6 styks nu og senere hen op mod 900. Kommunikationsfirmaet OneWeb er begyndt på at sende internet-satelliter ud i rummet med henblik på at kunne supplere alle verdensarealer med 5G. Lanceringen af selve satelliterne blev håndteret af det franske firma Arianespace.
Det skriver CNN
De 6 satelliter cirkulerer omkring jorden i en højde på 1000 kilometer. I denne omgang skal projektet omfatte 650 satelliter, hvor man derefter forventer at opjustere mængden til omkring 900. Planen er at kunne levere internet allerede i 2020, mens man satser på at kunne levere 5G på verdensplan i 2021.
Hurtigt net til hele verdenen
Ifølge Adrián Steckel, der er chef hos OneWeb, er en af ambitionerne ved projektet, at man skal kunne supplere internet til alle steder på verdensplan, også de steder hvor infrastrukturudviklingen kan være skyld i, at den nuværende internettjeneste er langsom eller ikke eksisterende.
»Vi kan tilbyde internet, hvor andre ikke kan nå. Og i takt med, at priserne for elektronik er på vej ned, og folk vil have mere forbindelse til hinanden, så er der meget at tage fat i,« siger Adrián Steckel til CNN.
OneWeb har fået tilegnet sig næsten to milliarder dollars fra sine investorer og er fortsat i gang med at sende satelliter afsted ud i rummet.