Kommuner: Vi spilder millioner på ikke bare at vælge KMD

Grænsen for, hvornår en opgave skal i udbud, er for lav, mener flere kommuner, der kritiserer reglerne. I København kostede sidste udbud 25 millioner kroner at gennemføre.

Det er spild af skatteborgernes penge, at så mange opgaver skal sendes i udbud, og ikke bare kan tildeles en leverandør uden konkurrence.

Sådan lyder det fra en række kommuner, efter at Konkurrencestyrelsen i går slog fast, at 29 kommuner havde brudt loven ved ikke at gå i udbud. Det skriver Politiken.

EU-reglerne betyder, at alle opgaver over 1,4 millioner kroner over fire år som udgangspunkt skal sendes i udbud, og målet er selvfølgeligt at spare penge ved at sikre markedets billigste bud.

Men i praksis er det så dyrt at gennemføre et udbud, så alle regler bliver fulgt, at en eventuel besparelse hurtigt bliver spist op. It-løsninger til kommunerne er også tit bundet tæt til KMD, og så er der endnu mindre grund til et udbud, hvis KMD reelt har monopol på en it-løsning, mener kommunaldirektør i Københavns Kommune, Claus Juhl.

Sidst man gennemførte et udbud i kommunen, kostede det 25 millioner kroner at administrere, heraf 15 millioner kroner til eksterne konsulenter. Ganger man op, svarer det til flere milliarder spildte kroner i hele Danmark, mener Claus Juhl.

»De 25 millioner kroner går jo ikke til it, men blot til at sikre, at vi overholder reglerne. Det bringer kommunerne i en situation, hvor man kan vælge mellem at holde omkostningerne nede ved at bryde reglerne eller at bruge meget store beløb på at overholde reglerne, sådan som vi gør,« siger han til Politiken.

At 29 kommuner nu skal sende it-opgaver, der ulovligt havnede hos KMD, i udbud, kalder kommunaldirektøren for tragikomisk. Det giver ikke mere konkurrence at bruge en masse tid og penge på udbud nu, mener han.

Københavns Kommune var ikke blandt de 29 kommuner, der fik en reprimande af Konkurrencestyrelsen, men flere af de kommuner, der har snydt med udbud, er også utilfredse med reglerne. Roskilde Kommune mener, at grænsen på 1,4 millioner kroner er alt for lav.

»Omkostningerne kommer slet ikke til at stå mål med gevinsterne,« siger Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde, til Politiken.

Læs også Roskilde Kommunes it-chefs blogindlæg om problemerne med udbudsreglerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Hartmann

Man kunne ønske sig, at lovgivningen på området, der sikrer, at tærskelværdien for, hvornår et projekt skal i udbud, gradueres pba. et overslag på omkostningsprisen ved udbudsprocessen set ift. den samlede udbudspris. Fx at samtlige projekter over X millioner sendes i udbud, og projekter mellem Y og X millioner sendes i udbud, såfremt administrationsomkostningerne til udbuddet ikke overstiger en vis procentdel af projektets samlede størrelse. Særligt IT-projekter, og projekter hvor meget konsulentbistand må forventes, ville få ændrede udbudsregler som følge heraf.

Overordnet set er jeg enig i, at tærskelværdien for udbudspligten set under ét p.t. er sat for lavt. Imidlertid er udbudsreglerne på sin vis et "least worse alternative". Omkostningerne ved at administrere udbud samvarierer naturligvis med udbuddets størrelse, men determineres langt fra alene heraf. Projekttypen er i høj grad også bestemmende for dise omkostninger.

  • 0
  • 0
Thomas Watts

Det piner mig at se diskussionen blive ved med at ryge tilbage til "vi kan spare, hvis vi bliver ved med at lave det samme hø som altid - hvorfor skal vi tvinges til at prøve at gøre ting bedre?!"

Denne tankegang er grunden til at kommunerne er sovset ind i legacy systemer, som koster LANGT mere over tid i direkte og indirekte omkostninger.

Det er naturligvis godt, at der er fokus på pengepungen, men der mangler forståelse for, at de her udbud bl.a. er dyre, fordi de systemer man arbejder med er noget tæt koblet rod.

