Konsulentregning for ejendomsvurderinger nærmer sig 1,3 milliarder kroner

12 kommentarer.  Hop til debatten
Udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem skulle egentlig være håndteret internt. Men regningen bliver ved med at vokse, skriver Berlingske.
1. november 2021 kl. 10:36
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Regningen for konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelsen af det skandaleombruste ejendomsvurderingssystem vokser og vokser. På nuværende tidspunkt nærmer regningen for perioden 2015 til august 2021 sig 1,3 milliarder kroner.

Det skriver Berlingske, der har fået adgang til oplysninger via en aktindsigt i Udviklings – og Forenklingsstyrelsen (UFST).

Selvom der er flere leverandører af konsulentydelser beretter Berlingske, at en enkelt af slagsen står for tæt ved halvdelen af ydelserne, mens Kammeradvokaten siden 2015 har leveret rådgivning for mere end 120 millioner kroner.

En ekspert, som avisen har drøftet tallene med, anslår, at det det nye it-system er fordyret med en faktor to eller tre i forhold til, hvis systemet var udviklet på egen hånd, som der var lagt op til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er et kolossalt stort beløb, der er gået til eksterne konsulenter. Det betyder, at egenudviklingsstrategien reelt aldrig har været forfulgt, og at det derfor bliver et langt, langt dyrere system end, hvis det havde været udviklet internt,« siger Erik Frøkjær, lektor emeritus i datalogi ved Københavns Universitet til Berlingske.

Han vurderer videre, at udgiftseksplosionen blandt andet skyldes der i UFST og i Skatteministeriet ikke er det ‘nødvendige faglige og ledelsesmæssige kompetencer’. UFST oplyser til Berlingske, at man siden foråret har reduceret brugen af konsulenter som resultat af en ny leverandørstyringsmodel.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
2. november 2021 kl. 12:20

@Peter Stricker

Jeg kan også godt regne - også baglæns.

Jeg efterlyser de estimater som lå til grund ved projektets start.

Ser man iøvrigt på Statens it-råd's statusrapport fra 2020 (især bilagsrapporten) - se https://digst.dk/styring/status-og-portefoeljeoverblik/ - så fremgår det, at projektet er gået fra grøn, til gul, til rød og rød "trafiklys". det fremgår også, at der har været flere aktstykker til finansudvalget (= "Send flere penge").

Jeg har ikke kunnet finde en nyere, og mere detaljeret, statusrapport. Hvem har links ?

7
1. november 2021 kl. 14:51

Og det gør sig jo gældende inden for mange ressort områder, hvor man ud fra en naiv neoliberal holdning vitterlig tror at man kan få ting bedre og billigere fordi dem der skal udføre et givent stykke arbejde er ansat i et privat firma.

Bedre - måske. Der er i al fald noget større spredning på det private område (se: børneinstitutioner). Om større varians = bedre er så en smagssag.

Billigere: Jeg tvivler stærkt på, at det er billigere at have 1 person til at gøre samme stykke arbejde ved en privat virksomhed, som alt andet lige skal tjene penge på samme stykke arbejde, som hvis personen sad i det offentlige. Med det sagt, vil jeg påstå, at det i øjeblikket er sådan at det offentlige formentlig sparer penge på at hyre arbejdskraft udefra, især fordi der er et stort kompetencegab.

Det vil koste en del at opbygge kompetencen, men over en årrække bør det offentlige være i stand til at opbygge den nødvendige kompetence. Spørgsmålet er så, om EU-lovgivning (eller anden lovgivning) tillader at det offentlige hjemtager den slags opgaver.

Jeg tænker især på baggrunden for at kommunerne ikke måtte eje Kommunedata, Kommunekemi, at staten måtte frasælge vaccineproduktionen fra Statens Serum Institut etc. Måske var en en naiv neoliberal/new public management-læsning af noget lovgivning som var årsagen til det frasalg, hvor man i dag ikke vil læse den lovgivning på samme måde.

6
1. november 2021 kl. 14:34

Det er let nok, og tilsyneladende berettiget, at hæfte sig ved udviklingsomkostningerne. Og ja, for en brøkdel af pengene kunne man ansætte og uddanne en komplet it-afdeling (eller købe ....).

MEN hvad er det for et projekt vi taler om ? Kender nogen et bare sandsynligt estimat af dette systems omfang ? taler vi om 100, 1.000 eller 10.000 mandår ?

Og husk lige, inden I ganger med skønnede årslønninger, at en årslønning skal ganges med 2, cirka, for at modsvare den faktiske omkostninger dor en medarbejder (sygdom, pension, uddannelse og så videre)

5
1. november 2021 kl. 12:54

Skat/UFST burde have startet med noget mere simpelt for at opbygge kompetencer i it-udvikling.

