Kommunerne vil gå længere med samkøring af borgerdata end Søren Pape Poulsen

Illustration: Krisdog, BigStock
Kommunerne bakker op om justitsministerens forslag om lettere datadeling hos myndighederne, men ønsker mere frie tøjler end, hvad Søren Pape Poulsen er i gang med at give dem.

Kommunerne og andre myndigheder skal have frit slag til at samkøre borgerdata uden hverken at informere borgerne eller få godkendelse fra centralmagten.

Med andre ord mener kommunerne, at justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forslag til mere lempelige regler for registersamkørsel, som netop nu behandles i Folketinget i form af databeskyttelsesloven, ikke er vidtgående nok.

Læs også: Sådan vil regeringen lade myndigheder analysere borgerdata i smug

Forslaget vil give ministre magt til at åbne for, at myndigheder kan samkøre registre uden hverken Folketinget eller borgeren indblandes. Men det er altså den enkelte resortminister, der afgør, hvad der kan samkøres.

Kommunernes Landsforening, KL, agiterer i et høringssvar til loven for, at det ikke engang bør vedrøre ministrene, men i stedet blot bør overlades udelukkende til myndighederne.

»KL finder, at denne model ikke med tilstrækkelig hastighed vil understøtte myndighedernes muligheder for at anvende teknologi og data til at udvikle den kommunaleservice og sikre borgerne bedre og lettere kontakt med myndighederne,« skriver KL i deres høringssvar fra 24. august, der fortsætter:

»KL mener, at der i stedet bør indsættes en generel, national hjemmel til offentlige myndigheders genanvendelse af personoplysninger i databeskyttelsesloven.«

Læs også: Justitsminister står fast: Myndigheder skal kunne dele data uden borgeren informeres

Med andre ord siger KL, at myndighederne ville kunne arbejde hurtigere, hvis hverken myndigheder, politikere eller borgere behøver tage stilling til borgerens privatliv.

KL tweetede følgende i går:

Netop i går var justitsministeren kaldt i åbent samråd om problemstillingen, hvor han ikke ville give sig det mindste, da oppositionen bad om en ændring i loven.

»Jeg vil ikke finde mig i socialt bedrageri. Derfor vil jeg ikke stå på mål for, at oplysninger indsamlet til andet formål ikke kan bruges til at afsløre socialt bedrageri,« sagde Søren Pape Poulsen, da han argumenterede for, at myndighederne skal kunne genbruge og dele data.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

.. er en EU forordning - det betyder at der ikke kan laves nationale regler som tilsidesætter den.

Det Søren&Co har gang i er i lodret modstrid med GDPR, så mon ikke det snart lugter af en sag for EU domstolen.

  • 15
  • 0
Ditlev Petersen

"Den, der ikke har noget liv, har ikke noget at frygte!"
En ting er, at man på grundlag af en konkret mistanke udnytter de lovlige muligheder for at undersøge mistanken. Men en lov, der gør stort set alt lovligt (for myndighederne), er ikke nogen rimelig lov. Vi har jo set eksempler på, at folk er stillet til regsnskab for at være på Facebook, selv om de er syge (hvad er problemet? - jo de protesterer på Facebook mod kommunens adfærd), for at være politisk aktive og alt muligt andet. Det er ikke at male fanden på væggen. Fanden ER løs i "vores" samfund.

  • 15
  • 0
Christian Nobel

.. er det ikke rigtig noget der kan mobiliseres de store mediers interesse - de synes det er meget vigtige at beskæftige sig med om folk betaler 34 øre i kreditkortgebyr for et rugbrød.

Hvordan får man denne debat ud i "den store verden", da vi jo nok desværre må indse at selv om det er godt at debatten føres her, så kan det også hurtigt blive et ekkokammer.

Debatten skal ud, så alle "almindelige" dansker forstår vigtigheden og faren ved de Orwellske tiltag Søren&Co har gang i.

  • 18
  • 0
Kristian Sørensen

Hvordan får man denne debat ud i "den store verden", da vi jo nok desværre må indse at selv om det er godt at debatten føres her, så kan det også hurtigt blive et ekkokammer.

Jeg har bragt emnet op henover middagsbordet når jeg har besøgt folk udenfor IT branchen.

Det har ikke rigtigt fanget deres interesse.