Ved hvert udbud skal der bruges 100-vis af konsulenttimer for at finde ud af, hvad der står i serverrummet, hvilke systemer, integrationer og afhængigheder etc. man har. Kravsspecs der så skal formuleres koster mange ressourcer at stykke sammen pga. alle de hensyn, der skal tages til systemer der hænger sammen som ærtehalm.

Og denne øvelse gentager sig stort set uændret for hvert eneste udbud, fordi man ikke har redskaberne til at samle denne viden op, og da slet ikke redskaberne til at agere ud fra den.

Så selvfølgelig koster udbuddene mange penge! Ikke mere violin, tak, men ind i kampen - få skabt overblik, gang i noget governance, EA, lav en IT-strategi der også har fokus på systemerne - hvilke kriterier indkøber, vedligeholder og udvikler man ud fra? Hvilke nuværende systemer overholder ikke dette? Få nedbrudt siloerne og ryddet ud i uhensigtsmæssighederne.

Få med andre ord ryddet op i den organisation, som i alt for mange år er misligholdt.

Ja, det koster. Men prisen for at fortsætte som hidtil er langt højere over tid, både økonomisk og effektivitetsmæssigt.

  • 0
  • 0
Jens Henriksen

Artiklens indledende sætning:
"Det er spild af skatteborgernes penge, at så mange opgaver skal sendes i udbud, og ikke bare kan tildeles en leverandør uden konkurrence" - er noget misvisende - hvornår er udbud blevet eneste måde at udsætte leverandører for konkurrence?

Der findes masser af andre kvalificerede måder at gøre det på, og netop derfor er det befriende, at der endelig er nogen der åbent debatterer det pseudo konkurrenceforbedrende udbudsnonsens, der truer muligheden for at drive en rationel og økonomisk forsvarlig IT uderstøttelse af forretningen i det offentlige.

Hvor mange ville synes om at skulle lave et udbud på deres næste bil inkl. vedligehold, når tilbagebetalingstiden på udbudsomkostningen i bedste fald er tre gange længere end bilens levetid...

Derfor kan man stadig anvende endog særdeles konkurrenceprægede parametre under udvælgelsen af mærke, model, forhandler og serviceaftale inkl. priserne for samme.

  • 0
  • 0
Thomas Toft

Hvor mange ville synes om at skulle lave et udbud på deres næste bil inkl. vedligehold, når tilbagebetalingstiden på udbudsomkostningen i bedste fald er tre gange længere end bilens levetid...

Jeg tvivler på en kommune skal betale af på en regning i længere tid end de bruger et IT system. Hvis din bil analogi skal virke skulle det nærmere være:

"Hvor mange ville synes om at skulle lave et udbud på deres næste bil inkl. vedligehold selv om udgifterne på udbudet er større end besparelsen på den billigste pris frem for den man ellers havde valgt."

Jeg ved ikke om KMD ligger i den dyre ende men hvis de gør må jeg jo så konkludere at pris og kvalitet ikke hænger sammen inden for deres område. Jeg har selv erfaringer fra IT systemer i Vejle kommune lavet af KMD og det er en ren katastrofe for brugerne.

Om udbud metoden virker ved jeg intet om men der skal i hvert fald laves nogle strammere regler så loven overholdes og en leverandør ikke får betaling for noget sjusk.

Fx. bliver der flere steder i Vejle lavet arbejdsplaner i hånden hvorefter de scannes ind og sendes til dem der arbejder med KMD's systemer da udregningerne systemet selv laver på tillæg, afspadserings timer, m.m. er helt hen i vejret.

Flere ansatte har fået for lidt i løn og andre har fået for meget for derefter pludselig at skulle betale penge tilbage eller have ekstra timer.

Den slags burde trække ned i aflønningen til et firma. Hvorfor KMD slipper afsted med den slags sjusket systemer gentagende gange og alligevel bliver brugt så massivt af staten kan man jo kun gisne om.

  • 0
  • 0
Thomas Vestergaard

It-løsninger til kommunerne er også tit bundet tæt til KMD, og så er der endnu mindre grund til et udbud, hvis KMD reelt har monopol på en it-løsning, mener kommunaldirektør i Københavns Kommune, Claus Juhl.

Det er godt nok en dårlig undskyldning...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize