Kontaktløs betaling uden pinkode sættes op fra 200 til 350 kroner

Foto: style-photographs/Bigstock
Nets skruer nu op for grænsen for, hvor meget man kan betale uden at bruge pinkoden, når man betaler kontaktløst. »Ikke på bekostning af sikkerheden,« lyder det fra direktøren.

Den 1. februar 2018 bliver grænsen for, hvor meget du kan betale med dit betalingskort, før du skal bruge pinkode, sat op til 350 kroner.

Det sker i et samarbejde mellem Nets, bankerne og detailhandlen, skriver TV 2.

Spørgsmålet er dog, hvor grænsen går mellem bekvemmelighed og sikkerhed, når det gælder de hårdt tjente kroner på danskernes konti.

»Med den nye grænse slipper man for at skulle indtaste sin pinkode i 8 ud af 10 betalingssituationer ved kassen. Og vores erfaringer bekræfter, at det ikke er på bekostning af sikkerheden – faktisk mindskes risikoen for at få afluret sin pinkode og efterfølgende stjålet sit kort, når man slipper for at indtaste sin kode ved mindre køb,« siger Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets, til TV 2.

Læs også: Betalings-apps spænder ben for hinanden: Vi efterlades uvidende om anvendt betalingskort

Man skal dog stadig - ligesom i dag - fra tid til anden indtaste sin pinkode, selvom man holder sig inden for grænsen.

Ændringen ligner et modsvar til, at Apple Pay trænger sig ind på markedet, mens også MobilePay efterhånden er blevet en fast del af det danske betalingssystem.

Læs også: Analyse: Krigen om mobilbetaling er kun lige startet

Ligesom da den kontaktløse betaling blev indført, så kræver den hævede grænse, at terminalen kan håndtere det, så til februar skal terminalerne løbende opdateres.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
Morten Sørensen

At ændre grænsen, endda til den forkerte side efter min mening, afhjælper på ingen måde problemet i, at kortet til hver en tid kan aflæses med en simpel NFC reader, demonstreret ved Ole Tange. Med udstyr for $50 kan man få kortoplysninger luret ud af folks lommer bare ved at gå tæt forbi dem på gaden.

Men den kære Ole Tange har løsningen, som jeg selv har benyttet mig flittigt af, når vi nu ikke kan slippe for skidtet.

Kenneth Dornhoff

Jeg har "heldigvis" stadig et gammelt kort uden NFC. I stedet bruger jeg så min banks wallet-app på telefonen, og her kan jeg ganske fordelagtigt slå NFC til/fra efter behov. Dels slipper jeg for at skulle finde min pung frem, og dels undgår jeg eventuelle utilsigtede betalinger.

Så jeg er faktisk spændt på, om jeg kan fravælge NFC-chip, når mit kort skal fornyes næste år. Ellers må boremaskinen frem! ;)

Henning Wangerin

som jeg selv har benyttet mig flittigt af, når vi nu ikke kan slippe for skidtet.

Mit kort hos Jyske Bank gik i udu (ellere rettere, deres hæveautomat mente at kortet ikke var lige nok ;-) )

I forbindelse med bestillig af et nyt, hvor jeg stod og så medarbejderen udfylde diverse ting på skærmen, så jeg at man i Jyske Bank faktisk kunne bestille et "kort uden kontaktløs betaling", så det bev fluks valgt i stedet for standarden "med kontaktløs". Så jeg slap heldigvis.

Om der er andre bank som har samme mulighed, men ikke fortæller om det ved jeg ikke.

/Henning

Morten Sørensen

I forbindelse med bestillig af et nyt, hvor jeg stod og så medarbejderen udfylde diverse ting på skærmen, så jeg at man i Jyske Bank faktisk kunne bestille et "kort uden kontaktløs betaling", så det bev fluks valgt i stedet for standarden "med kontaktløs". Så jeg slap heldigvis.

Jyske Bank er også så progressive. ...har jeg hørt.

Den valgmulighed havde jeg ikke i min bank, desværre. I hvert fald ikke online. Det er muligt at de kan trylle nede i selve banken, men min erfaring siger mig at de kun kan trylle mine penge pist væk, så jeg er ikke sikker på om jeg har lyst til at gøre forsøget.

martin nielsen

I forbindelse med bestillig af et nyt, hvor jeg stod og så medarbejderen udfylde diverse ting på skærmen, så jeg at man i Jyske Bank faktisk kunne bestille et "kort uden kontaktløs betaling", så det bev fluks valgt i stedet for standarden "med kontaktløs".

Sjovt, jeg fik ellers at vide hos Nordea at det på ingen måde kunne komme på tale, fordi Nets slet ikke producerer kort uden NFC.

Henning Wangerin

jovt, jeg fik ellers at vide hos Nordea at det på ingen måde kunne komme på tale, fordi Nets slet ikke producerer kort uden NFC.

Det er jo også en dejlig "løgn""at have på hånden hvis man ikke ønsker at levere et kort uden, og kunderne næppe kan finde ud af at det rent faktisk er en løgn.

Spørgsmålet kan så vre om der er forskel på de forskellige korttyper. Mit er et Visa debit. Ikke et Dankort
/Henning

Gert G. Larsen

Hvis man har tilstrækkelig stor aversion mod de her tryllekort der kan betale uden man ser betalingsmidler flyttet frem og tilbage i virkeligheden, kan jeg anbefale en anden type betalingskort. Sådan nogle papirlapper med en anført værdi på, hvor man som oftest ved hvor meget de er værd, og hvem man har betalt hvor meget til. De er sindsygt smarte, med mindre nogen self. stjæler ens beholdning i pungen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017