Dels er der en meget høj tillid til at den offentlige sektor "vil det gode". De fleste jeg har talt med ser derfor ikke et problem i at det offentlige har adgang til stort set alt om dem og deres børn.

Dels så er der mange som har købt forklaringen om at det skal bruges til at afsløre alt fra pædofili til socialt bedrageri.

Dels så er der en høj tillid til at den offentlige sektor passer godt på data og har godt styr på IT i bred forstand.

Det er blot min erfaring fra en håndfuld middagsselskaber med emnet på bordet.

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Christian Nobel spørger:

Hvordan får man denne debat ud i "den store verden", da vi jo nok desværre må indse at selv om det er godt at debatten føres her, så kan det også hurtigt blive et ekkokammer.


Ja - hvad gør man? Må jeg komme med et lille aktivistisk forslag: I starten af december bad jeg Sundhedsdatastyrelsen om egenaccess i alle data, de opbevarer/behandler osv. på mig. Jeg fik for et par dage siden dette svar:

""Kære Anne-Marie Krogsbøll
I fortsættelse af Sundhedsdatastyrelsens e-mail af 22. december 2017
skal styrelsen hermed vende tilbage til anmodning om egenacces af
1. december 2017.
Det har desværre ikke været muligt for os at træffe afgørelse i
denne sag vedrørende din anmodning om egenacces.
Dette skyldes blandt andet sagens omfang og det generelle sagspres
i styrelsen.
Vi vil dog snarest muligt vende tilbage til dig med en afgørelse på din
anmodning, og vi forventer at kunne sende dig denne senest den 16.
februar 2018.
Hvis det ikke er muligt for os at sende dig en afgørelse i sagen denne
dato, vil vi underrette dig om grunden hertil og samtidig oplyse,
hvornår din anmodning om egenacces i så fald kan forventes
færdigbehandlet.
Denne sag behandles under sagsnr. XXXXXX. Du bedes oplyse dette
sagsnr. ved senere henvendelser i forbindelse med denne sag.
Med venlig hilsen
XXXXXX"

Så efter 21/2 måned kan jeg forvente svar på, hvor meget de vil udsætte svaret?

Forslag: At alle, der er trætte af myndighedernes løben om hjørner med os, anmoder om egenaccess, hvor det er muligt. Noget tyder jo på, at løftet om egenaccess er endnu et af de tomme løfter, vi spises af med - systemet vil aldrig kunne håndtere, hvis vi faktisk begynder at benyttet os af den rettighed - og det skal frem i lyset, at de lyver hurtigere end en hest kan spæne, så snart det handler om borgenes data. Hvis myndighederne endnu engang må gå til bekendelse og indrømme, at de ikke kan leve op til de løfter, de udsteder - ja, så er det måske lidt som kinesisk vandtortur - måske begynder det at gøre indtryk på lidt flere.

I øvrigt: Svaret afslører jo, at der sandsynligvis er tale om meget store mængder data - og det skal også frem i lyset, og vil sikkert chokere mange (kunne man håbe). Alternativt er der da den (heller ikke usandsynlige) mulighed, at man simpelthen svinger mørkelygten i svaret, i håb om at slippe uden om at oplyse, hvor mange data det dreje sig om.

  • 6
  • 2
Anne-Marie Krogsbøll

Hej Kennet.

Jeg har såmænd blot skrevet til Sundhedsdatastyrelsen pr. mail og bedt om det:

Jeg anmoder hermed om egenacces i:

  •  Oplysning om hvilke konkrete projekter mine sundhedsdata har været anvendt i.
    
  •  Oplysning om hvilke konkrete data Sundhedsdatastyrelsen har for mit vedkommende.
    
  •  Oplysning om hvor mange gange mine data har været anvendt til forskning.
    

Sendt til juridisk@sundhedsdata.dk

Man kan jo også forsøge sig hos Statens Serum Institut, serum@ssi.dk eller hos Region Hovedstaden, Sundhedsplatformen, hvis man er underkastet den (så får de travlt - den er herostratisk berømt for at samle oceaner af data) ) regionh@regionh.dk.

Det midterste punkt er nok det vigtigste, da man ikke altid har ret til at få oplyst, hvilke projekter data har været anvendt i, men man har ret til at få at vide, hvilke data, de har på en.

Mvh.
Anne-Marie

  • 5
  • 0
Jesper Frimann

@Christian Nobel
Jeg er meget enig. Jeg har oplevet det samme, det er, med få undtagelser, kun i IT-vennekredsen, at man forstår problematikken.

Man kan selvfølgelig vente på at det første pædofile monster bruger sin adgang til kommunale systemer til at finde og udvælge ofre. OG at dette bliver opdaget OG kommer ud i pressen, OG at journalisterne der skriver om dette forstår det OG fokuserer på det...
Jeg har bare ikke så stor tiltro til dette, for igen så rykkede sådan noget som Tys Tys kilde sagen jo ikke så meget ved tingene, ej heller gjorde CSC hacket.

Jeg tror måske man skal gå en helt anden vej. Baseret på min erfaringer med at få ... Mindre IT oplyste ledere til, at gøre det rigtige rent IT-fagligt, har lært mig, at man skal sørge for at gi' dem noget, og alliere sig med stærkere og større 'kræfter'.

Jeg tror at løsningen på det her er at vise en anden vej, en vej hvor borgerne, erhvervslivet og det offentlige vil kunne få noget positivt ud det.

Jeg mener, at man må gøre følgende:

1) Offentlige data om borgerne, tilhører generelt borgerne.
2) Det offentlige har en Data Caretaker forpligtelse over for borgernes data.
3) Det offentlige har en Right to access and processing for relevante borgerdata.
4) Data og processer er klassificerede og strukturerede på en måde, så borgerne og tredjepart som borgerne giver lov til, kan tilgå og eventuelt ændre offentlige data.

Det tror jeg vil kunne gavne det offentlige, borgerne og erhvervslivet.

Tja ja..
// Jesper

  • 1
  • 0
Niels-Arne Nørgaard Knudsen

Debatten skal ud, så alle "almindelige" dansker forstår vigtigheden og faren ved de Orwellske tiltag Søren&Co har gang i.

mange "almindelige" mennesker har holdningen at de ikke bruger det og derfor er det uinteressant. når jeg så prøver at forklare dem at bare fordi de har fravalgt nem-id (eller kun bruger det til netbank) betyder det ikke at staten fører alle deres oplysninger på papir. det betyder bare at de ikke kan komme i kontakt med staten digitalt... og så ligner folk et kæmpe spørgsmålstegn.

  • 2
  • 0
Kennet Madsen

@Anne-Marie Krogsbøll
Tak! Der er nu sendt en anmodning afsted til Sundhedsdatastyrelsen.

Kan man mon følge dine narrestreger nogen steder? Jeg fornemmer du blander dig i alle de rette emner, og har en rigtigt god indsigt heri.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er spændt på, hvad de så svarer dig, Kennet.

Jeg nøjes med at udbrede mig her, en gang imellem i Altingets kommentarfelter, og engang imellem i Politikens Kommentarfelter. Og af og til i den offentliges kommentarfelter. Men om stort set samme emner..,.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

https://www.dr.dk/nyheder/indland/du-aner-ikke-hvad-forskerne-ved-om-dit...

Så ånden er på vej ud af flasken, men jeg vil mene at DR fremstår lidt bovlam.

Men desværre viser denne artikel nok også den menige borgers manglende indsigt/kritisk tilgang, hvilket nok også kan forklares ud fra at de jo kun præsenteres for den rosenrøde side:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/joanna-og-david-vil-gerne-give-data-ti...

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Hvis man har blodtryk, der kan tåle det, kan man også forsøge at kæmpe sig igennem denne youtube-video, hvor Mads Melby, direktør for SSI, åbenbarer, hvordan vore data markedsføres for forskere og firmaer i hele verden:
https://www.youtube.com/watch?v=Vejc1v4FgJw

12 minutter og 15 minutter er særligt sjove/grove.....

Og læg mærke til, at han direkte fortæller, at når forskere - via Danmarks Nationale Biobank - har indkredset, hvilke data de gerne vil have, så sendes data til dem via email!!!

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jamen det kan jo være så besværligt når det er store mængder data


Til gengæld koster det ca. 1572 kr. at sende en cd (til ukendt modtager)- og det er der jo nok ikke plads til i forskningsprojekternes budgetter - uden at man skal love medicinalfirmaerne noget (mere ) indflydelse på resultaterne til gengæld. Men du har ret - Kalundborg har vist vejen. Og så har SSI jo heller ført nogen tilsyn med deres udenlandske databehandlere - så der er nok også muligheder....