Og det gør sig jo gældende inden for mange ressort områder, hvor man ud fra en naiv neoliberal holdning vitterlig tror at man kan få ting bedre og billigere fordi dem der skal udføre et givent stykke arbejde er ansat i et privat firma.

Der er for tiden en anbefalelsesværdig udstilling på Københavns Museum:

Byen på tegnebordet – Drawing a City

Udstilling viser en række tegninger af de bygninger Stadsarkitektens Tegnestue har stået for, og fortæller om tankerne bag - men det blev selvfølgelig nedlagt, så nu oversvømmes byen af grim arkitektur (men næppe billig).

Det er tankevækkende hvor meget godt arbejde det offentlige kunne udføre, den gang der var en vilje.

4
1. november 2021 kl. 12:44

.. at politikerne italesætter den nye vurdering som noget helt fantastisk, men i virkeligheden er det jo bare gammel (muggen) vin på nye flasker.

Ligesom det i øvrigt også er tilfældet med det såkaldte "MitID".

Godt nok bliver det nye vurderingssystem mere detaljeret, men det rammer ikke nødvendigvis bedre af den grund, og det gør slet ikke op med den grundlæggende fejl i forbindelse med ejendomsskat, nemlig at hele paradigmet er en stor misforståelse, som på ingen måde råder bod på at systemet er så socialt uretfærdigt som det kan være.

Det eneste rigtige er at lægge skat på gevinst ved salg af ejendom, ikke ved løbende beskatning af kreditforeningslån.

Det er helt absurd at nogen kan være heldige at hente voldsomme arbejdsfri indtægter uden nogen beskatning, i modsætning til hvis samme indkomst var opretholdt ved "rigtigt" arbejde.

Så plæderes der for at det jo er det der er meningen med løbende beskatning, men det er lodret forkert, for den løbende beskatning har ingen kobling til en eventuel skattefri gevinst.

Jeg kan være heldig at købe en bolig for en million, som jeg sælger to år efter for det dobbelte, det eneste jeg betaler i skat af det er samlet i runde tal 20.000 kr.

Omvendt kan jeg være uheldig (ikke nødvendigvis, for de fleste køber faktisk en bolig for at bo i den, ikke for at investere) at købe en bolig til samme en million, og sælge den for en million ti år senere - her står jeg så ikke med en gevinst på en million, men har løbende betalt samlet 100.000 kroner i skat (fordi jeg gerne ville have en bolig)!

Systemet er broken by design, og lappeløsninger til mange milliarder gør det hverken bedre, eller mere retfærdigt.

2
1. november 2021 kl. 12:16

Det betyder, at egenudviklingsstrategien reelt aldrig har været forfulgt, og at det derfor bliver et langt, langt dyrere system end, hvis det havde været udviklet internt

Det er værd at pege på, at Skats it-tilsyn netop har peget på, at UFST ikke har kompetencer til at udvikle det internt:

"It-tilsynet er af den opfattelse, at den nødvendige teknologiske, kulturelle samt styrings- og ledelsesmæssige transformation af programmet ikke vil kunne gennemføres af UFST alene. Der er behov for ekstern bistand fra eksisterende leverandører under leverandøransvar til at løse afgrænsede opgaver og behov for at tilføre yderligere kompetencer og erfaringer indenfor ledelse, it-faglig viden og erfaring med at gennemføre så stort og komplekst et program."

Ud fra den kritik vil jeg mene, at det var forkert overhovedet at lægge en egenudviklingsstrategi med noget så stort som ejendomsvurderingerne. Skat/UFST burde have startet med noget mere simpelt for at opbygge kompetencer i it-udvikling. Selvfølgelig skal de have interne kompetencer til at udvikle store projekter, det siger sig selv at det er bedst for skattepengepungen. Men når de kompetencer ikke er til stede, kan de ikke bare kaste sig ud i det største projekt de lige kan finde og så ellers bare krydse fingre for, at kompetencerne som de får i forløbet er nok til, at de klarer frisag.

1
1. november 2021 kl. 12:02

...slet, hvad man skal sige....1,3 milliarder og fordyrelse med en faktor 2-3....Det er til at få ondt i hovedet af.

"Hovedgribben" ser ud til at være Deloitte (og derefter Visma)... Må vi få lister over, hvor mange middage og konferencer, der har været holdt mellem nøglepersoner og Deloitte? Og må vi få åbnet for partikasserne, så vi kan se, hvilke partier, der mon har fået bidrag? Og VL-klubberne? Og svingdørskarriererne?