Kontrolenheder til ansigtsgenkendelse: EU overvejer strammere regler for brugen af kunstig intelligens

Illustration: Google Deepmind
Blandt forslagene er indsættelse af nationale enheder til at overvåge myndigheders anvendelse af ansigtsgenkendelse.

Nye krav og strammere regler for brugen af kunstig intelligens i EU kan være lige om hjørnet.

I disse dage diskuterer EU-Kommissionen nemlig bindende regler og rammer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens blandt unionens nationer.

Det skriver Bloomberg på baggrund af et udkast til en rapport fra EU.

Især ansigtsgenkendelse nævnes i rapporten og dertil behovet for, at medlemslande i EU udpeger kontrolenheder, der skal holde øje med myndigheders, virksomheders og privates brug af ansigstgenkendelsesteknologi i det offentlige rum.

Læs også: Københavns Politi vil bruge ansigtsgenkendelse

Kender endnu ikke konsekvenserne

Rapporten foreslår også ifølge Bloomberg, at man forbyder offentlige myndigheder og private aktører at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi i det offentlige rum i flere år.

Det skyldes, at man har brug for tid til at se tiden an i forhold til de konsekvenser, brugen af denne type teknologi kan føre med sig.

De nye regler skal derudover ifølge Bloomberg føre til, at brugen af kunstig intelligens anvendes i 'højrisiko-sektorer' på en etisk forsvarlig måde.

'Højrisiko-sektorer' defineres i denne sammenhæng som eksempelvis sundhedssektoren, transportssektoren og andre offentlige instanser, hvor anvendelsen af kunstig intelligens kan have juridisk indflydelse, eller inden for arbejdsområder, hvor der er risiko for skader på personer eller materialer, hvis den kunstige intelligens anvendes forkert.

Læs også: Politikere om trivselsmålinger: Vi er nok gået for langt

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anne-Marie Krogsbøll

Rapporten foreslår også ifølge Bloomberg, at man forbyder offentlige myndigheder og private aktører at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi i det offentlige rum i flere år."

Det vil da godt nok komme lidt på tværs af den hjemlige trusselspakke (jeg gider ikke hoppe på det spin, der kalder det "tryghedspakke"), vil det ikke?

  • 8
  • 0
#2 Niels Madsen

"Blandt forslagene er indsættelse af nationale enheder til at overvåge myndigheders anvendelse af ansigtsgenkendelse.".

Lige i tilfældet Danmark vil det næppe være forsvarligt at overlade kontrollen til nationale enheder. Dansk myndigheder og lovgivere er efterhånden blevet så drevne i at tilkende sig selv særundtagelser fra almindelig lov og ret. Og det i er omfang som EU-kommissionen nok slet ikke som udgangspunkt ville kunne forestille sig. Det ses jo allerede med de danske lovgiveres forvanskning af GDPR forordningen, hvor man jo ikke har styrket borgernes indsigt og selvbestemmelse som var hensigten, men derimod har udnyttet enhver mulighed for at give sig selv frit løb til at gøre hvad som helst med borgernes data.

Eneste formelle krav er at sige trylleordende "væsentlig samfundsmæssig interesse" og "forskning og statistik", og så står enhver borger retsløs tilbage.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere