Konsulent: Ærgerligt hvis IBM køber Sun

Bliver Sun opslugt af IBM, vil det gå ud over Suns produkter, mener it-konsulent, der synes, det ville være ærgerligt med den løsning.

IBM er ved at købe Sun for mindst 38 milliarder kroner, lød det i dag onsdag i spalterne hos Wall Street Journal.

Opkøbsrygter vækker ikke glæde hos konsulent Lasse Østerild, der arbejder med Unix-systemer til dagligt og er med i den danske brugergruppe for Suns open source-produkt Opensolaris.

»Det ville være ærgerligt, for det vil sandsynligvis betyde, at nogle Sun-produkter vil gå ud af produktion og blive erstattet af IBM's produkter,« siger konsulenten.

Udover det forretningsmæssige i at overtage Sun, kan Lasse Østerild se teknologiske fordele for IBM ved at købe Sun.

»Så får de Java ind i huset og kan kontrollere det. IBM bruger jo ekstremt meget Java,« siger han.

En anden fordel vil være, at Sun har et rigtigt godt navn, som efter et opkøb ville smitte af på IBM, mener Lasse Østerild.

»Der er meget større respekt i miljøet for Sun-produkter, så det ville helt klart styrke IBM's navn i Unix-verdenen,« lyder vurderingen.

I disse virtualiseringstider mener Lasse Østerild dog også, at det begynder at betyde mindre og mindre, hvilket firma et produkt kommer fra. Med tiden vil næsten alting kører virtualiseret, og så vil hardwaren nedenunder miste betydning.

»Virksomhederne er efterhånden ligeglade med, hvad produktet hedder. Bare det virker.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jonas Finnemann Jensen

IMO, vil et IBM opkøb af Sun være skidt... Sun frigiver meget mere kode end IBM... Og Sun laver rigtig mange open source produkter...

Ja, IBM bidrager da meget til Linux udviklingen... Og eclipse...

Men, Sun har frigivet Solaris, Java, OpenOffice, MySQL, VirtualBox, SPARC, etc...

IBM udvikler da Lotus oven på OpenOffice, men de frigiver AFAIK ikke kildekoden... Derudover har de rigtig mange lignende produkt linjer, hvoraf en stor del sandsynligvis vil blive nedlagt... Ved evt. opkøb...

IBM har ikke vist dette sammen commitment til FOSS miljøet som Sun har...

Men det kan selvfølgelig være et spørgsmål om overlevelse for Sun...

  • 0
  • 0
#3 Bjorn Thrane

IMO, vil et IBM opkøb af Sun være skidt... Sun frigiver meget mere kode end IBM... Og Sun laver rigtig mange open source produkter...

Hvem der frigiver mest kode, og hvem der bidrager mest til udviklingen af Linux, OSS, ODF, .... bliver svært at afgøre.

Når historikerne om nogle år skal uddele point for hvem der ydede mest, så er jeg sikker på, at både Sun og IBM får rigtigt mange point for på hver sin måde at have bidraget i stort omfang til den teknologiske udvikling og ikke mindst til, at it-markedet har udviklet sig i en fornuftig retning.

Men det kan selvfølgelig være et spørgsmål om overlevelse for Sun....

Enig, det var lidt i den retning, jeg tænkte, da jeg formulerede overskriften til mit indlæg.

Sun har længe været under stort pres. Mange Sun-kunder (>10% af server-markedet?) har med bekymring (og sorg) følt det nødvendigt at se sig om efter alternative leverandører, for det tilfælde, at Sun skulle rende ind i uovervindelige problemer.

Ved at lade sig opkøbe af IBM vil Sun kunne tilbyde sine kunder et levedygtigt alternativ, der kan støtte disse kunder i deres fortsatte forretningsudvikling.

IBM er ikke kendt for at opkøbe firmaer med henblik på at slagte deres produkter - og på den måde at slippe af med en konkurrent. Når IBM køber op, er det som regel for at få adgang til noget at bygge videre på, - eller noget som i sig selv har en værdi, der kan supplere IBMs portefølje af produkter/serviceydelser.

Det er derfor jeg fortsat tror på, at Sun vil være bedst tjent med at indgå i et "meget tættere samarbejde" med IBM, end nogen af de andre spillere på markedet. - Hvis IBM køber Sun, vil det være for at bygge videre på bl.a. de fælles interesser, som jeg nævnte i mit tidligere indlæg. - Alt andet ville være utænkeligt.

Sun's samarbejdspartnere vil i allerhøjeste grad også kunne drage nytte af en sådan udvikling. Det ville ikke ligne IBM at støde eksisterende Sun-partnerne fra sig, - tværtimod, IBM vil se dem som en ekstra gevinst, - som en værdifuld ressource, der kan medvirke til den videre udvikling af den fælles IBM/Sun-forretning. - De samme partnere vil ydermere kunne drage nytte af en væsentlig større vifte af produkter/serviceydelser, som deres nye samarbejdspartner kan støtte dem med i udviklingen af deres egen forretning.

IBM vil være godt tosset ved ikke at udnytte denne oplagte business opportunity.

  • 0
  • 0
#5 Dennis Krøger

Men, Sun har frigivet Solaris, Java, OpenOffice, MySQL, VirtualBox, SPARC, etc...

Skal vi nu ikke liiiiige. Sun har ikke frigivet MySQL og VirtualBox, de var allerede frigivede før Sun købte dem.

  • Og de vidste udemærket godt at det at lukke dem, ville være det samme som at dræbe dem.

Linie-for-linie tror jeg forøvrigt ikke at IBM er skidemeget bagud. Bare fordi de ikke er hovednavnet eller rettighedshaveren bag et projekt, betyder det ikke at indsatsen er mindre.

  • Tværtimod er Sun vel et eller andet sted mindre åben her, fordi de kræver at rettighederne til contributions bliver overført til dem.
  • 0
  • 0
#8 Deleted User

Nu er min verden hovedsaligt databaser, og her synes jeg på den ene side at Oracles opkøb af Rdb (fra Digital Equipment Corporation) omkring 1994 er et fremragende eksempel på vellykket opkøb.

Omvendt synes jeg ikke jeg har hørt eller set noger som helst til den fremragende database Informix siden IBMs opkøb. Internt i IBM siger man, at de bare var ude efter kunderne og ligeglade med produktet.

Men det kan godt være I har ret, og at der er masser af fordele for alle at hente ved at IBM køber Sun.

Jeg kan bare ikke se, hvorfor i Alverden IBM skulle lade Solaris leve videre - de ser ud til at være totalt fokuserede på deres egen proprietære AIX-platform.

Alle, der har outsourcet til dem i de sidste 10 år er på forskellig vis blevet tvunget over på AIX ligemeget a) hvad de kørte i forvejen og b) hvad IBM havde lovet dem.

Vi får se. Spændende er det ihvertfald.

Mogens

  • 0
  • 0
#10 Bjorn Thrane

@Mogens Nørgaard

Jeg kan bare ikke se, hvorfor i Alverden IBM skulle lade Solaris leve videre - de ser ud til at være totalt fokuserede på deres egen proprietære AIX-platform.

Så vidt jeg ved, så kan Sun's kunder fortsætte med at køre deres Solaris-applikationer på en del af af IBM's platforme:

http://searchdatacenter.techtarget.com/news/article/0,289142,sid80_gci12...

Og jeg ville blive overrasket, hvis ikke det hen ad vejen ville omfatte alle IBMs platforme.

Hvis en tidligere Sun-kunde kan fortsætte med at køre sin Solaris-applikation på den ene eller anden IBM-platform kan han vel kun være lykkelig for at have muligheden.

IBM ville være tosset, hvis de ikke brugte den "business opportunity" fremfor at skabe utilfredse kunder ved at tvinge dem til at konvertere.

Alle, der har outsourcet til dem i de sidste 10 år er på forskellig vis blevet tvunget over på AIX ligemeget a) hvad de kørte i forvejen og b) hvad IBM havde lovet dem.

Hvor har du belæg for at "Alle" er "blevet tvunget"? - Kan du udelukke muligheden for, at der ikke også kunne være nogle af disse kunder, der på den ene eller anden måde selv valgte at konvertere?

  • 0
  • 0
#11 Bjorn Thrane

I mit indlæg til Mogens Nørgaard linker jeg til en artikel, hvor jeg efterfølgende har konstateret, at linket af ukendte årsager bliver "maltrakteret".

Her kommer linket igen, delt op i tre dele som lige skal "klistres sammen"

http://searchdatacenter.techtarget .com/news/article/0,289142,sid8 0_gci1268708,00.html

Håber det virker bedre... :-)

  • 0
  • 0
#12 Deleted User

Hej Bjørn,

Du har ret. Det kan ikke udelukkes. Men når ALLE vælger at skifte til AIX, så bliver man mistænksom, ikke? Hvorfor skulle alle pludselig vælge en lukket platform?

Derudover kan jeg ikke lide din holdning om, at IBM ville være tossede, hvis de ikke brugte denne mulighed for at få folk låst fast på IBM's proprietære platform. For det første modsiger det dit andet udsagn - for det andet synes jeg faktisk det er en leverandørs opgave at rådgive en kunde, ikke tvinge.

