Kontroversielt digitalt statsborgerskab i Estland står for skud: Genvej til skattely?

Der er stor uenighed blandt eksperter om, hvorvidt man kan udnytte nyt digitalt statsborgerskab i Estland som genvej til at slippe for dansk selskabsskat.

Opret dig som estisk e-borger fra computeren. Du behøver ikke engang at besøge Estland for at blive digital statsborger og oprette et selskab, der kan nyde godt af landets stort set ikke-eksisterende selskabsskat.

Sådan har de storslåede løfter fra Estland lydt over det seneste år, hvor landet har rullet sit kontroversielle e-borger-program ud med et formål om at opnå 10 mio. e-borgere inden for 10 år.

Læs også: Estland vil otte-doble indbyggertallet med vidtgående digital rekrutteringsplan

Men nu bliver der sået stærk tvivl ved løfterne om at kunne bruge ordningen som en genvej til et slags skattely for selskaber.

Skatteministeriets udmelding er klar: Selvom man opretter et selskab i Estland, er det stadig skattepligtigt i Danmark, så længe ledelsen foregår i Danmark.

»Hvis den effektive ledelse sker i Danmark, så er der tale om et dansk selskabs-skattepligtigt selskab. Det gælder, uanset selskabet formelt er oprettet i et andet land, og det gælder, uanset om oprettelsen af selskabet er sket af en e-borger eller ej. Med effektiv ledelse forstås der, hvor den daglige ledelse af selskabet foregår,« oplyser Skatteministeriet.

Falske løfter fra Estlands it-direktør?

Da Estland lancerede e-borger-programmet i December 2014 skortede det ellers ikke på løfterne til de danske iværksættere med ondt i skatten.

»Vi har været i stand til at opbygge et fuldt digitalt samfund med 0 pct. virksomhedsskat og andre fordele, som gør det attraktivt for virksomheder,« lød det dengang fra Estland it-direktør, Taavi Kotka, da han reklamerede for at blive estisk e-borger.

Læs også: Estlands tilbud til digitale iværksættere: e-borgerskab og 0 pct. i skat

På papiret har Estland en selskabsskat på 21 pct., men landets særlige regler betyder, at et selskab først bliver beskattet i det øjeblik, det udbetaler udbytte til aktionærerne. Det betyder i praksis, at virksomhederne får en skatteprocent på 0 pct., sålænge de beholder overskuddet internt i selskabet. I Danmark bliver selskabernes overskud beskattet med 24,5 pct.

Normalt er denne skattemæssige manøvre sværere at foretage sig, da man er nødt til fysisk at rejse over til det land, hvor man vil oprette virksomheden. Men med Estlands
e-borger-fremstød, kan det hele klares derhjemme foran computeren og til en pris af knap 1.500 kroner. Eneste undtagelse er et smut forbi Estlands ambassade i København for at få taget et fingeraftryk.

Dansk e-borger i Estland overvejer skattefinte

Skattefinten er især attraktiv for internetvirksomheder, der fra starten er geografisk uafhængige og derfor lige så godt kan være registreret i Estland som i Danmark.

Indtil videre har uklarheden omkring skatteforholdene skabt forhåbninger blandt nogle om at blive e-borger og slippe for dansk selskabsskat. Version2 har således fået fat i en af de 64 danskere, der indtil videre er blevet e-borgere i Estland.

Læs også: 64 danskere er blevet digitale borgere i Estland

Ivan Baadsgaard er en af de første dansk-estiske e-borgere. I første omgang bruger han det digitale statsborgerskab til at lave forretninger med de estiske kunder. Men på sigt ser han en fordel i at kunne lave en startup i Estland og få adgang til landets lave skatter.

»Det er mere attraktivt, hvis du er iværksætter, for så længe pengene bliver i selskabet, er du ikke beskattet,« siger han og fortsætter:

»Det kunne jeg godt finde på at gøre på et tidspunkt. Jeg kan ikke se, hvorfor selskabet skulle ligge i Danmark.«

Eksperter er uenige om, hvor selskaberne skal betale skat

Der er delte meninger om, hvorvidt Ivan Baadsgaard og andre danskere med iværksætter-ambitioner kan udnytte skattemulighederne som e-borgere i Estland, mens de bor i Danmark.

Mens udmeldingen fra Skatteministeriet er klar: Du skal betale selskabsskat i Danmark, så er forklaringen en anden fra et estisk advokatfirma:

»En virksomhed bliver beskattet i Estland, selv om det er registreret af en e-borger som ikke bor i Estland. Alt kan gøres via internettet, selvom vi anbefaler professionel rådgivning,« siger advokat Kati Kruut fra det estiske advokatfirma Gencs Valters.

Også danske Aktino Skatterådgivere bekræfter den forklaring. En dansker der opretter et selskab i Estland, betaler først estisk skat i det øjeblik, selskabet udbetaler et udbytte til ejeren. I det tilfælde vil ejeren også blive beskattet i Danmark af personlig indkomstskat, der dog bliver fratrukket den del, som man allerede har betalt i Estland, lyder det fra rådgivningsfirmaets daglige leder, Thorbjørn Henriksen.

Helt så enkelt er det dog ikke ifølge ekspert i international skatteret og lektor på Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen. For det er først og fremmest SKAT, der fortolker reglerne i Danmark.

