Konkurrerende søgemaskine: Google tryner os på flere måder

23. juli 2018 kl. 10:405
Konkurrerende søgemaskine: Google tryner os på flere måder
Illustration: Bigstock.
Det er ikke længe siden, Google modtog en stor milliardbøde for at tryne konkurrenter med Android-monopol. Men problemet stopper ikke ved det, lyder det fra søgemaskine-konkurrent.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ifølge søgemaskinen DuckDuckGo prøver Google med en pop-up at presse den alternative søgemaskines brugere tilbage til at bruge Google, hver evig eneste gang, selskabet opdaterer sin Chrome-extension.

Dermed er det ikke kun med Android, at Google tryner sine konkurrenter i et forsøg på at opretholde sin monopol. Beskyldningen kommer umiddelbart efter, at EU gav Google en bøde på 5 milliarder USD for netop at fortrænge mindre konkurrenter fra sine produktområder.

Tweetet er kun et i en lang række om Google og om, hvordan den mindre søgemaskine føler sig chikaneret.

DuckDuckGo skriver også, at Google har købt domænet Duck.com, der redirecter direkte til Google.com, og at det forvirrer den alternative søgemaskines brugere meget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Domænet er registreret inden Google og DuckDuckGo så dagens lys, men på et eller andet tidspunkt siden har Google altså opkøbt det.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
23. juli 2018 kl. 22:14

Det ville her have været særdeles passende at have læst bare et minimum af korrektur, og have læst lidt dybere inden dette var HÆLDT HURTIGST MULIGT ud på V2, en handling der er med til at gøre os læsere særdeles kritiske over niveauet af V2's skribenters journalistiske standard, denne artikel er et klart eksempel på defekt og tankeløst venstrehåndsarbejde, måske bare for at nå kvoten af artikler !!

Dog må jeg løfte flaget ift googles fortidige motto "Don't be evil !" det er længe siden de holdt sig til dette, men den subjektive opfattelse af hvor grænsen går, er i højeste grad flyttet meget langt i negativ retning, google har for hver ny version af android lukket mere og mere for OPEN SOURCE, rygter går på at de går efter et system der er lige så lukket som apples ios, (det er bevidst at jeg staver disse navne med småt, grundet manglende respekt for disse massive brands, store brands i massevis har en mildt sagt bundrådden etik, PENGE ER GUD !!

4
23. juli 2018 kl. 21:18

Ændringen fra redirect har Google helt sikkert lavet udelukkende for at undgå endnu et sagsanlæg.

Det er vel sådan set irrelevant hvorfor de har fjernet redirect.?

Som jeg tolker din kommentar virker det til at din holdning er at hvis de redirecter er de onde, og hvis de ikke gør er de udspekulerede!

Hvis du har læst kommentaren ovenfor er det desuden tydeligt at Google reelt ikke har haft noget at gøre med at der er lavet redirect i første omgang, så hvordan skulle de have ageret for ikke at blive beskyldt for at være nederdrægtige.?

3
23. juli 2018 kl. 13:26

Ændringen fra redirect har Google helt sikkert lavet udelukkende for at undgå endnu et sagsanlæg.

2
23. juli 2018 kl. 12:30

Hvis man nu læser mere end det første tweet – og laver noget der minder bar en lille smule om journalistisk arbejde – finder man ret hurtigt frem til "you can blame me for duck.com". Det burde lukke bare lidt ned for konspirationsteorierne, ik'?

Og efter tweetet – længe inden denne artikel kom online – har Google ændret duck.com fra redirect til deres søgemaskine til info-notitsen om opkøbet af On2, samt link til andre duck-relaterede sites, bl.a. duckduckgo.

1
23. juli 2018 kl. 11:18

Google som vi kender den. Business as usual.