Jeg kender til en del af de bikse, der har outsourcet til IBM, og de havde ikke selv AIX-viden in-house før outsourcingen, og de har ved Gud ikke fået det efter.

Faktisk er der mangel på AIX-kyndige (Mærsk og andre søger som vanvittige hele tiden) og der kan ikke være mere end 42 rigtigt dygtige AIX-teknikere tilbage her i landet - jaja, 42 er en joke, men tallet er MEGET lavt.

Det er også grunden til, at IBM IGEN har tanker om at lade AIX-maskiner køre nede i Sydafrika. Den plan blev skrottet for fire-fem år siden, da en meget vred IBM-mand (en amerikaner) ikke kunne lide deres arbejdsmoral og lukkede hele operationen ned og fyrede alle med dags varsel.

For nogle måneder siden begyndte de så igen en charmeoffensiv, hvor de inviterede deres store kunder på nogle dejlige ture derned (programmet var ikke alt for stramt, kan jeg røbe).

Imidlertid er der IGEN faldet lidt ro over den idé, idet det viser sig, at Sydafrika er LANGT det mest ustabile land i øjeblikket hvad angår en lang række økonomiske indikatorer (Ungarn er nummer to, hvilket for mig var lidt overraskende).

Tilbage står det faktum, at hvis man skifter til AIX hænger man på to muligheder: Prøve selv at skaffe AIX-viden i sin biks eller outsource til IBM (som selv mangler AIX-viden og hyrer folk ind fra et par firmaer her i landet).

Jeg tror efterhånden kun der er Windows og Linux tilbage, hvis man skal være sikker på at kunne skaffe folk med viden og dermed være sikker på ikke at komme i lommen på en proprietær arkitektur og dennes leverandør.

Grundlæggende er Unix (og VMS, for den sags skyld) legacy nu i mine øjne.

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
#13 Peter Jespersen

IBM er ikke ideologiske - de holder ikke fast i noget bare fordi at de selv har udviklet det - de fleste andre foretrækker at sælge egne produkter - de er parat til at sælge hvad som helst til hvem som helst. Af den grund har de altid været en stabiliserende faktor.

Men når IBM udnævner noget til en strategisk platform eller begynder at opkøbe andre firmaer - løber dødens kolde kuldegysninger mig ned af ryggen, jeg er sgu direkte bange for hvad de store blå nu kan hitte på med SUN. SUN er reelt IBMs sidste modstander på UNIX-markedet. IBM kan ikke have både AIX og Solaris under motorhjelmen, en af dem må lade livet og det bliver over det næste årti sandsynligvis Solaris.

  • 0
  • 0
#14 Morten Bøgh

Påstanden (Mogens Nørgaard) om at alt andet end Linux og Windows er legacy - er interessant. UNIX og AIX er legacy. For slet ikke at tale om klassisk legacy: Mainframe og COBOL. Fremover skal firmaer åbenbart vælge edb-miljø udfra om det er muligt at skaffe specialister på pågældende område. Eller mere specifikt: om der findes specialister på området. At uddanne nye, ses i denne optik som mindre gangbart. En noget depressiv vinkel: spørgsmålet er ikke længere om et operativsystem har kvaliteter, spørgsmålet er om der er nogen ude i samfundet som har haft økonomisk motivation til at bevare et engagement i området.

Jeg kom til at tænke på følgende erindring fra Charles Simonyi vedrørende 1964, Ungarn, hvor han i nætterne arbejder med en DASK-lignende USSR maskine:

...the soviet made Ural 2 ... This was a fantastically beautiful machine with the soft and warm glow of the thousands of vacuum tubes and the hundreds of flickering orange gas-filled indicator lights. Notice the similarity of the consoles, and the single person sitting in front of the computer. The Ural was a personal computer, just like the Dask – you could not own it, or carry it, but when you used it; it was all yours alone – no operating system, nothing came between you and your machine.

http://www.datamuseum.dk/site_dk/20040213/cs/orig/for_vedbaek.ppt

... Der var engang verden var ung og frisk. Siden dukkede legacy op: De lag på lag af objekter, shells, funktioner, scripts og properties som vi har lagt udenom maskinen i vore mange år i branchen (vi systemudviklere og vi operativsystemudviklere, ikke mindst Charles Simonyi selv i sit arbejde for Microsoft). De skjuler det varme lys fra maskinen selv.

Det er selvfølgeligt noget sentimentalt vrøvl, men citatet rummer et ideal om gennemskuelighed, forståelighed, et ideal som også burde være i focus i valget af operativsystem, og de virtuelle maskiner som opbygges gennem disse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere