Konverteringsfejl i tinglysning vælter frem

2. november 2010 kl. 11:025
Konverteringsfejl i tinglysning vælter frem
Illustration: Danske Advokater.
Indscanningen af 75 millioner dokumenter og overgangen til digital tinglysning har efterladt mange fejl i dataene. Version2-læsere er havnet på forkerte pantebreve eller har mistet data, fordi papirer blev indscannet på den forkerte led.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når der mangler oplysninger i den digitale tingbog, er det fordi papirdokumenter var forsvundet, ikke på grund af datatab ved konverteringen fra analog til digital form.

Sådan lød det fra Tinglysningsrettens retspræsident i Jyllands-Posten mandag, som svar på kritik fra organisationen Danske Advokater. Her havde advokaterne nemlig mange gange oplevet, at en tinglysningssag måtte gennemføres uden alle relevante oplysninger, fordi dokumenter med servitutter ikke var blevet scannet godt nok eller slet ikke.

LÆS OGSÅ Fejl i tinglysning fik servitutter til at forsvinde

Nu underbygger en række historier fra Version2's læsere, at indscanningen af de 75 millioner dokumenter og overgangen til digital tinglysning ikke er sket uden problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Morten Borg skriver således i debatten på Version2, at dokumenter om hans nye hus var blevet indscannet på den forkerte led. Dermed måtte han opgive at finde ud af, hvilke servitutter - altså regler og betingelser - der gælder for huset.

En anden læser, Morten Frederiksen, har fundet et skøde for et nabohus tilknyttet sin egen tinglysningssag. Her er der altså ikke tale om datatab, men om en grovkornet kategorisering af dokumenterne.

I en tredje sag var de mulige konsekvenser dog større. En it-projektleder, som ønsker at være anonym, fortæller til Version2, at hans navn var havnet på overboens pantebrev. Det opdagede han, da han ville optage et lån, og banken stejlede, fordi han i forvejen stod registreret med en gæld.

It-projektlederen havde været vitterlighedsvidne for overboen, og hans navn optrådte derfor på pantebrevet, ligesom adressen er næsten den samme. Og i konverteringen fra analog til digital form er han så ved en fejl blevet registreret som skyldner. Sådan lød forklaringen i hvert fald fra de to banker, der var involveret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er bekymrende, at sådan en proces kan have så fatale fejl. Hvad nu hvis det gamle papirdokument ikke længere eksisterede? Det er en lidt skræmmende tanke,« siger han.

Løsningen blev nemlig at finde en papirversion af det pantebrev, som blev oprettet før tinglysningen blev digitaliseret. Og så vente i nogle uger på at få gennemført lånet, da det tager noget tid for Tinglysningsretten at rette fejlen.

Muligheden for at finde de gamle papirdokumenter frem som kontrol er dog fjernet for de 75 millioner dokumenter med servitutter og lignende, da disse blev makuleret efter indscanning.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
2. november 2010 kl. 11:31

Muligheden for at finde de gamle papirdokumenter frem som kontrol er dog fjernet for de 75 millioner dokumenter med servitutter og lignende, da disse blev makuleret efter indscanning.

Er dette virkeligt korrekt ?

3
2. november 2010 kl. 13:21

fået bonus! De' fa'me uhygli' du'

4
2. november 2010 kl. 13:51

...kender ingen grænser.

6
2. november 2010 kl. 16:11

Ligemeget i hvilke sammenhænge, der bruges EDB fra statens side, har det en tendens til at gå galt! Er vi virkelig omgivet af så mange idioter og inkompetente personer, at vi snart ikke engang er på højde med de ringeste bananstater. Uha da da da ...