Kompromis om datalov: Regeringen tvinges til demokratisk kontrol med datadeling

Illustration: Rasmus Flindt Pedersen
Et kompromis mellem regeringen og Socialdemokratiet betyder, at to udvalg i Folketinget skal give tilladelse, før borgeres data kan deles til nye formål. Dermed er der flertal bag den nye databeskyttelseslov.

Regeringen og Socialdemokratiet er tilsyneladende nået til enighed om den nye databeskyttelseslov, L68, og dermed når den danske implementering af GDPR sandsynligvis at blive vedtaget inden 25. maj. Det er dagen, hvor EU's persondataforordning træder i kraft, og hvor den danske implementering skulle være klar.

Ifølge Politiken har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) givet indrømmelser til Socialdemokratiet og Liberal Alliance om den kontroversielle datadeling, der har været det primære bump på vejen mod en ny databeskyttelseslov.

Læs også: Sådan vil regeringen lade myndigheder analysere borgerdata i smug

Læs også: Leder: Overvågning af borgerne må ikke overlades til embedsmændene

I første omgang ville Pape give ministre lov til at dele og sammenkøre registre med borgeroplysninger til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet, uden at spørge Folketinget først - men det er der nu blevet sat en stopper for.

En aftale mellem Socialdemokratiet og regeringspartierne betyder nemlig, at Folketingets retsudvalg og et andet relevant udvalg skal give tilladelse først. Og dermed er der altså flertal bag loven, samtidig med at den væsentligste kritik er delvist imødegået.

»Det forslag, som justitsministeren havde lagt frem, har skabt bekymring og debat, og det var vigtigt for Socialdemokraterne at fjerne grundlaget for den bekymring. Folketinget får nu mere magt over processen, fordi udvalgene får hånd i hanke med, hvad der sker med borgernes data og har mulighed for at forhindre nye tiltag,« siger retsordføreren for Socialdemokratiet, Morten Bødskov, til Politiken.

Et ministerium kan anmode om at dele data via en bekendtgørelse, men for at udvalgene kan være klædt på til at godkende eller afvise, skal den først i høring hos både Datatilsynet og eksterne organisationer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund

Det bliver spændende, hvilke organisationer, der bliver tale om - og om vi andre kan følge med i behandling og stemmeafgivelse i udvalgene.

Langt de fleste bekendgørelser (formentlig med ganske få undtagelser) sendes i offentlig høring. Det betyder, at de vil optræde på Høringsportalen, og det gør sådan set ikke nogen forskel om man er på høringslisten eller ej. Alle kan skrive et høringssvar, og Høringsportalens RSS feed er efter min mening faktsk mere overskueligt end de mails, som man modtager, hvis man er på høringslisten [1].

Problemet er imidlertid at ingen udover Datatilsynet, som modtager en offentlig bevilling til dette formål, har realistisk mulighed for at monitorere det meget store antal bekendtgørelser, som hvert år sendes i høring. Vi taler formentlig om flere tusinde bekendtgørelser (herunder ændringsbekendtgørelser, som alene ændrer i eksisterende bekendtgørelser), som hvert år sendes i høring.

Hvis disse eksterne høringer i praksis skal have inputs fra andre end Datatilsynet, er der nødt til at være en "red alert" liste, som udpeger de bekendtgørelser, som gør brug af databeskyttelseslovens § 5, stk. 3.

Jeg har ikke set det seneste ændringsforslag, men tidigere har Justitsministeren ikke lovet andet end, at Justitsministeriet vil føre en liste til Folketinget med udstedte bekendtgørelser, som gør brug af § 5, stk. 3. Men det er først efter udstedelsen, og dermed for sent i forhold til en høringsfase.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

[1] Det er en anden sag med de lukkede høringer i specialudvalgene om EU-retsakter; her gør det en kæmpe forskel om man sidder med ved bordet, eller ej. Men det er ikke relevant i forhold til bekendtgørelser.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for gennemgang, Jesper Lund.

Hvis disse eksterne høringer i praksis skal have inputs fra andre end Datatilsynet, er der nødt til at være en "red alert" liste, som udpeger de bekendtgørelser, som gør brug af databeskyttelseslovens § 5, stk. 3.

Det gælder vel så også for de pågældende udvalg - at medlemmene skal være mere end almindeligt årvågne for at blive opmærksomme på, når der er fare på færde? Og desværre har det jo ofte vist sig, at kritiske sager - også som denne - først er dukket op på udvalgsmedlemmernes radar, hvis pressen på en eller anden måde er blevet opmærksomme på problemområder, og har taget sagen op. Hvilket jo desværre sker alt for sjældent.

Så konklusionen må vel så være, at dette "kompromis" er helt utilstrækkeligt - og vel mest er ment som et figenblad, der kan give Socialdemokraterne et alibi for at stemme for - som de nok under alle omstændigheder gerne vil.

Vi må jo nok på barrikaderne igen....

Jesper Lund

Det gælder vel så også for de pågældende udvalg - at medlemmene skal være mere end almindeligt årvågne for at blive opmærksomme på, når der er fare på færde?

Normalt er der ikke bindende afstemninger i udvalgene, fordi love vedtages i folketingssalen. Men det vil der være her i en eller anden forstand, så de pågældende punkter på dagsordenen vil have deres naturlige særpræg.

Men derudover ved jeg ikke hvad Justitsministeren har tænkt sig at foreslå. Det er ikke som rigtige love. Det er heller ikke bare bekendtgørelser. Det er "noget" somewhere i mellem de to ting.

Dette "noget" skulle efter Justitsministerens tidligere udmeldinger bruges meget sparsomt (sagde han dengang; dermed ikke sagt, at vi skal tro på det).

Men dette "noget" er åbenbart så vigtigt, at Folketingets normale velafprøvede procedurer for lovbehandlinger ikke kan bruges, men skal erstattes af et helt uprøvet koncept, der skal bruges sparsomt. Or something..

Anne-Marie Krogsbøll

Men dette "noget" er åbenbart så vigtigt, at Folketingets normale velafprøvede procedurer for lovbehandlinger ikke kan bruges, men skal erstattes af et helt uprøvet koncept, der skal bruges sparsomt. Or something..


Ja - det er præcist det, som er så foruroligende - hvorfor så meget ståhej for at tromle noget igennem, som så mange er så bekymrede for? Det virker meget "mistænkeligt". Jeg må indrømme, at jeg får kuldegysninger af denne udvikling i det danske demokrati. Det er farligt, og det er endnu mere farligt, fordi Socialdemokraterne har vist sig at tænke ligeså totalitært som regeringen. Vi kommer til at kigge langt efter hjælp, når det går galt en dag.

Log ind eller Opret konto for at kommentere