Kort afslører om dit nabolag er parat til tvangsdigitalisering

En kortlægning af blandt andet internetadgang og brug af netbank skal give kommunerne indblik i, hvor parate borgerne er til digital selvbetjening helt ned på gadeniveau.
Illustration: Geomatic

Er beboerne på din vej parate til at kunne betjene sig selv via internettet i stedet for at møde i borgerservice eller ringe til kommunekontoret? Det vil geoinformatik-virksomheden Geomatic nu give kommunerne mulighed for at se med et nyt kort over danskernes parathed til den forestående digitalisering.

Firmaet har udarbejdet et danmarkskort inddelt i felter på 100 gange 100 meter, som på en skala fra 1 til 10 giver en indikation af, hvorvidt borgerne i et bestemt område kan få brug for hjælp til digital selvbetjening. Det oplyser Geomatic i en pressemeddelelse.

Baggrunden for udarbejdelsen af kortproduktet er, at borgerne fra 2015 primært skal kommunikere med kommuner og myndigheder ved hjælp af selvbetjening og via internettet. Det er det, der også er blevet kaldt 'tvangsdigitalisering'.

Det er imidlertid ikke alle borgere, som er lige parate til at kunne betjene sig selv via internettet, og det har Geomatic forsøgt at sætte tal på ved at kombinere en række data såsom adgang til internettet og brug af netbank.

»Vores håb er, at kortet kan hjælpe kommunerne med at planlægge deres digitaliseringsindsatser. Hvis de for eksempel har en mobil indsats, kan den placeres i områder, hvor husstandene har en lav digitaliseringsscore for på den måde at være tættere på de borgere, der har mest brug for en hjælpende hånd i overgangen til digital selvbetjening,« udtaler konsulent Jeanette Mayland Olsen fra Geomatic ifølge pressemeddelelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tommy Bjerg

Det kort ser meget hardcopy-agtigt ud... det er ikke sikkert der er en digital udgave som borgerne må se.

Og os herude på "landet" kunne seriøst godt bruge noget bedre internet, ikke nødvendigvis højere hastighed, min 5mbps er rigeligt til netbank, men det er hamrende ustabilt.

  • 2
  • 0
Thorvald Johannes Pedersen

Jeg mener - kortet er sikkert baseret på Internet dækning af en eller anden grad. Men selvom der i nabo laget er Internet, er det jo ikke sikkert at borgerne i det område er "klar". For det første er det jo ikke sikkert at fordi jeg har en forrygende Internet forbindelse, at min nabo i lejligheden ved siden af også har det. For det andet kender jeg folk, der har adgang til Internet, men som ikke har den største lyst / interesse for at bruge det til ret meget. Jeg kender folk, der går ned i banken og hæver kontanter ved kassen, fordi de ikke gider det digitale bøvl og passwords og koder osv. Så mit spørgsmål er: Hvor meget kan man bruge sådan et kort til?

  • 0
  • 0
Hans Bjerre Damgaard

Os, der bor langt vestpå og tæt ved dem der indimellem har ”lort på støvlerne”, er nu ikke så dårligt stillet, som enkelte af jer øst på tror. En test af hastigheden i skrivende stund viste down- hhv. upload hastigheder på 45339 hhv. 42390 kbit/sec. Så hvad angår hastigheder er vi helt klar.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere