Kontroversielt dating-site sagsøges for milliarder oven på nyt datadump

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Et canadisk massesøgsmål vil tvinge milliarderstatning ud af affære-site, hvis brugere er blevet afsløret af hackerangreb.

En 10 gigabyte stor bittorrent download, som blev offentliggjort tirsdag i sidste uge, er tilsyneladende blot toppen af databjerget, som hackere har fået ud af det kontroversielle dating-site ashleymadison.com.

Fredag kom endnu en bunke data, der angiveligt identificerer brugerne af sitet, som specialiserer i arrangeret utroskab. I de nye 20 gigabyte findes ifølge CNBC også mailudvekslinger med sitets grundlægger, Noel Bideman.

Læs også: Stjålen database fra kontroversielt affære-site angiveligt lækket

Lækket har fået to canadiske advokatfirmaer til at gå i clinch med ashleymadison.com, der har sloganet ’Livet er kort – hav en affære’. Advokaterne sagsøger Toronto-firmaet på vegne af alle berørte canadiere for 578 millioner dollars - eller 3,8 milliarder danske kroner. Sagens status som massesøgsmål skal stadig godkendes af domstolen, oplyser advokaterne. Det skriver The Guardian.

Dating-selskabet har tidligere forklaret, at brugerdata ikke decideret beviser, at en person har været utro. Ikke desto mindre har talrige brugere taget kontakt til de canadiske advokater.

Læs også: Ekspert efter Ashley Madison-hack: »Antallet af danskere i lækket er under 1.000«

»De er forargede over, at ashleymadison.com ikke har beskyttet brugernes information. I flere tilfælde har brugere betalt sitet for at få slettet al brugerdata for så senere at finde ud af, at information var intakt og kompromitteret,« fortæller Ted Charney, der er en af advokaterne bag søgsmålet.

Forurettede canadiere er ikke de eneste, der kan få penge ud af miseren. Selskabet Trustify, der i sidst uge gjorde datamængden søgbar, har sendt mails til de berørte brugere, hvori de bekræfter, at deres information er blevet lækket. Trustifys mail fortsætter ifølge The Register med at tilbyde, at informationen kan blive skjult, hvis brugere tager kontakt.

Endnu har dating-selskabet, der blev hacket i juli, ikke ønsket at kommentere hverken det nye læk eller søgsmålet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert G. Larsen

Godt indlæg, selv om det meste siger sig selv, og nok ikke "når ud" til den store offentlige lynch-legion alligevel..

Til det der med om man kan stole på navnene i databasen;
Hvis jeg var hackerbanden, der hackede for fun and profit, og havde en måneds tid før jeg skulle offentliggøre al dataen, ville jeg da lave tre små sidegeschæfter:
1: Betal for at få dit navn slettet i dumpet, inden release.
2: Betal for at få sat specifikke navne og info ind i dumpet, inden release.
3: Betal for at undgå jeg sætter dit navn ind i dumpet, inden release.

Har de gjort det? - Hvem ved.....

  • 1
  • 0
Simon Mikkelsen

Det er værd at læse The Puritanical Glee Over the Ashley Madison Hack af Glenn Greenwald

Et af hans eksempler er en homoseksuel der bor i Saudi Arabien, hvor der er dødsstraf for homoseksualitet. Derfor har tjesten været brugt som en ekstra diskret dating-tjeneste, hvilket man må sige den har fejlet i at være. En anden levede i et åbent forhold og datede kun folk i åbne forhold.

Folkene i eksemplerne fortjener naturligvis hverken dødsstraf eller at blive hængt ud. Men man skal være klar over nogle ting:
1. Alt man ligger på internettet skal betragtes som offentligt. Efter MySpace fik lækket alle deres private billede kan man ikke stole på at "privat" holder til evig tid.
2. Når man benytter en tjeneste, der på alt andet end diskret vis markedsfører sig om værende for utro folk, risikerer man at blive stillet i bås med dem og dermed hængt ud med dem.
3. Tjenestens provokerende markedsføring kunne sagtens tænkes at tiltrække "hackere", hvilket også skete. Selv hvis de havde god sikkerhed, kræver det kun ét hul at komme ind og sådan et dukker nok op før eller siden. Med andre ord: Se punkt 1.

  • 3
  • 1
Bent Jensen

Det er da nået lidt ud :-) Sikkert meget længere i USA.

http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/firma-bag-ashley-madison-udlover-hac...

"- Jeg vil gerne gøre det meget klart over for jer, at jeres handlinger er ulovlige, og at vi ikke vil tolerere dem. Dette er jeres wake up call, sagde Bryce Evans ifølge BBC ved dagens pressemøde."
LOL

Samt 2 der åbenbart ikke kunne håndtere konsekvenserne af deres handlinger , men det er vel en af risikoerne ved utroskab, at blive opdaget og hængt ud.

  • 0
  • 0
Martin Nielsen

Et af hans eksempler er en homoseksuel der bor i Saudi Arabien, hvor der er dødsstraf for homoseksualitet. Derfor har tjesten været brugt som en ekstra diskret dating-tjeneste, hvilket man må sige den har fejlet i at være.


I Saudi Arabien er der dødsstraf for utroskab. Så det har været et dårligt våben.

Uagtet at det er "sjovt" i den vestlige verden, hvor der tilsyneladende har været et par selvmord i Canada, så tror jeg ikke at man skal lave særligt meget sjov med visse andre dele af verden.

Og jeg må sige, at jeg har svært ved at forstå hackernes motiv ved at udstille data, som de godt ved vil koste dødsstraf. Det beviser blot, for mig, at der findes meget syge mennesker i denne verden. Jeg ville kunne forstå, hvis der var tale om at udstille folk fra kulturer hvor det blot var en skilsmisse (og nogle få selvmord - lidt hårdt sagt). Men at indkluderer data om personer, hvor det er en klokkeklar dødsstraf, det forstår jeg ganske simpelt ikke.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

Eller så kunne de bare have lukket siden, inden at det stod klar for alverden at de have skidt i nælderne.
Men grådighed og håb om at tjene flere penge på godtroende mennesker var højere.

Håber ejerne bliver sagsøgt her fra og til de ikke ejer en kr. mere, og hvis muligt får en tur i brummen for svindel og humbug.

Når myndighederne ikke har gjort det, vil jeg se det som et næsten lovligt selvtægt over for et firma der lever af løgn og bedrag.

Selv om de også har bedraget, blandt andet ved ikke at slette data, som lovet. Har de åbenbart også undladt at tage hensyn til selv basal sikkerheden, som jo nok have kostet lidt på bundlinjen, ved ikke at kryptere, has og salte bruger kodeord, kontokort oplysninger ... ja alt.

Så vi skal være glade for at det var "venlige" hackere, som ikke misbrugte kort oplysninger, eller forsøgte afpresning af bruger.

En del af spændingen ved at begå utroskab, er jo det at blive fanget, også må man tage det som en mand. Det vil sige dukke hovedet og benægte alt :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize