Kommuner: Trivselsmålinger bør være anonyme

Det lyder i hvert fald ikke særligt betryggende, med den holdning som kommer til udtryk i dokumentet, du linker til. Jeg føler mig snydt som borger.

(læser I med, V2? Er dette ikke værd at grave i - både Niels Madsens link og personsammenfaldet?)

Jeg har opdaget et interessant personsammenfald.

Karsten Vest Nielsen, der står som forfatter til dokumentet som giver gode råd til hvordan man omgår sandheden via formuleringer så som at "Data gemmes, så længe de er relevante –ikke ‘for evigt" (selv om disse data jo bla. havner i Danmarks Statistik og derfor gemmes så godt som evigt), er nu udpeget som DPO, dvs. officiel DATABESKYTTELSESRÅDGIVER for Undervisningsministeriet.

Habilitet i forhold til GDPR? Hmm.

Jep, Jeg har allerede printet det ud, så jeg kan henvise til det. Det er ikke sikkert at det bliver liggende online ret længe, da det næppe var tiltænkt offentligheden.

Og jeg har ligesom dig også lagt mærke til at denoffentlige.dk og tildels altinget.dk de sidste par år er blevet transformeret til en reklameportal for virksomheder som (mod betaling i nogle tilfælde) kan slå deres persondata-sugende produkter og ydelse op, kamufleret som artikler. I tilfældet af denoffentlige.dk ønsker de enda ikke at trykke kritiske artikler. Det skriver de selv.

Det er godt nok kvalmende, og bør fremdrages hver gang der fremføres de sædvanlige (ofte bestilte, tror jeg) propagandaindlæg om, hvordan man genopretter borgernes "tillid" til det offentliges dataanvendelse. Den slags flokkes flittigt på Altinget og DenOffentlige i øjeblikket. Men det er jo tydeligvis tomme ord.

Jeg har fuld tillid til at skolen nok skal fortælle mig præcist hvornår det foregår.

Jeg fandt forresten dette dokument fra Undervisningsministeriet/STIL:http://www.esb-netvaerk.dk/images/pdf/Vaerktoejer/22-6-18/STILoplgGDPR.pdfHer får man et indblik i konkrette interne anbefalinger for hvordan damage control skal udføres, og hvordan hvert ord skal vendes så ministeriets kommunikation akkurat kan balancere på den yderste grænse af sandheden uden juridisk set at være løgn. Ærlighed overfor borgerne er ikke væsenligt her. Det eneste vigtige her er at borgernes "tillid" til myndighederne bevares, så deres data fortsat kan indhedtes uden protest.

Se side 14:

Formålet med "dataetik" er at forældre og elever skal "yderligere betrykkes" om persondataanvendelsen.

Se også side 18 om hvad man skal og ikke skal fortælle offentligheden, uanset hvad der er nærmest sandheden:

"Vær meget omhyggelig og præcis i ordvalg og kommunikation - anonymt har kun en betydning" og "Data gemmes, så længe de er relevante –ikke ‘for evigt"

Det er i øvrigt foruroligende, at det er så svært at få oplysninger ud af STIL - det virker nærmest som om, STIL beskæftiger sig med militærhemmeligheder, hvilket jo passer ekstremt dårligt med skåltalerne om mere åbenhed og transparens omkring vore myndigheders omgang med vore persondata.

Hvordan kan det hænge sammen? I mine øjne stinker STIL langt væk af, at der er noget, som muligvis ikke tåler dagens lys, og rigsrevisonens og andre egnede projektører burde rettes mod dem, ganske som der er dukket artige ting op den senere tid, når man har rettet søgelyset mod andre styrelser. Man burde se grundigt på styrelsens omgang med Silicon Valley-repræsentanter og andre erhvervsrepræsentanter i forskellige afskygninger, herunder forskere med tilkytninger af forskellig art til erhvervslivet og diverse erhvervsdrivende fonde.

Det ville jo være dejligt, hvis der for en gangs skyld viste sig ikke at være noget at komme efter. Men Hvo ikke søger, vil ikke finde.....

Nils Madsen.

Tak for opfølgning, Nils Madsen.

angivelig projektleder som ikke fremgår af STIL organisationsdiagram

20 januar til 20 marts.Jeg holder naturligvis mit barn hjemme på dagen.

Mht. disse overvågningstiltag så lader det i øvrigt til, at Gladsaxe-modellen fortsat lurer i baggrunden, hvis man læser dette debatindlæg fra PwC:https://www.altinget.dk/digital/artikel/pwc-digital-tillid-er-afgoerende-for-fremtidens-offentlige-sektor

Er PwC mon i stald hos regeringen? Så varer det nok ikke længe, før vi skal til at kæmpe med den model igen. Og med yderligere amokløbende digitalisering, ny regering eller ej.

(PS: Er jeg den eneste, som i et stykke tid har haft irriterende problemer med at markere, når man vil kommentere på noget i en kommentar? Det er som om, markeringsfunktionene ikke mere virker ordentligt)

Sidste torsdag kontaktede jeg STIL (under Undervisningsministeriet) for at finde ud af hvornår årets trivselsmålinger i folkeskole skulle løbe af stablen. Ifølge ministeriets hjemmeside skal de nationale trivselsmålinger nemlig normalt foregå imellem 20. januar og 20. marts, men sidste år blev de afholdt senere, så derfor ville jeg lige høre.

Selv om der på det tidspunkt kun var godt 2 uger til starten af den normale tidsperiode, så var det usandsynligt svært at få svar på. Jeg blev i løbet af torsdag og fredag omstillet utallige gange til adskillige konsulenter hos STIL, men ingen af dem tog telefonen. Til sidst blev jeg omstillet til STILs support afdeling, som ellers skal hjælpe skoler med den slags, og ikke engang der kunne eller måtte medarbejderne oplyse om tidspunktet.

Til sidst, efter at have stillet emails til STILs direktion og medierne i udsigt, blev jeg ringet op af en angivelig projektleder som ikke fremgår af STIL organisationsdiagram, og fik da at vide at trivselsmålingerne i år ville løbe fra 20 januar til 20 marts.

Jeg holder naturligvis mit barn hjemme på dagen. Hvis skolen afholder målingen på en fredag eller mandag, så bliver der tid til en studietur til DDR museet i Berlin, for han skal da ikke snydes for sin undervisning af den grund :-)

Jeg tror at der nok kommer noget om det i den nærmere fremtid, men lige nu vil jeg se hvordan det udvikler sig. Men jeg vil anbefale at man, selv som nogenlunde gængs ud i Danmarks hullede GDPR lovgivning, ikke bør stole på, i hvertfald nogle, kommuners information om hvor visse, meget fortrolige, målinger/vurderinger af skolebørn potentielt kan ende eller blive brugt til.

Det lyder interessant, Nils Madsen. Er det noget, der kan lægges ud?

Man har efterhånden intryk af, at man overhovedet ikke kan stole på styrelser og ministerier mere - svindel i forsvaret, de sædvanlige klimaregnefejl fra Århus Uni, som mørklægges i ministeriet, SSI-sagen, PostNord-sagen, og alle de andre skumle møgsager de senere år - så hvorfor skulle man kunne stole på dem på persondataområdet?https://www.berlingske.dk/samfund/hvad-vidste-departementschefen-forsvarsministeriet-moerklaegger​

Anne-Marie, det er sjovt at du siger det, for jeg har netop modtaget et svar fra min kommune vedr en sag om børns data, og deres anvendelse og videregivelse, som har en lang mere alvorlig og bekymret undertone af frygt i forvaltningen og samråd med andre kommuner, end jeg nogensinde har modtaget før. -Men nu kender de mig jo også efterhånden.

I lyset af SSI-sagen kunne det være interessant at se, hvordan STIL ville klare et nærmere eftersyn. Jeg kan da godt blive bekymret over den iver, der pludseligt er rundt omkring mht. at lægge afstand til overdreven digitalisering og dataindsamling, og der er noget ved Harsløfs måde at formulere sig på, der kunne give mig en fornemmelse af, at han ved et eller andet om STIL og deres dataindsamling/anvendelse, som han ikke vil sige åbent.

Så ja - jeg forestiller mig en kommende skandale omkring STIL, og deres hjemler/ikke-hjemler. Lad os håbe, at det bliver uopfyldte forventninger.

Christian Harsløf siger at:

»Jeg har personligt ikke nogen bekymring for, om STIL misbruger de her oplysninger. Men det, at de har muligheden, stiller dem i en sårbar position, og derfor bør man fratage dem den mulighed, også for deres egen skyld, så der ikke er den der potentielle mistænkeliggørelse af, om der bliver koblet nogle oplysninger, som ikke skulle være koblet, og data bliver beriget på en måde, de ikke skulle være beriget på. Jeg er tryg ved, at de ikke har hjemmel til at gøre det, men det er ikke alle, der er det, og derfor skal man også beskytte STIL.«

Den sidste sætning er interessant. -Hvad mon Christian Harsløf mener at STIL ikke har hjemmel til? Når man graver lidt i det, så lader det til at der ikke er noget som Undervisningsministeriet/STIL ikke har hjemmel til (ifølge dem selv), og derfor er det jo nemt at have tillid til at de ikke overskrider nogen hjemmel. Døm selv (jeg har indsat egne kommentarer i firkantede paranteser):

Jeg refererer fra en anden Version2 artikel:https://www.version2.dk/artikel/undervisningsministeriet-fjerner-mulighed-anonym-trivselsmaaling-1087305

Undervisningsministeriets presseafdeling uddyber den nye situation i en anden mail til Version2:</p>
<p>Besvarelserne af trivselsmålingerne er ikke anonyme – de kan bruges til national statistik. Ude på skolerne kan man godt nok ikke se de enkelte elevers besvarelser. Her vises kun klassen og skolen. Det er fordi trivselsmålingerne skal bruges til at følge op på den generelle trivsel. Men der indgår oplysninger om de enkelte elever i det nationale register. For eksempel Uni-Login som kan kobles sammen med cpr-nummer.«
Uni-Login er ikke omfattet af GDPR-reglerne, skriver STIL på sin hjemmeside.

og

Ansøgere med et sagligt formål og et klart afgrænset projekt kan få adgang til hele eller dele af trivselsdataene til statistisk brug, men alene via Danmarks Statistiks forskerservice. Det gælder, udover forskere, for eksempel analyse- og researchbureauer og andre myndigheder, eksempelvis kommunerne selv. Data stilles til rådighed i pseudonymiseret form hos Danmarks Statistik. Det vil sige, at cpr-nummer er erstattet af en anden værdi. [<em>... bemærk nu et emneskift hvor man modsiger det man lige sagde, nemlig at data stilles til rådighed i pseudonymiseret form (d.v.s ikke anonymiseret) ..</em>.] Det er kun muligt at hente resultater fra Danmarks Statistik i summeret form som tabeller og figurer, hvorfor tredje parter ikke kan overføre data på individniveau til sig selv. [<em>-Altså lige untagent når det vurderes at være grunde for at gøre det aligevel, i følge anden lovgivning</em>]

Så, ifølge Undervisningsministeriet er Uni-Login er ikke omfattet af GDPR-reglerne, men er samtidig et unikt person-id som kan sidestilles med et cpr nr. Og resten af Undervisningsministeriets svar er en kæmpe gang vrøvl uden hovede og hale.

»Det kan jeg egentligt godt forstå. Men det er udtryk for noget usundt,« sagde Christian Harsløf

Usundt er ikke ordet. Det er perverst at stille så mange dybt personlige spørgsmål til en mindreårig. Det er meget provokerende at en, ellers veluddannet, person tilsyneladende har så lidt forståelse og perspektiv for anvendelsen af de enorme personbundne datamængder der bliver opsamlet.

Pandoras æske er åbnet, og tilliden til at fremtidige besvarelser kun bliver bliver anvendt til deres deklarerede formål er fuldstændig forsvundet - så naturligvis vil de blive obstrueret

Så hvorfor i himlens navn behandler vi børn anderledes? Jeg er med på at der er særlige pædagogiske forhold der gør sig gældende, men det er lidt disrespektfuldt overfor det enkelte barn.

-efter at det blev afsløret at kommuner ulovligt snagede i individuelle elevers "anonyme" besvarelser. Og det blev gjort klart at kommunernes ønske om lovligørelse af denne adfærd havde længere udsigter end forventet.

Dermed er en forventet indtægtsgenerator pludselig forvandlet til en ren udgift, og man kan ikke fortænke KL i at frygte at dette kun er den første rystelse i et folkelige jordskælv, som kan true med at vælte alle de gyldne luftkasteller som kommunerne har købt dyrt fra sælgere i konsulentbranchen.

Derfor er damage kontrol på sin plads nu.

Christian Harsløf's syn på digitalisering i det offentlig præsenteres i øvrigt også herhttps://www.itchefer.dk/kit-magasinet/artikel/kl-direktoer-christian-harsloef-digitaliseringen-traenger-til-et-gearskiftehvor han citeres for: ”digitaliseringen skal ud af hænderne på it-folkene og gøres til en bred dagsorden” i kommunerne." og ”Det handler ikke om at tage digitaliseringen fra digitaliseringscheferne og give den til nogen andre. Digitaliseringsafdelingerne har længe efterspurgt, at forretningen kommer med ind over. Jobcenterchefen, skoleinspektøren og sundhedschefen skal også kunne bruge digitaliseringen som motor på deres forretningsområde. Derfor er min påstand, at digitaliseringen ikke kører stærkt nok ved kun at være overladt til digitaliseringscheferne. Vi skal alle vågne op og få digitaliseringen ind som en almen dagsorden i kommunerne, hvor det handler om, at digitaliseringscheferne arbejder tættere sammen med forretningen om digitaliseringen af velfærdsområderne,” siger Christian Harsløf.

Af dette kan man så forstå at det er os IT-folk der hidtil har bestemt retningen, og nu er det på tide at få flere cand.polit'er og lign. ind for at bestemme over borgenes liv og data.

Når trivselsundersøgelser, APV eller hvad de kaldes på voksnes arbejdsplads gennemføres er de anonyme - og ved grupper mindre end 5 (typisk) er der ikke tradition for at lave specifikke opgørelser.

Dette alene for at sikre at der gives ærlige svar, skulle der nu være en leder der vil misbruge resultatet, i små grupper kan det være nemt at identificere enkeltindivider.

Så hvorfor i himlens navn behandler vi børn anderledes? Jeg er med på at der er særlige pædagogiske forhold der gør sig gældende, men det er lidt disrespektfuldt overfor det enkelte barn.

.... borset fra, at anonymisering er lidt af et fatamogana.