Kommunerne overset i ny cyberstrategi

Illustration: Markus Spiske
Danmarks nye strategi for cybersikkerhed blev i går offentliggjort af Regeringen, men kommunerne er blevet overset, lyder kritikken fra Thomas Kristmar fra Dansk IT.

Kommunerne er blevet overset i ny national cyberstrategi. Sådan lyder kritikken fra Thomas Kristmar fra Dansk IT og tidligere chef for Center for Cybersikkerhed (CFCS). Danmarks nye strategi for cybersikkerhed blev i går offentliggjort af regeringen.

Det skriver Politiken

Thomas Kristmar undrer sig over, at landets 98 kommuner ikke er indtænkt i udspillet. De er ikke blevet taget med på råd i forbindelse med udarbejdning af strategien, og der er intet i udspillet, der direkte berører dem.

»Beskyttelsen af kommunerne er fuldstændig fraværende, og det ser vi som en klar mangel. Konsekvensen af angreb kan være nedbrud eller tyveri af data, og for borgere og virksomheder er det jo fløjtende ligegyldigt, om det sker i regi af stat, kommuner eller regioner. Det virker, som om man siger, at kommunerne bare må klare sig selv indtil videre. Det virker ikke sammenhængende«, siger Kristmar til Politiken.

Regeringen mener ikke, at kommunerne er relevante i strategien

Strategien lægger op til særligt fokus på kritisk infrastruktur samt en styrkelse af CFCS, som skal have en døgnbemandet afdeling til at behandle akutte problemer og cyberangreb.

Kritisk infrastruktur omfatter energi, transport, tele, finans, sundhed og søfart. Kommunerne er ifølge regeringen ikke omfattet.

»Det er vel også en vurdering af, hvor samfundsskadeligt det ville være, hvis man hackede sig ind i en eller anden kommune. Det ville da være frygteligt irriterende for den kommune, men det er jo ikke noget, der ville lamme samfundet. Strategien beskæftiger sig med det, der kan lamme samfundet,« siger Claus Hjort Frederiksen (V) til Politiken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
Niels B. Henriksen

På mange måder kan det nemt koste liv i kommuneren hvis de rammes at et angreb af en eller anden art, lige som på hospitalerne.
Hvis f.eks. hjemmeplejen ikke kan anvende deres IT, kan det ikke ses hvem der skal besøges, hvilken medicin der skal gives o.s.v. døren til beboerne kan måske heller ikke låses op med deres smartphone.

Der kan også nævnes andre eksempler, forsyning er allerede omtalt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017