  • 2
  • 0
Axel Nielsen

Men du har ret - Kalundborg har vist vejen.


Er det så her man skal være stolt af at bo i Kalundborg Kommune???
Vi er jo first-movers...

Jeg har længe siddet og funderet over om man forlods skulle sende et skriv til Forvaltningen hvori man gør opmærksom på at man, såfremt de ikke er i stand til at fortælle præcis hvor mange af ens egne samt ens families data der ikke er lækket (Underbygget af logs mm.), har man tænkt sig at henvise enhver sag angående misbrug af personlige oplysninger til samme Forvaltning, samt at man, i tilfælde af at data er lækket, ligeledes vil holde Forvaltningen ansvarlig for al fremtidig misbrug, indtil man har fået "nye" personlige data (CPR osv.).

Gad vide om de har en forsikring der dækker i tilfælde af en sådan sag?
Det kan jo være ganske omfattende, worst case.

  • 3
  • 0
Thomas Birk Kristiansen

Skræmmende citater:

"- Med mere viden om de borgere, som er i risiko for at bruge sundhedsvæsenet betydeligt, og hvad der typisk karakteriserer deres adfærd, så kan vi bedre sætte ind med målrettet hjælp. Det giver øget fokus på forebyggelse samtidig med, at borgerne kan komme til at spille en mere aktiv rolle i forhold til deres egen behandling og sundhed, siger Mette Trøllund Rask."

http://www.hospitalsenheden-horsens.dk/om-os/virksomhedsgrundlag/strateg...

"Mængden af data om danskernes sundhed og helbred stiger eksplosivt i disse år. I Horsens satser man på, at det - med hjælp fra super-computere og kunstig intelligens - kan give mulighed for at forudsige, hvilke borgere der vil løbe ind i alvorlig sygdom - og hvornår, så der i tide kan sættes ind med forebyggende indsatser."

"Helt centralt er det faktum, at der i de kommende år vil blive genereret voldsomt mange flere data på den enkelte borger i form af øgede registerdata, herunder data om vores gener."

https://www.b.dk/nationalt/om-et-halvt-aar-vil-du-blive-ramt-af-en-alvor...

"I forskningsprojektet TVÆRSPOR, der udgår fra Horsens Hospital, gør man i disse år erfaringer med at foretage prædiktioner på baggrund af data fra flere forskellige sektorer. Projektet er et stort dataprojekt, hvor der for alle voksne borgere (≥ 18 år) i hospitalets optageområde sam- menkøres data fra hospital, kommune og praksis (recept- og ydelsesdata fra praksis) over en længere årrække. Projektet forventer at inkludere borgere (≥ 18 år) til kohorten i perioden 2012-2022 og at indsamle data på de inkluderede borgere fra fem år før inklusion til minimum fem år efter inklusion (dvs. i perioden 2007-2027) (personlig kommunikation). Formålet med projektet er bl.a. at undersøge, om det ved brug af maskinlæring er muligt at forudsige, hvem der vil blive indlagt akut næste år, og hvem der vil blive indlagt akut af en årsag, der kan forebygges (64,65). Samkøring af de mange forskellige datakilder i projektet er alene muligt af den årsag, at der er tale om et forskningsprojekt.10

https://www.kora.dk/media/6844202/11325_fem-megatrends-der-udfordrer-fre...

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Og trods alle de flotte ord, hvor lang tid går der så før disse data er forsikringsselskaberne i hænde:

"Nej desværre, du kan ikke tegne en livsforsikring, fordi sundhedsalgoritmer mener du er et dårligt liv"

"Ja du må da godt tage en tur til USA, men du skal være klar over at du ikke kan få en rejseforsikring, da sundhedsalgoritmerne mener du er for dyr (for os)"

For ikke at tale om bankerne:

"Desværre, du kan ikke låne til et hus, da vi ikke kan være sikre på at få vores penge igen (og da du jo ikke kan tegne en livsforsikring, er det helt udelukket), da AI algoritmer spår du dør før lånet er udløbet.

Etc, etc.

Det her er ved at udvikle sig til noget hvor modsvaret bliver høtyve og fakler.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere