Konsulenter, der lover for meget for at få opgaven, og big bang-projekter, hvor alle problemer skal løses på en gang, ligger bag de mange problemer med implementering af offentlig it.
Det mener tidligere vicedirektør i IBM og professor ved CBS Kim Østrup.
»For at få en bevilling skal man typisk love nogle besparelser gennem en businesscase, og det ved alle involverede i processen, så alle tænker besparelser ind,« siger han til Berlingske.
»Men besparelser kommer sjældent på den korte bane. Nogle gange sparer man faktisk ikke penge ved at løse et problem med it. Nogle gange leverer man bare bedre service,« siger han.
Et andet problem er, at man ofte tænker, at »vi lige så godt kan lave et stort projekt og søge bevillingen på en gang.«
»Det er ikke comme il faut at henvende sig til et finansudvalg flere gange. Så man laver store uoverskuelige projekter, hvilket gør det endnu mere vanskeligt at vurdere behovene, og det gør det også sværere at implementere,« siger han.
Spørgsmålet er, hvorfor denne gennemgående systemfejl ikke rettes, på trods af kritiske rapporter fra Rigsrevisionen, samt klare eksisterende anbefalinger til retningslinjer, som kan forhindre skandalerne.
Ingen siger fra
Problemet består i, at der ikke er nogen, der har en interesse i at rette systemfejlen. I finansudvalgene giver man bevillinger mod at få besparelser. I offentlige enheder får man et stort projekt, og den prestige, der er knyttet dertil. Hos konsulenterne får man god forretning, og det gør it-leverandøren også, mener Kim Østrup.
»Alle, der er involveret, får noget ud af det. Det gør de offentligt ansatte og skatteyderne så ikke, men det er styret af kortsigtede interesser og ikke af langsigtede perspektiver,« siger Kim Østrup.
Han kan ikke svare på, hvorfor der ikke er nogen, der siger fra i processen.
»Normalt er der ikke mange Djøf'ere, der ved, hvad it-projekter er. I det offentlige læner man sig nok lidt for meget op ad konsulenter.«
Der er et behov for mere ekspertise i den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen har fået flere resurser, men har ingen muligheder for at give sanktioner.
»Det er som om, man ikke rigtigt tager det alvorligt,« siger han.
Problemerne må forventes at opstå igen.
»Det kan ramme hvor som helst, så længe man ikke har rettet systemfejlen,« siger Kim Østrup til Berlingske.