»Der hvor det kan blive problematisk er, om man husker at gøre skattemyndighederne opmærksom på det her. Hvis SKAT selv finder ud af, at selskabet er hjemmehørende i Danmark, selvom det er stiftet i et andet land - det tror jeg, de vil have svært ved,« siger han.

At der er to modstridende fortolkninger af reglerne, skyldes ifølge lektoren, at der er to forskellige landes skattemyndigheder med hver deres interesser involveret. Derfor kan man hurtigt få fingrene i klemme, hvis man bare opretter et selskab i Estland, mens man bor i Danmark, og ‘håber på det bedste’.

»I Estland sidder der også skattemyndigheder, som kan mene, at selskabet er hjemmehørende der. Så har vi pludselig et selskab, der er hjemmehørende begge steder,« siger Anders Nørgaard Laursen og henviser til dobbeltbeskatningsoverenskomsten:

»Så må de to landes skattemyndigheder sætte sig sammen og finde en løsning.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Claus Bobjerg Juul

Den daglige leder/ledelse bor i Danmark, firmaet har adresse i Sverige. Hvordan forholder det sig så når lederen/ledelsen holder sig en hjemme arbejdsdag? Skal firmaet så den dag betale dansk selskabsskat eller svensk?

  • 5
  • 1
#3 Johan Færch

"Skatteministeriets udmelding er klar: Selvom man opretter et selskab i Estland, er det stadig skattepligtigt i Danmark, så længe ledelsen foregår i Danmark."

Så når mit danske selskabs ledelse foregår i udlandet skal jeg ikke betale dansk selskabsskat? Den var ny!

  • 1
  • 5
#6 Jørgen Larsen

Hvorfor skal jeg betale personskat når alt jeg laver er digitalt og min løn udbetales i bitcoins?

Hvorfor skal jeg betale skat til statsinstitutioner, der skal sikre den private ejendomsret, når jeg ikke har nogen ejendomsret, der skal beskyttes? Hvorfor ikke blot lade dem med de største fysiske og økonomiske muskler bestemme?

Svaret er naturligvis, at det ikke er en naturlov, men noget vi i fællesskab har bestemt. Men spørgsmålet er - ønsker Du det virkeligt anderledes?

  • 4
  • 0
#8 Kristian Sørensen

Hvis I vil vide hvordan praksis er på området for skat af personer og firmaer der bevæger sig mellem landene, så er et godt sted at starte, at læse op på Nikolaj Znaiders skattesag, Søren Hansens skattesag, Camilla Vests skattesag og Helle Thornings Skattesag,.

De har alle været udførligt behandlet i medierne de seneste år, og giver en indføring i det danske skattevæsens praksis på området.

  • 0
  • 0
#9 Niels Hoej

Den mest grundlæggende sag om Fri etablering af selskaber i EU.

"Traktatens artikel 52 og 58 er til hinder for, at en medlemsstat naegter registrering af en filial af et selskab, som er stiftet i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, ...."

Man kan drage en parallel til Centros sagen... Hvis reglerne for registrering/skat/m.v. er overholdt, så får SKAT nok svært ved at bruge deres forklaring til noget som helst.

  • 1
  • 0
#10 Ivan Baadsgaard

Nu kan der jo være ganske mange grunde til at etablere selskaber i andre lande - skatten vil sjældent være den udslagsgivende. Der er EU-lande, der har langt bedre skattemæssige vilkår end både Danmark og Estland, især hvis man snakker mindre selskaber. Når vi taler IT er Estland faktisk et rigtigt spændende land, og de har haft IT som en del af deres hverdag længere og i højere grad end eks vi i Danmark - hvilket så også gør, at medarbejdere kan have det bedre under huden end eks i DK. Hertil kommer så også løn-niveauet. Og har man en ITbaseret startup med salg af eks tjenester, som sælges internationalt, begynder et land som Estland at blive langt mere interessant som etableringsland. Og i sådant et tilfælde vil man naturligvis også have lokal ledelse, således at alle aktiviteter er i Estland. Så snakker vi ikke skattely eller skattefinte - men simpelthen en god platform for en startup. Og er selskabet etableret for beskattede midler uden om danske moderselskaber (fordi det er stiftet personligt) så er alle aktiviter i Estland og dermed beskattet i Estland (selskabsbeskatning). Er det stiftet som et datterselskab, er tingene noget anderledes og der vil være tale om noget sambeskatning, som jeg har forstået det. Ud over det, så synes jeg det er synd, at diskussionen handler om hvorvidt man får lov at udskyde skatten (som det jo reelt er) ved at lade pengene arbejde i selskabet - og ikke istedet kigger på, hvad det er Estland egentligt gør med denne løsning.......får de nu eks et kinesisk selskab til at etablere sig i Estland (eks fordi man kan arbejde digitalt med underskrifter etc) så får dette selskab jo adgang til hele EU - og skatten for aktiviteterne skal så betales i Estland..... Det kommer Estland til at nyde godt af som nation.

  • 2
  • 0
#11 Max Kjeldgaard

I sin tid blev det fastslået i retten, at "manøvrer" udelukkende med det formål at slippe for skat er ulovlige i Danmark. Der blev afsagt fængselsdom, som blev eksekveret. Jeg tænker her på sagen mod Mogens Glistrup

Hvorfor kører man ikke bare de ansvarlige i Danmark gennem "møllen" og propper dem i fængsel??

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere