der nok er bedre brugt på rent faktisk at undervise.
Et elektronisk postsytem (som fx. skolernes nuværende) lader lærerne i stedet bruge forberedelsestiden kl. 14-16 til at skrive beskeder til forældrene (og bruge et tastatur i stedet for en kuglepen) . Så kan man også sætte relevante lærerkolleger CC, skrive til flere forældre i én arbejdsgang (“Sofus og Hassan var oppe at slås IGEN i dag...”), dvs. alt det, der generelt er smart ved email i stedet for håndskreven snailmail.
At Aula så bare erstatter ét elektronisk beskedsystem, der virker, med et andet, der måske ikke virker, er så en helt anden snak.

Tak for svar, Morten Hertz.

Den ville blive dyr, for meddelelserne skal skrives i den (i hånden), inden eleven tager den med hjem, dvs. i tidsrummet kl. 8-14. Det spiser lærertimer, der nok er bedre brugt på rent faktisk at undervise.

Men fungerede folkeskolen ikke, før vi fik skoleintra og den slags? Meddelelser skal også skrives i det elektroniske system. og måske skaber det sine egne problemer, at det er belvet så let at sende beskeder om alt muligt. Skolebørn er i hvert fald massivt overvågede nu om dage.

At Aula så bare erstatter ét elektronisk beskedsystem, der virker, med et andet, der måske ikke virker, er så en helt anden snak.

Ja - de beskedfunktioner, som faktisk er nødvendige, forekommer mig ikke at burde kunne koste næsten en halv milliard at udvikle. Hvilken gavn kunne dette bløb have gjort som direkte undervisning?

Med alt det bøvl, der har været med disse systemer de senere år, forekommer de mig at måtte anses for at være et udtryk for "digitalitis".