Viborg Kommune har allerede lanceret sin TikTok-profil, mens Helsingør Kommune går live med sin profil i begyndelsen af det nye år. Det møder skepsis hos Allan Frank, der er it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, der fortæller, at det er »oplagt«, at kommunernes brug af TikTok vil være i tilsynets søgelys.
Det skriver Kommunikationsforum.
Læs også: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet får ny departementschef
Årsagen er, at man som kommune skal have gjort sig grundige overvejelser om sikkerheden for, at databehandlingen ikke bliver brugt til andre formål som eksempelvis profilering eller markedsføring – det gælder i særdeleshed for medier henvendt til børn og unge, lyder det fra Allan Frank.
I tilfældet med TikTok er der endnu en udfordring.
»Facebook er jo amerikansk ejet, og det har sine udfordringer, men TikTok har en kinesisk ejerkreds. Så man skal være sikker på, at oplysningerne ikke bliver brugt i alle mulige sammenhænge, man ikke ønsker,« siger Allan Frank til Kommunikationsforum.
Læs også: Meta risikerer 82 mia. kroner i bøde for konkurrenceforvridende adfærd
For nylig kom det frem, at danske børn og unges brugerdata tilknyttet TikTok – som følge af opdaterede privatpolitikker i Europa – kan havne i hænderne på virksomhedens ansatte i Kina.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.