Komplet udsolgt til iværksætter-weekend hos Nokia

Fredag lægger Nokias snart forhenværende danske udviklingsafdeling hus til en iværksætter-weekend, hvor man kan få hjælp til at søsætte sin egen idé.

Snart skal en stor del af de cirka 1.000 medarbejdere hos Nokias danske udviklingsafdeling finde sig et andet job, efter selskabet besluttede sig for at droppe Symbian-platformen. Og noget tyder på, at en del af medarbejderne overvejer at starte for sig selv.

Denne weekend lægger Nokia i København nemlig hus til en iværksætter-weekend med fokus på forretningsmuligheder inden for den mobile verden, og torsdag eftermiddag var alt udsolgt til arrangementet.

Startup Weekend Mobile Copenhagen kommer til at bestå af dels gæsteoplæg og dels præsentationer og workshops, hvor deltagerne kan arbejde med deres idéer.

Målet er, at iværksætterne dels får mulighed for at tale med ligesindede og etablere kontakter og dels kan arbejde konkret med deres idéer i grupper, så de efter weekenden kan have en forretningsplan.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize