Afløser for den 40 år gamle TCP-protokol er på vej

Opdateret. En ny internetprotokol vil bedre kunne spotte ledig datakapacitet i netværket mellem server og klient. I dag antager TCP ofte, at kapaciteten er opbrugt.

Akamai, som er en udbyder af content distribution network, vil gerne erstatte den velkendte internetprokotol TCP med en helt ny, som foreløbig kun kaldes for Giga. Det skriver digi.no.

Selskabet har gennemført globale tests, som viser, at Giga i gennemsnit kan sikre 30 procent større dataoverførsel over eksisterende netværksforbindelser sammenlignet med TCP.

TCP – Transmission Control Protocol – blev udgivet af internetpionererne Vint Cerf og Bob Kahn i 1974.

Meget har ændret sig på internettet i de mere end 40 år, der er gået, men alligevel protokollen er stort set uændret. Den sikrer en pålidelig datastrøm, hvor datapakkerne samles i den rigtige rækkefølge, og at de gensendes, såfremt de ikke kommer frem.

»Men vi har brug for nye teknologier for at bringe internet ind i fremtiden,« sagde Kit Knox under en nylig konference arrangeret af Facebook. Knox er chef for medieteknologi hos Akamai.

Giga bedre til at spotte ledig kapacitet

Sammenlignet med TCP kan Giga-teknologien ifølge MIT Technology Review blandt andet bedre opdage, om der er ledig datakapacitet i netværket mellem server og klient til den bruger, som forsøger at få adgang til data. Ifølge Knox antager TCP ofte, at kapaciteten er opbrugt, selv om der rent faktisk er ubrugt kapacitet til rådighed.

Den type datapakke, som Giga anvender, er desuden angiveligt kodet på en måde, som gør den mindre følsom over for ustabile forbindelser.

Tests af Akamai viser en stor variation i, hvor meget Giga kan forbedre den faktiske overførselshastighed. I lande som India, Kina og Bolivia har man opnået mere end 150 procents forbedring, mens ydelsen andre steder, blandt andet over Deutsche Telekoms netværk, blot blev forbedret med nogen få procent.

Akamai planlægger at udgive Giga-teknologien som en såkaldt 'openly release', hvilket skal sikre opbakning fra både både servere og klientenheder. Der er dog ingen garanti for, at Giga-protokollen vil opnå stor udbredelse.

Følg forløbet

Kommentarer (14)

Claus Lensbøl

Ud over at man kan grave frem at akamai vil prøve at lægge det sammen med googles QIUC, er der så nogen specs på det her?

Og hvad med SCTP (nu når vi snakker erstatning for TCP)? Er der en grund til at den er strandet?

Dennis Glindhart

Der findes allerede et par alternativer til TCP/UDP - bl.a. SCTP og DCCP. Nogen der ved hvilke garantier og hvordan de performer i forhold til Giga?

Umiddelbart er en stopklods, som formegentlig også gælder Giga, at NAT-traversal er et problem da alle NAT-devices på vejen skal understøtte/fortolke protokollen.
Alternativt kan IPv6 falde ned fra himlen verden rundt.

Mogens Bluhme

Det er vist et marketingsstunt fra Akamai's side. Mon ikke Giga først skal ind i drafts hos RFC nogle år? SCTP har været der siden 2000. Mange af Akamai's konkurrenter på on-premise/hybride DDOS-løsninger er fulde reverse proxies, som i praksis kører SCTP individuelt mellem klient/appliance og appliance/server. Dem vil de vel godt være foruden?

Christian Nobel

Er det ikke lige at stramme den at skrive "er på vej" - Akamai kunne godt tænke sig noget, men det berettiger på ingen måde til at bruge nutidsform og anse det for en erklæret kendsgerning.

Hvor langt tid er det lige IPv6 har fået påtrykt at den "er på vej"?

Baldur Norddahl

Hvor langt tid er det lige IPv6 har fået påtrykt at den "er på vej"?

Det er vist mere end på vej: http://www.lightreading.com/ethernet-ip/ip-protocols-software/facebook-i...

  • Facebook says IPv6 increased from 1% of its global IP traffic in 2012 to 10% by September 2015, and is growing rapidly.
    IPv6 usage in the US is much at higher, at 23% of total Facebook traffic. Mobile is higher, at 33%, and 4G smartphones higher still, with 45% now on IPv6 and forecast to surpass 50% by the end of this year.

  • Verizon Wireless said smartphones traffic on its network is already at 50% IPv6 and that 4G traffic to Facebook is around 80%.

  • Comcast said IPv6 is around 25% of traffic and growing (there's less impact from v6-capable 4G smartphones for cable operators). Chief architect for IPv6, John Brzozowski, also noted that v6 is very helpful when operators need to merge networks.

Der går ikke længe før at amerikanerne har mere IPv6 trafik end IPv4. Kan vi så ikke erklære at IPv6 er ankommet?

Michael Jensen

Når min supermarkedwifirouterdims som default har en IPv6-adresse printet i manualen, og når førsteårs IT-supporterstuderende lærer om IPv6-netværk som standarden og IPv4 som noget hyggeligt historik, så er IPv6 ankommet. Indtil videre er det bare på vej :-)

Christian Nobel

Kan vi så ikke erklære at IPv6 er ankommet?

Jo det ville da være rart, men udsigterne er jo nok ret lange her i landet, hvor vi har aktører som aktivt trækker i håndbremsen.

Men det var nu mere for at pointere at brugen af nutidsform til noget der stadig kun er på ønskeplanet var stramme den, ikke for at diskutere om TDC et al har smølet sig fra et promilletal til et andet lidt højere.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen