Eksterne konsulenter skal nu i gang med en hurtig undersøgelse af, hvordan politiet bruger og behandler teledata i forbindelse med retssager og efterforskninger.
Det har Rigsadvokaten og Rigspolitiet meddelt til Justitsministeriet i en skriftlig orientering.
Den eksterne undersøgelse kommer i kølvandet på de seneste måneders afsløringer af, at teledata til brug for efterforskning og retssager har været mangelfulde og fejlbehæftede.
Den nye undersøgelse skal derfor afklare den usikkerhed, der er opstået om anvendelsen af teledata i straffesager.
Skal efterprøve politiets metoder
Det bliver konsulentvirksomheden Deloitte, som skal stå for at lave den nye undersøgelse, oplyser Rigspolitiet til Version2. Konsulenthuset skal efterprøve, hvordan Rigspolitiet modtager, behandler og konverterer teledata.
»Som en del af undersøgelsen vil eksterne konsulenter foretage en gennemgang og analyse af tilgængelige rådatasæt og konverterede datasæt. Formålet er bl.a. at afdække alle uoverensstemmelser, herunder om alle aktiviteter og lokaliseringsoplysninger i rådata er medtaget korrekt i de konverterede data,« lyder det i orienteringen om den nye undersøgelse.
Hvis konsulenterne finder flere fejl i forhold til, hvordan politiet håndterer teledata, skal de nye fejl også tages med i konsulenternes undersøgelse.
Derudover skal konsulenterne også fokusere på, om politiets kvalitetskontrol af teledata har været god nok, og hvad politiet i så fald kan gøre for at forbedre kontrollen.
En måned til deadline
Rigspolitiet og Rigsadvokaten forventer, at undersøgelsen er gennemført inden udgangen af september i år, og de eksterne konsulenter har derfor omkring en måned til at lave deres undersøgelse.
Ved udgangen af september er der også frist for en anden undersøgelse i teledatasagen. Her har justitsminister Nick Hækkerup (S) krævet, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet også selv er færdige med deres egen gennemgang og redegørelse over forløbet.
Justitsministeren har nedsat en kontrol- og styregruppe, der skal overvåge arbejdet med myndighedernes egen undersøgelse. Landsdommer Olaf Tingleff, der er formand for kontrolgruppen, har tidligere afvist at løfte sløret for gruppens foreløbige resultater med henvisning til, at gruppen stadig er tidligt i arbejdsprocessen.
Håber på at kunne bruge teledata igen
Rigsadvokaten har tidligere i august nedsat et midlertidigt forbud mod at bruge teledata som bevismateriale i retssager. Det medførte, at anklagemyndigheden har skullet gennemgå bevismaterialet for de personer, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet, for at undersøge, om der er grundlag for at holde fast i fængslingen uden brug af teleoplysninger.
Siden forbuddet er 32 personer blevet løsladt og 34 retssager blevet udsat ifølge Ekstra Bladet.
Forbuddet gælder indtil den 18. oktober i år.
Den eksterne konsulentrapport skal gøre politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole opmærksomme på, hvilke mulige fejlkilder og usikkerheder der kan være ved at bruge teledata som bevis i straffesager.
Redegørelsen skal ifølge Rigsadvokaten og Rigspolitiet være med til at sikre, at teledata kan bruges i straffesager igen.
»Den eksterne undersøgelse skal sikre, at der hurtigst muligt skabes tilstrækkelig klarhed over de fejlkilder og usikkerhedsmomenter, som er forbundet med brug af teledata, så teledata igen kan anvendes af anklagemyndigheden som bevis i straffesager og grundlag for varetægtsfængsling,« står der i orienteringen.
Kan stadig bruges i efterforskning
Selvom der er et midlertidigt forbud mod at bruge teledata som bevis i straffesager, må politiet stadig bruge teleoplysningerne i forbindelse med efterforskninger. Derudover kan teledata også stadig bruges som grundlag til at få lov til at foretage telefonaflytninger eller ransagninger.
Politiet skal dog udvise øget forsigtighed, hvis de vælger at benytte sig af teledata til en efterforskning, skriver Rigsadvokaten og Rigspolitiet i orienteringen.
Det betyder blandt andet, at politiet skal prøve at få bekræftet teledata gennem andre metoder, hvis en forsvarsadvokat sætter spørgsmålstegn ved teleoplysningernes troværdighed i forbindelse med en efterforskning.
»I sådanne tilfælde bør de omhandlede teledata så vidt muligt søges valideret ved andre efterforskningsskridt, f.eks. afhøringer, gennemgang af videoovervågning med videre,« står der i orienteringen.
